Hænger sammen fra kælder til kvist

Renoveringen af Ørslev Kloster sikrer, at et af landets bedst bevarede klosteranlæg overlever som refugie

800 refugiegæster søger hvert år til Ørslev Kloster, som nu gennemgår omfattende restaurering frem til midten af 2022. Foto: Ørslev Kloster

Gennem de sidste 51 år har refugiet Ørslev Kloster ved Limfjorden nordvest for Viborg huset forskere, kunstnere, forfattere m.fl., der har haft brug for længere arbejdsophold i fred og ro. Stedet er velbesøgt året rundt med en dækningsprocent på over 80, fortæller Janne Fruergaard Keyes, klosterforvalter gennem de sidste 17 år.

Og det er nemt at forstå, for alle, der har tilbragt tid på Ørslev koncentreret om en vigtig arbejdsopgave, ved, at stedet sætter sig under huden og skubber lange arbejdsflow i gang. 

Ørslev Kloster ligger ved Limfjorden nordvest for Viborg. Foto: Ørslev Kloster
Refugiet tilbyder arbejdsophold fra et par dage og op til to måneder. Foto: Ørslev Kloster
Nu får gæster bedre forhold, når bl.a. et udtjent køkken fra 1960'erne udskiftes. Foto: Ørslev Kloster
Flere enkeltværelser laves om til efterspurgte dobbeltværelser. Foto: Ørslev Kloster
Det nedrivningstruede kloster i 1934, hvor komtesse Olga Sponneck købte det.
I dag er Ørslev et af landets bedst bevarede klosteranlæg. Foto: Ørslev Kloster

Måske er det bygningernes næsten 800-årige historie med fordybelse, arbejde og stilhed, der spiller ind. Eller måske er det bare de andre gæster, man møder i køkkenet til tepauser og madlavning, som virker befordrende for, at man gør sit bedste, når man opholder sig på Ørslev Kloster.

Kuldebroer, fugt og vand
Med 800 år på bagen og en stram økonomi har vedligehold og istandsættelse af de gamle bygninger nok stået højt på Janne Fruergaard Keyes’ ønskeliste, men ikke været mulig at gennemføre løbende, forstår man på hende. ”Da jeg startede her, kunne jeg se, at murene var sorte, både udvendig og indvendig, fordi det silede ind med vand”.

For enden af en af klostrets gange er en tilmuret dør til kirken, som nu genåbnes. Foto: Ørslev Kloster For enden af en af klostrets gange er en tilmuret dør til kirken, som nu genåbnes. Foto: Ørslev Kloster

Når hun uddyber stedets udfordringer, beskriver hun en række forfaldsklassikere som hundekolde kuldebroer ved vinduespartierne, forældede el-installationer, som konstant går i stykker, og ikke mindst det vand, der trænger ind og skader murværket grundet tagrendernes utilstrækkelige kapacitet. Hertil kommer et utidssvarende kloaknet, der kæmper med at lede de store regnvandsmængder væk fra de gamle bygninger.

Brug for en samlet indsats
”De midterste stuer blev faktisk sat i stand i 1979, og der blev malet lidt hist og pist, men set i bakspejlet er det måske ikke de bedste ting, der blev gjort dengang”, fortæller Janne Fruergaard. Dertil kommer en restaurering af østfløjens stuer, der blev gennemført i 2009, og som A.P. Møller Fonden ligeledes støttede, men det er som at kratte i overfladen, og desuden bliver man klogere på ti år, understreger hun. 

Alle restaureringsbehov er samlet i projektet, der bl.a. omfatter nogle af stuegulvene. Foto: Ørslev Kloster Alle restaureringsbehov er samlet i projektet, der bl.a. omfatter nogle af stuegulvene. Foto: Ørslev Kloster

Blandt andet besluttede man dengang at bevare de gamle stuegulve i østfløjen, dels fordi de var smukke, men også for at holde restaureringsbudgettet. Beslutningen var bare uholdbar, fortæller hun, for her ti år efter begynder gulvene at knække i fjer og not, så de havde alligevel ikke så meget liv i sig, som Janne Fruergaard havde håbet på. ”Gennem mine 17 år som klosterforvalter har jeg brugt krudtet på at brandslukke og tage fat i de ting, der hastede mest. Men der har klart været behov for at kigge på hele bunken samlet, og derfor er restaureringsprojektet så stort, for nu prøver vi endelig at samle det hele under én hat”. 

Gennem mine 17 år som klosterforvalter har jeg brugt krudtet på at brandslukke.
Janne Fruergaard Keyes

Nordens San Cataldo
I 1969 overgik Ørslev Kloster fra privat bolig til at blive refugie. Den sidste ejer, komtesse Olga Sponneck, havde boet i bygningerne siden 1930’erne, og det var hendes ønske, at klosteret efter hendes død skulle omdannes til Nordens San Cataldo og således genoptage den funktion, det havde, da nonnerne boede og arbejde i bygningerne fra 1200-tallet, til klosteret blev nedlagt efter reformationen og solgt som herregård i 1587.

Olga Sponneck ejede Ørslev frem til 1969 og ønskede, at det skulle blive 'Nordens San Cataldo'. Foto: Ørslev Kloster Olga Sponneck ejede Ørslev frem til 1969 og ønskede, at det skulle blive 'Nordens San Cataldo'. Foto: Ørslev Kloster

Olga Sponneck nåede i sine over 30 år i huset at istandsætte store dele af bygningsmassen, og Janne Fruergaard understreger, at det er komtessens fortjeneste, at klosteranlægget ‒ og den unikke kulturarv, det repræsenterer ‒ overhovedet eksisterer i dag.

Behov for tidssvarende forhold
Siden 1969 har Ørslev Kloster været et elsket refugie, og mange er vendt tilbage igen og igen for at få et par dages eller helt op til to måneders arbejdsro i de historiske bygninger beliggende i en landskabelig herlighed ud over det sædvanlige.

For Janne Fruergaard er restaureringsperspektivet dobbelt. Det handler helt grundlæggende om at bevare bygningerne for eftertiden. Men det handler også om at gøre stedet attraktivt.

Bedre bad- og toiletforhold skal være med til at gøre refugiet attraktivt. Foto: Ørslev Kloster Bedre bad- og toiletforhold skal være med til at gøre refugiet attraktivt. Foto: Ørslev Kloster

På flere andre refugier i Danmark er det muligt at få gratis ophold. På Ørslev betaler man en lille dagstakst på omkring 350 kr. Derfor skal forholdene også være i orden, understreger hun. Gæsterne skal ikke fryse om vinteren, når de arbejder på deres værelser eller i én af de store stuer: Der skal være ordentlig komfort. De skal også have ordentlige bad- og toiletforhold, og ikke mindst er det vigtigt med tidssvarende køkkenfaciliteter. Det gamle køkken fra slutningen af 1960’erne er nedslidt og desuden uhensigtsmæssigt indrettet, når flere gæster stimler sammen til frokost eller om aftenen for at lave mad.

Flere værelser betyder flere gæster
En anden gevinst ved restaureringen, som Janne Fruergaard ser frem til, når den er gennemført i 2022, er, at fire af de nuværende ni værelser bliver lavet om til dobbeltværelser. Der er stor efterspørgsel på at bo sammen, hvilket man ikke kan honorere på nuværende tidspunkt. Desuden tilføjes et ekstra værelse, og det betyder, at Ørslev fremover har ti værelser i hovedbygningen, hvilket får betydning for klosterets indtjeningsmuligheder.

Med grupperum, øvelokaler og flere værelser bliver der plads til større grupper i portnerbygningen. Foto: Ørslev Kloster Med grupperum, øvelokaler og flere værelser bliver der plads til større grupper i portnerbygningen. Foto: Ørslev Kloster

Portnerbygningen foran klosteret udgør også en vigtig brik i refugiets opholdslogistik. I dag rummer den kun fire værelser samt en del grupperum og øvelokaler. Som regel er det større grupper på otte til ti personer, der lejer sig ind i bygningen, og når den bliver istandsat, vil der være hele 13 værelser plus grupperum og øvelokaler. Det betyder, at Janne Fruergaard kan tilbyde de store grupper at opholde sig samlet i portnerbygningen hele døgnet i stedet for som nu, hvor nogle må sove i hovedbygningen, fordi der ikke er værelser nok i portnerbygningen. Det er et stort aktiv ‒ og en god indtjeningsmulighed for Ørslev ‒ at få opgraderet refugiets gruppefaciliteter, fortæller hun.

Det hele kommer til at hænge sammen igen
Ørslevs sidste ejer Olga Sponneck fik gjort meget for klosterets bevarelse. Men kælderetagen, ”den nåede jeg ikke”, som hun skrev i sine efterladte papirer. Faktisk afmonterede hun adgangen til kælderen, som tidligere i herregårdsdagene blev brugt til storkøkken. ”Men det havde hun slet ikke brug for, så hun indrettede sig i det køkken i stueetagen, vi har nu”, siger Janne Fruergaard.

Husets etager bliver igen forbundet med nye trapper. Her kælderen med pigsten i det vestlige trapperum. Foto: Ørslev Kloster Husets etager bliver igen forbundet med nye trapper. Her kælderen med pigsten i det vestlige trapperum. Foto: Ørslev Kloster

Olga Sponneck fik også afmonteret adgangen til tagetagen, ligesom adgangen fra klosteret ind til kirken blev muret til. ”Så vi står aktuelt med et hus, hvor etagerne ikke hænger sammen”. Det ændrer restaureringen imidlertid på. ”Og det er jo skønt, for når man fremover kommer her som gæst, så kan man gå helt op på loftetagen og kigge ned i gården, man kan opholde sig her i stueplan, og så kan man fortsætte helt ned i kælderen, hvor der kommer køkkener og baderum. Så vi får sådan set middelalderen og hele herregårdstiden til at hænge sammen igen fra kælder til kvist og kirketårn”.

Redaktionen afsluttet december 2020

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering