Florissant museum

Øregaard Museum er efter en gennemgribende renovering parat til at møde moderne udstillingsmæssige udfordringer


I løbet af restaureringen af det 200 år gamle Øregaard Museum i perioden 2008-2010 dukkede en skat op, som de fleste kun drømmer om at finde, nemlig enestående dekorationer fra husets oprindelsestid. "Det er en gave fra fortiden", siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Øregaard art dørDa man møjsommeligt fjernede fortidens mange lag maling fra havestuedørenes overstykker, åbenbarede sig et svunget klassicistisk lyremotiv. "Grotesker" hedder dekorationerne, og de var malet i nuancer af grønt og gråt. De originale farver på det øvrige træværk og væggene tonede også frem. Dørene var i en mørk rosa tone, væggene i en okkergrå lidt mørkere end træværkets lysegrå farve. "Vi har i restaureringen brugt særlige typer maling, der står meget bløde i udtrykket. På den måde er et sanseligt udtryk kommet frem i huset igen", siger Sidsel Maria Søndergaard. At de originale muslingeskaldekorationer i rummets to ovnnicher tilmed åbenbarede sig under renoveringen var prikken over i'et i havestuen.

Fra den florissante tid

Bygningen, som huser Øregaard Museum, er et kulturhistorisk vidnesbyrd fra slutningen af den florissante periode. Tiden var karakteriseret ved skibsfart og blomstrende handel, der betød stigende velstand for det københavnske borgerskab. Huset blev bygget i 1806-1808 som landsted for skibsreder og handelsmand Johannes Søbøtker. Han kom fra en plantageejer- og embedsmandsfamilie på de danskvestindiske øer og blev sendt i handelslære i København. Senere skabte han en blomstrende forretning på sukkerhandel med sine vestindiske forbindelser.

Øregaard art parkDet var moderne for datidens velstillede borgerskab i København at have et landsted uden for byen, og Søbøtker lod opføre et fornemt hus tæt på mark og eng. Naturen blev set som et rekreativt og helsebringende rum, så man ønskede at boltre sig ved vandet, i den friske luft og ikke mindst at tage del i sommersæsonens selskabsliv. Museet har da også et særligt fokus på landstedskulturen og 1800-tallets natursyn.

Huset og dets romantiske parkanlæg skiftede hænder flere gange i løbet af 1800-tallet, indtil det i 1917 blev købt af Gentofte Kommune. Øregaard Museum åbnede for offentligheden i 1921.

Husets hjertekammer

Arkitekten bag Øregaard Museum var en af højklassicismens fremmeste repræsentanter, franskmanden Joseph Ramée. Han dyrkede det klassicistiske formsprog, hvor man bevidst søgte efter geometriens rene linjer. Renoveringen har genskabt stilens enkle skønhed, så helheden nu stemmer overens med bygningens oprindelige udtryk. Havestuen er husets historiske hjertekammer, som Sidsel Maria Søndergaard udtrykker det. Rummet står permanent med møblement og genstande, der er historisk korrekte for husets oprindelsesår.

Det farvearkæologiske arbejde i restaureringen har udvidet kendskabet til datidens farveholdning og ikke mindst de forlæg og pigmenter, som dekorationsmalerne brugte. Man ved dog ikke, hvem der stod for dekorationerne. Malerne er ofte en ukendt faktor i interiørmaleriets historie, fortæller Sidsel Maria Søndergaard. Vedkommende har dog sat sit personlige præg på huset med sine håndblandede farver og sin unikke farvesætning. Det nye, detaljerede kendskab til havestuens farver betyder, at Øregaards interiør skriver sig ind i kunsthistorien som et af de fine eksempler på landsteder fra 1800-tallets første årti.

Efter alle kunstens regler

Det har været centralt for restaureringen af Øregaard Museum at skabe moderne sikkerhedsinstallationer, udstillingslys, brandsikring og klimaanlæg. "I en tidssvarende museumsdrift skal man kunne betjene kunsten ordentligt", siger Sidsel Maria Søndergaard. Det gælder ikke alene den kunst, museet selv råder over i den faste samling, men også værker udlånt af andre museer og privatpersoner til særudstillinger. "Vi skal kunne dokumentere, at vi tager vare på deres værker efter alle kunstens regler".

Øregaard art rumDe opdaterede faciliteter betyder, ifølge museumsdirektøren, at museet nu kan tilbyde udstillinger af højere kvalitet, som tager sig smukkere ud end tidligere. "Det har haft meget stor betydning for museet at komme dette afgørende skridt videre med støtte fra A.P. Møller Fonden".

Siden genåbningen i 2012 har man budt på en række forskelligartede udstillinger. "Huset og samlingen er historisk rodfæstet i 1800-tallet, og vi viser udstillinger fra denne periode. Fordi den faste samling indeholder en række kunstnere, der har stået i skyggen af de store navne som Krøyer og Eckersberg, har vi en tradition for at rette fokus netop mod oversete eller glemte kunstnere. Den tradition giver os mulighed for at byde på kunst af yngre dato". Efter renoveringen har museet for eksempel vist den danske avantgardemaler Franciska Clausen og den amerikanske fotograf Lee Miller. Sammenstillingen af museets stilrene udtryk og nyere kunst har givet god respons fra publikum, siger Sidsel Maria Søndergaard. I 2011 har museet haft over 20.000 besøgende, der ikke kun kommer fra hovedstadsområdet, men fra hele Danmark. Der har også været en stigende interesse fra udenlandske gæster.

Redaktionen afsluttet november 2012

  • A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal  //
  • Esplanaden 50  //
  • 1098 København K  //
  • +45 33 63 34 02

NB!

APMOLLERFONDE.DK BRUGER COOKIES FOR AT UDARBEJDE STATISTIK OVER ANVENDELSE AF SITET.

DU KAN ALTID SLETTE COOKIES FRA APMOLLERFONDE.DK IGEN.