Kronik "Det står ikke så ringe til i folkeskolen"

Af Henrik Tvarnø og Hans Kristian Kristensen, Hhv. direktør og sekretariatsleder for A.P. Møller Fonden, bragt i Politiken 31.08.18

I efteråret 2013 besluttede A.P. Møller Fondens bestyrelse at donere en milliard kroner til at gøre den danske folkeskole endnu bedre. Donationen skal bidrage til varige faglige og pædagogiske forbedringer i folkeskolen. Formålet er at øge elevernes læring og trivsel. Midlet er efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger og ledere.

De første bevillinger fra donationen blev givet i sommeren 2014, og i dag er godt halvdelen af midlerne uddelt. Vi vil gerne i den anledning give en slags status for fondens samarbejde med folkeskolen, og hvad vi har lært. Den folkeskole, vi møder, er robust, fagligt stærk og rummer betydelig vilje til at lære og åbenhed over for at gøre skolen endnu bedre. Det er en folkeskole, der har bevæget sig mærkbart siden 2013. Samtidig er vi ikke i tvivl om, at der er et betydeligt potentiale i at arbejde langsigtet for at opnå et generelt fagligt løft.

Fondens beslutning om at bidrage til et generelt fagligt løft af folkeskolen blev truffet på et tidspunkt, hvor der var bred politisk og faglig enighed om, at folkeskolen stod med en række konkrete udviklingsbehov.

Der var samtidig bred enighed om, at den milliard kroner, staten afsatte til efteruddannelse i tilknytning til folkeskolereformen, ikke var tilstrækkelig til at sikre det ønskede faglige løft.

Fonden rådfører sig løbende med forskere, organisationer, myndigheder og politikere, og det gjorde vi også, før vi åbnede for den første ansøgningsrunde. Vi blev fra alle sider rådet til at støtte efter- og videreuddannelse af lærere, skoleledere og pædagoger. Ikke kun rent fagligt, men også inden for f.eks. klasseledelse, relationskompetencer, inklusion samt styrkelse og yderligere professionalisering af lærernes teamsamarbejde. Vi fik samtidig det råd at prioritere langsigtede initiativer og initiativer i stor skala samt at væbne os med tålmodighed.

De første bevillinger fra donationen blev givet i sommeren 2014. Vi har i alt modtaget ca. 600 ansøgninger, og der er i skrivende stund bevilget godt 600 mio. kr. i støtte til ca. 150 initiativer.

Midlerne fordeles efter en bottom-up-proces, hvor skoler, kommuner o.a. kan søge om støtte til efteruddannelsesinitiativer, som de ønsker at prioritere. Den mindste bevilling fra donationen er 250.000 kroner til en indsats på en enkelt skole. Den største er på ca. 30 mio. kroner til en indsats, der omfatter 9 kommuner. Fonden ser gerne, at donationen spredes over hele landet, og vi kan med tilfredshed konstatere, at det i vidt omfang er lykkedes.

Den typiske bevillingsmodtager er en eller flere kommuner, der anvender støtten til at købe efteruddannelse hos en af landets professionshøjskoler. Der er imidlertid også bevilget støtte til enkelte skoler, til universiteter, professionshøjskoler, private aktører, foreninger mv.

Fonden har ikke fravalgt nogen af skolens fag, og spændvidden er stor, når det gælder de støttede initiativers indhold. Der er således bl.a. ydet støtte til initiativer med fokus på den fremrykkede sprogundervisning, historiefaget, sangundervisning, det naturfaglige område, den åbne skole, mere fysisk bevægelse i skoledagen, skoleledelse, pædagogernes nye rolle i folkeskolen, håndværk og design, kodning, innovation, relationskompetencer, brug af dramapædagogik i danskundervisningen samt almen professionsudvikling og opkvalificering inden for en lang række fag.

Hovedparten af midlerne er bevilget til enten opkvalificering inden for fagene eller til almen professionsudvikling, som f.eks. yderligere professionalisering af lærernes teamsamarbejde. De to typer af indsatser hænger naturligvis tæt sammen i praksis.

I en tid, hvor der tales om en mangfoldighed af projekter i folkeskolen, bør det fremhæves, at det, vi møder på tværs af kommuner og skoler, er målrettede og sammenhængende indsatser inden for disse to overordnede områder: efteruddannelse i de enkelte fag på den ene side og på den anden side yderligere professionalisering af lærernes arbejde og teamsamarbejde, f.eks. brug af data, feedback, undervisningsdifferentiering og relationskompetencer.

Fondens bestyrelse har nedsat et uafhængigt ekspertudvalg, der vurderer alle ansøgninger i henhold til en række kriterier. I de tilfælde, hvor en ansøgning giver grundlag for det, mødes udvalgsmedlemmer og fondens sekretariat typisk med ansøgere, før der tages endelig stilling til ansøgningen. Vi finder disse møder særdeles værdifulde, og det samme gælder den løbende dialog, vi har med bevillingsmodtagere, mens initiativerne gennemføres. Det tætte samspil og den direkte kritiske dialog med fokus på kvalitetssikring af initiativerne værdsættes også af vores samarbejdspartnere.

Det er væsentligt, at initiativer tager udgangspunkt i et tydeligt behov, at der er en klar og meget gerne enkel sammenhæng mellem behovet og den ønskede efteruddannelsesindsats, samt at de involverede kommuner og skoler har et stærkt ejerskab til initiativet. Vi forventer også, at ansøgere er tydelige med hensyn til de resultater, de ønsker at opnå, og udfordrer dem ofte på det spørgsmål. Samtidig er det vigtigt for fonden, at der både hos forvaltninger og på skolerne er en klar prioritering af initiativet og en vilje til at investere den nødvendige ledelsesmæssige indsats.

Initiativer, der kan bidrage til et generelt og langsigtet fagligt løft, er de mest interessante. Fonden støtter derfor gerne større, længerevarende og praksisnære initiativer, der f.eks. omfatter alle medarbejdere og gerne også forvaltningsniveauet i en eller flere kommuner. Større tværgående initiativer skal naturligvis tilrettelægges, så der tages højde for, at skoler og kommuner er forskellige.

Vores fokus er i høj grad på skolernes teams, faglige miljøer, skoleledelser, skoler eller hele skolevæsener snarere end på enkelte lærere, ledere og pædagoger spredt ud over landets skoler. I nogle tilfælde er der dog bevilget støtte til kortere faglige kurser, hvor enkelte lærere fra forskellige skoler deltager. Sådanne kurser kan være relevante i forhold til f.eks. løbende faglig opdatering. Vi lægger vægt på, at der så vidt muligt deltager flere lærere fra samme skole, og at skoleledelserne påtager sig et medansvar for at sikre, at lærerne får brugt det, de har lært, i praksis. Vi ved, at det har stor betydning for effekten.

Vi er åbne over for at støtte fortsættelse af initiativer, der allerede har modtaget støtte. Vi oplever, at kommuner og skoler værdsætter denne mulighed for at arbejde langsigtet og tålmodigt med at udvikle skolen. Det er en mulighed, som man langtfra alle steder har været vant til at have.

Folkeskolereformen er et naturligt udgangspunkt for mange af de ansøgninger, fonden modtager, men donationen er ikke som sådan knyttet op på reformen. Vi følger naturligvis de løbende diskussioner om reformen, lærernes arbejdstid osv., men deltager ikke i den skolepolitiske debat.

Vores samarbejde med folkeskolen har et rent fagligt fokus på efteruddannelse med henblik på at løfte det faglige niveau og generel udvikling af skolen til gavn for eleverne. Gennemgående har det – også når bølgerne i den offentlige debat om folkeskolen går højt – været ukompliceret at holde vores typisk lokalt forankrede faglige og professionelle samarbejde med skoler og kommuner adskilt fra nationale politiske diskussioner.

Det tætte og konstruktive samarbejde med kommunerne om større langsigtede udviklingsinitiativer er noget, vi tillægger stor betydning og gerne vil kvittere for. Det er et samarbejde, hvor vi sammen gør erfaringer med hensyn til, hvordan man bedriver skoleudvikling, og hvordan man skaber gode forudsætninger for, at efteruddannelse kommer til at gøre en så stor forskel som muligt for lærere og elever.

Vi møder en folkeskole, hvor man ønsker at prioritere efteruddannelse og skoleudvikling. Det er en folkeskole, hvor lærerne gerne vil dygtiggøre sig, og hvor det er eleverne, der er i fokus. Der er gode muligheder for i stor skala at arbejde med skoleudvikling og generel faglig opkvalificering for ledere, lærere og pædagoger i disse år, hvor der er afsat betydelige offentlige midler og fondsmidler til formålet. Vi møder en folkeskole, hvor man kompetent og målrettet søger at få så meget skoleudvikling og et så stærkt fagligt løft ud af denne gunstige situation som muligt.

Hermed ikke være sagt, at alt forløber fejlfrit eller gnidningsfrit. Faglige diskussioner, løbende tilpasning af indsatser og åben udveksling af gode og dårlige erfaringer må og skal være en integreret del af arbejdet, og det er væsentligt, at erfaringer og viden samles op og formidles på tværs af skoler, kommuner, efteruddannelsesinstitutioner mv. Dette er lettere sagt end gjort, men der er al mulig grund til at lære af hinandens erfaringer – gode såvel som dårlige.

Belært af erfaring ønsker man i kommuner og på skolerne i stigende grad at prioritere få og langsigtede udviklingsinitiativer frem for mange spredte og kortsigtede. De initiativer, fonden støtter, gennemføres side om side med implementering af reformen, andre efteruddannelsesinitiativer og projekter. Det har fra starten været væsentligt for os, at initiativer er afstemt med hinanden, og at der er luft til at gennemføre dem. Kommuner og skoler deler naturligvis denne opfattelse, men nogle steder har man overvurderet skolernes kapacitet. Det er vores erfaring, at man generelt er meget opmærksom på dette og tilpasser initiativer eller reducerer antallet af initiativer og projekter, hvis der er behov for det.

Det forudsætter ledelse på alle niveauer at arbejde systematisk med at opnå et generelt fagligt løft. Lærere og pædagoger kan lære nok så meget, men hvis ikke de får omsat det, de har lært, i praksis, kommer efteruddannelsesindsatsen ikke til at gøre en så stor forskel for undervisningen og eleverne, som den kunne. Det ansvar er i høj grad ledelsernes.

Vi er ikke i tvivl om, at der er meget at vinde ved en stærkere ledelsesmæssig indsats fra både skoleledelser og kommunale forvaltninger. Det drejer sig bl.a. om prioritering, inddragelse af lærere og pædagoger, rammesætning/kommunikation, planlægning og opfølgning både før, under og efter medarbejdernes efteruddannelse. Vi kan konstatere, at man generelt i sektoren har lært meget om, hvad et generelt fagligt løft kræver fra ledelsesmæssig side. Vi møder også en vilje til at bruge disse erfaringer aktivt, men intet kommer af sig selv. Skoleledelser og skoleforvaltninger skal blive bedre til at prioritere opgaven og ikke mindst understøttes i at løfte den.

Skolelederne står med en omfattende og kompleks opgave. Det er glædeligt, at der er enighed om langsigtede forbedringer af de formelle efteruddannelsesmuligheder for skoleledere. Der er imidlertid også behov for at møde det aktuelle behov for kompetenceudvikling hos de skoleledere, der allerede har en formel lederuddannelse. Fonden har støttet en række forskellige initiativer, der tager sigte på dette.

I 2013 startede vi samarbejdet med folkeskolen for at bidrage til at gøre en i forvejen stærk folkeskole endnu bedre. Vi er blevet bekræftet i, at folkeskolen er stærk, men også at der stadig er muligheder for at gøre den bedre.

Vurderingen kan naturligvis være farvet af, at vi ofte møder repræsentanter for skolen, der er engageret i de initiativer, fonden har støttet. Vi søger imidlertid hele tiden en åben, ærlig og tillidsfuld dialog om gode og dårlige erfaringer. Åben dialog er en afgørende forudsætning for kvaliteten af vores arbejde. Vi oplever ikke, at der bliver lagt fingre imellem. Tværtimod.

Vi møder en folkeskole, hvor der over hele landet tænkes og arbejdes ambitiøst og langsigtet. Man er opmærksom på, hvad der foregår uden for Danmark. Der er givende samarbejde på tværs af skoler og kommunegrænser, landets kommuner arbejder i høj grad i samme retning, og man har lært meget om faglig udvikling og generel skoleudvikling i årene, der er gået siden 2014, hvor implementering af folkeskolereformen blev påbegyndt.

Der er både retning, store og realistiske ambitioner, solide erfaringer at bygge på samt vilje til at lære af de fejl, der begås undervejs.

Folkeskolen har et godt udgangspunkt for i de kommende år at fortsætte et krævende arbejde, der sammen med de lærere, ledere, pædagoger og forvaltninger, der bærer det, fortjener anerkendelse, tålmodighed og opbakning.

Henrik Tvarnø og Hans Kristian Kristensen