Vurderingskriterier

Alle ansøgninger vurderes af Fondens vurderingsudvalg, som består af personer med relevante kompetencer i forhold til folkeskoleområdet. Vurderingen sker efter nogle faste vurderingskriterier, som er beskrevet i fold-ud-menuerne nedenfor.

En god ansøgning forholder sig aktivt til alle vurderingskriterierne og er skrevet i et klart og præcist sprog, som formidler, hvorfor indsatsen er relevant for jer, hvad indsatsen indeholder, og hvad I gerne vil opnå med indsatsen.

Tydelig sammenhæng mellem ambition, indsats og resultater

Der skal være en tydelig sammenhæng mellem jeres ambition, indsats og de resultater, I ønsker at skabe for skoleledere, lærere, pædagoger og elever. Det kan f.eks. tydeliggøres ved at opstille en programteori, der trin for trin viser, hvordan indsatsen bidrager til at opnå de ønskede resultater.

Ambition skal forstås bredt. På elevniveau kan der f.eks. være en ambition om at løfte en bestemt elevgruppes faglige resultater eller at styrke elevernes motivation i bestemte fag. Der kan også være et ønske om at styrke lærernes didaktiske kompetencer i bestemte fag, at udbrede bestemte undervisningsmetoder eller at styrke teamsamarbejde, brug af data etc.

Næste skridt er at beskrive den indsats, man ønsker at igangsætte. Her er det væsentligt med en tydelig beskrivelse af indsatsens indhold, form og omfang.

Sidste led i programteorien er at beskrive, hvilke resultater man ønsker at nå, og hvordan indsatsen bidrager til at nå disse mål. I ansøgningen skal der formuleres konkrete mål og delmål for både skoleledere, lærere, pædagoger og elever. Det betyder, at der både skal formuleres konkrete mål for det faglige udbytte for de medarbejdere, der deltager i kompetenceudviklingen, mål for de forandringer i praksis, som kompetenceudviklingen skal skabe, og mål for indsatsens virkning på elevernes trivsel og læring.

Ejerskab, organisering og forankring

Fonden lægger vægt på, at en indsats er tilrettelagt, så den kan skabe varige forbedringer og forandringer af praksis. Derfor er det vigtigt, at der gennemføres forskellige aktiviteter før, under og efter projektforløbet.

Det har stor betydning, at lærere, pædagoger og skoleledere har ejerskab, allerede før projektforløbet går i gang. Derfor lægger vi vægt på, at der sker en bred inddragelse i det indledende arbejde med behovsanalysen og tilrettelæggelse af den ønskede indsats. Eksempelvis gennem en workshop, hvor repræsentanter fra skolerne kan komme med input til tilrettelæggelse og ønskede forandringer, eller i form af interviews med udvalgte lærere, pædagoger og ledere om lokale behov. Det skal fremgå, hvordan forskellige relevante målgrupper har været inddraget i det forberedende arbejde.

Det er væsentligt, at indsatsen understøttes organisatorisk undervejs, så kompetenceudviklingen omsættes til reelle forandringer i praksis. Det skal fremgå klart, hvordan skoleledere og den kommunale forvaltning bidrager til at skabe gode rammer om initiativet. F.eks. ved at skemalægge eller på anden måde afsætte ressourcer til teamsamarbejde og supervision, eller ved at uddanne ressourcepersoner, der har til opgave at vejlede kolleger i at omsætte deres nye kompetencer i undervisningen.

Det skal beskrives tydeligt, hvordan de forandringer, indsatsen skaber, vil blive fastholdt på længere sigt. Eksempelvis i form af en forankrings- eller implementeringsplan, der beskriver, hvordan indsatsen understøttes organisatorisk og ressourcemæssigt, når efteruddannelsesindsatsen er afsluttet. Generelt skal det klart fremgå, hvilke roller og hvilket ansvar de forskellige parter har – før, under og efter projektperioden.

Tværgående samarbejde

Fonden støtter gerne større indsatser, der gennemføres i et forpligtende samarbejde mellem flere kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller foreninger.
Der kan være tale om indsatser, der gennemføres sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere fra forskellige sektorer (f.eks. private virksomheder eller kulturinstitutioner), forskellige typer af uddannelsesinstitutioner (f.eks. universiteter eller professionshøjskoler) eller forskellige typer af foreninger (f.eks. faglige foreninger eller idrætsforeninger).

Vi lægger vægt på, at ejerskabet ligger hos de skoler og/eller kommuner, som initiativet skal gennemføres hos. Der vil desuden blive lagt vægt på, at valget af samarbejdspartnere begrundes, og at det beskrives, hvilke fordele samarbejdet forventes at resultere i.

I kan finde inspiration til forskellige former for samarbejde i vores projektoversigt, men andre og helt nye ideer er naturligvis også meget velkomne.

 

Kvalitet i indsatsen

Vi prioriterer indsatser af høj kvalitet, som på sigt giver den størst mulige effekt på elevernes trivsel og læring.

Vi lægger vægt på, at indsatsen er baseret på den bedst tilgængelige viden. Der kan både være tale om indsatser, som er vidensbaserede og hviler på evidens og solid forskning. Og der kan være tale om vidensopbyggende indsatser, der tager udgangspunkt i 'best practice' og dokumenterede erfaringer, f.eks. fra lokale udviklingsprojekter.

Vi ser gerne, at kompetenceudviklingen er tæt koblet til skoleledernes og lærernes praksis. Det kan eksempelvis ske gennem aktionslæring, lektionsstudier, praksisafprøvninger eller ved at gennemføre kompetenceudviklingen direkte i undervisningen.

Vi lægger også vægt på, at de medarbejdere, der deltager i indsatsen, har mulighed for at sparre og videndele med hinanden, så de sammen kan omsætte ny viden og nye færdigheder til en højere kvalitet i praksis. Derfor bør en indsats altid omfatte flere medarbejdere fra samme skole.

Har I konkrete spørgsmål til vurderingskriterierne eller ansøgningsmulighederne, kan Fonden kontaktes for råd og vejledning. Se kontaktoplysninger her