Voldsted vakt til live

Vandstanden stiger omkring Næsholm i den genskabte Nygård Sø. En pælebro af lokalt egetræ fører derud


Området omkring det middelalderlige voldsted Næsholm i Odsherred er stille og roligt ved at blive fyldt med vand. Genetableringen af Nygård Sø er en realitet inden længe. Lige nu synes den næsten 80 meter lange rekonstruerede pælebro ikke så nødvendig, men om et par år vil søen fylde hele 17 hektar - eller cirka 35 fodboldbaner - og voldstedet være helt omgivet af vand som i fordums tid. Eneste adgang vil være via broen, der ligger samme sted som voldstedets oprindelige pælebro.

Bro 220Lederen af det omfattende genskabelsesprojekt, forstfuldmægtig Lindhardt Mikkelsen fra Naturstyrelsen Vestsjælland, fortæller, at der i løbet af foråret 2014 vil være dannet frit vand under broen. Allerede nu føler ænderne sig hjemme i den stigende vandstand, og når den fuldbårne Nygård Sø pryder landskabet, vil området genlyde af et rigt fugleliv og menneskelig aktivitet. For man har i genskabelsesprojektet lagt vægt på, at det bliver et rekreativt område. En sti til gå- og løbeture bliver anlagt hele vejen rundt om søen, ligesom det vil være muligt at fiske, siger Lindhardt Mikkelsen.

Naturskønt kulturlandskab

Naturstyrelsen Vestsjælland, Odsherred Kommune og Odsherred Kulturhistoriske Museum har siden 2008 arbejdet på genskabelsen af Nygård Sø og rekonstruktionen af pælebroen, der fører ud til Næsholm. Til formålet har man købt i alt 32 hektar jord op omkring voldstedet og sørget for vandtilløb fra flere omkringliggende vandløb. Når projektet er realiseret, vil hele området fremstå som et vidnesbyrd om en barsk tid i Middelalderens Danmark og samtidig være et naturskønt kulturlandskab til glæde for lokalbefolkningen og turister fra nær og fjern. Projektet er støttet af Fonden med 5,1 mio. kr.

Vandstand 220Projektet har været stort og komplekst og har blandt andet givet mulighed for, at man kan åbne op nedstrøms, så fisk, vandinsekter og andet kan komme ud og ind, forklarer Lindhart Mikkelsen. Undervejs har det været nødvendigt at føre et af de store vandløb, Stårupløbet, uden om søen på grund af vandløbets fosforindhold.

Omlægningen betyder, at det nu tager længere tid at fylde søen end beregnet. Men når vandkvaliteten fra løbet er tilfredsstillende, kommer vandet herfra dog også i søen.

Gummigeder og gravkøer på engen

I 2013 var der fuld damp på genskabelsesprojektet, og i sommermånederne var søbundsarealet befolket af mandskab med alskens maskinel. Foruden almindeligt grave- og rydningsarbejde var det nødvendigt flere steder at foretage afgravningsarbejde for at sikre en jævn vanddybde i søen. "Den skal være på mindst 80 centimeter, ellers gror vandet meget hurtigt til med tagrør", forklarer Lindhardt Mikkelsen. Man har også konstrueret flere dæmninger af komprimeret ler overlagt med råjord og muldjord. Mod søsiden er der udlagt fibermåtte overstrøet med sten som erosionssikring. Og et enkelt sted var det nødvendigt at etablere pumpeværk for at flytte rundt på vandet.

"Det var heldigvis en meget tør sommer, så anlægsarbejdet var effektivt, og hele broen kunne man lave i solskin", fortæller forstfuldmægtig Mikkelsen.

Bedst undersøgte voldsted i Danmark

Nygård Sø var oprindeligt en kunstig sø, som blev anlagt samtidig med voldstedet omkring år 1240. "Søen er lavet med kunstig opstemning og gav to fordele. Det var svært for angriberne at nærme sig voldstedet, og man kunne lave en vandmølle i en tid, hvor man var afhængig af vandkraft. Når man tænker på omfanget af genetableringsarbejdet i dag, må det dengang have været et kæmpearbejde ikke mindst med tanke på, at man kun havde trillebør og skovl til rådighed", siger en imponeret Lindhardt Mikkelsen.

Næsholm er et af de allerbedst undersøgte voldsteder i Danmark. Historiker Vilhelm La Cour stod for de arkæologiske undersøgelser i perioden 1934-57. Han mente, at voldstedet tjente til kongemagtens administration af besiddelserne i den nordlige del af Odsherred. Ved udgravningen fandt man en del mønter, som gjorde det muligt at datere anlægget til perioden 1240 - 1340.

Volde 220I dag er der ikke meget at se af den oprindelige bebyggelse på Næsholm, som har omfattet bolig til borgherren, ladebygning og bolig til folket. En del af tårnet står tilbage med kraftige mure af munkesten og en kerne af kampesten. Når man står på de ældgamle mure og ser ud over pælebroen og ned i to spærregrøfter, der skiller tårnet fra resten af bebyggelserne, kan man let forestille sig, at voldstedet har været vanskeligt at indtage.

Egetræ fra lokale skove

I 1989 foretog man en ny udgravning af pælebroen, hvis stolper har været synlige, efter Nygård Sø tørrede ud i 1870. Ved hjælp af årringsanalyser kunne man bestemme broens alder til 1278-79, ligesom man også kunne fastslå, hvor lang og hvor bred broen var, og hvor stor afstand der var mellem pælene. Det har været magtpåliggende for Kulturstyrelsen, Odsherred Kulturhistoriske Museum og Nationalmuseet, at den nye bro skulle være en rekonstruktion og ligge på det oprindelige sted, fortæller Lindhardt Mikkelsen.

Til rekonstruktionen har man brugt lokalt egetræ fra skovene i Odsherred. Det er solidt egetømmer, og alt er samlet med dyvler, fortæller Lindhardt Mikkelsen. Kun få steder har man anvendt galvaniseret stål, hvor stolperne er forankret i søbunden. De bliver skjult af vandet, når søen om et par år har opnået sin fulde størrelse og dybde.

Redaktionen afsluttet marts 2014

  • A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal  //
  • Esplanaden 50  //
  • 1098 København K  //
  • +45 33 63 34 02

NB!

APMOLLERFONDE.DK BRUGER COOKIES FOR AT UDARBEJDE STATISTIK OVER ANVENDELSE AF SITET.

DU KAN ALTID SLETTE COOKIES FRA APMOLLERFONDE.DK IGEN.