HØJSKOLEFÆLLESSKAB I RÅT DESIGN

Ny elevfløj på Askov Højskole markerer 150-året for skolens grundlæggelse og danner ramme om et moderne, autentisk fællesskab

Askov Højskoles nye elevfløj er badet i lys fra store vinduer i gavle, tag, døre og facader. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
Elevfløjen (bagerst til venstre) er seneste skud på stammen af bygninger i Askov Højskoles 150-årige historie. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
Ny Rolighed hedder den toetagers elevfløj, som sikrer plads til 28 hovedfagselever. Foto: Askov Højskole
Der er fokus på fleksibilitet i værelsernes indretning, så borde, stole og lamper kan placeres, som man vil. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
Uden for værelserne danner nicher ramme om samvær i mindre grupper om aftenen. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
På dobbeltværelserne giver en skillevæg mellem sengene privatliv, og nedenunder er der god plads til tasker og ting. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
På hver etage er der fire nicher i midtergangen med adgang til to værelser i hver side og fælles bad og toilet i midten. Foto: Joan Karlsen/Jydske Vestkysten
Askov Højskole er en af landets mest traditionsrige og bliver regnet for et flagskib inden for den danske højskolebevægelse. Foto: Askov Højskole

Noget af det første, der springer i øjnene, når man træder ind i Askov Højskoles nye elevfløj, Ny Rolighed, er den såkaldte Kaosmur. Den består af gule mursten lagt uden mønster, hvor de individuelle mursten vender den rå side ud. Muren løber på begge sider af husets brede midtergang og strækker sig op gennem begge etager. Den er ikke fuget helt ud, og den ruflede overflade fungerer som akustisk dæmper sammen med de lydabsorberende plader i loftet. Det kan være nødvendigt, når huset er fyldt med entusiastiske unge, og der tilmed er åbent mellem etagerne, så eleverne kan snakke på tværs af hele bygningen.

Kaosmuren af gule, rå mursten fungerer både som akustisk dæmper og symbol for samvær med plads til både fællesskab og individualitet. Foto: Askov Højskole Kaosmuren af gule, rå mursten fungerer både som akustisk dæmper og symbol for samvær med plads til både fællesskab og individualitet. Foto: Askov Højskole

Foruden kaosmurens æstetiske og funktionelle betydning har den også en symbolsk betydning for det mellemmenneskelige samvær: "At deltage i det fællesskab, som Ny Rolighed danner ramme om, betyder, at man bidrager med sin person og personlighed uden at give afkald på individualiteten", siger højskoleforstander Jørgen Kløve.

Stærk tradition for folkeoplysning

Askov Højskole er en af landets mest traditionsrige og bliver regnet for et flagskib inden for den danske højskolebevægelse. Den blev grundlagt i 1865 som en videreførelse af Rødding Højskole i Sønderjylland, Danmarks første folkehøjskole fra 1844. Man etablerede Askov Højskole for at fortsætte folkeoplysningsarbejdet nord for grænsen efter 1864.

Hovedformålet har fra begyndelsen været folkeoplysning om tidens og samfundets vigtigste spørgsmål formidlet af landets fremmeste lærerkræfter. I dag er Askov Højskole både højskole og efterskole, og der går cirka 60 elever på de længerevarende hovedfagskurser. Samtidig tilbyder skolen en lang række korte kurser, foredrag og kulturelle arrangementer, der samlet set tiltrækker omkring 5.000 deltagere om året.

Med sin rå finish og sit prunkløse design viderefører den nye elevfløj traditionen i højskolens bygninger for at udtrykke tidens trend. Foto: Askov Højskole Med sin rå finish og sit prunkløse design viderefører den nye elevfløj traditionen i højskolens bygninger for at udtrykke tidens trend. Foto: Askov Højskole

Et ophold på Askov Højskole har stor betydning for elevernes personlige og professionelle udvikling, og man gør en dyd ud af at tilbyde tidssvarende kurser uden at miste forbindelsen til traditionen. Blandt tidligere elever er markante og indflydelsesrige politikere, erhvervsledere, skuespillere, forfattere og journalister.

Broget arkitektur

Askov Højskoles mangeårige virke og vækst kan spores i stedets brogede arkitektoniske udtryk, der omfatter mange forskellige bygninger. Det kan se tilfældigt ud med den bastante foredragssal fra 1890'erne, klokketårnet fra 1960'erne og elevfløjen i gasbeton fra 1970'erne, men de repræsenterer alle den tid, de er bygget i, som Jørgen Kløve fortæller.

Klokketårnet fra 1960'erne er en af de tidstypiske bygninger fra højskolens lange historie. Foto: Askov Højskole Klokketårnet fra 1960'erne er en af de tidstypiske bygninger fra højskolens lange historie. Foto: Askov Højskole

Med sin rå finish og sit prunkløse design viderefører den nye toetagers elevfløj, Ny Rolighed, denne tradition for at udtrykke tidens trend. Interiøret er badet i lys fra vinduespartier i begge gavle, fra ovenlys i taget og fra de store glasdøre og -facader i fællesstuen. Åbningerne mellem etagerne bidrager yderligere til at sprede lyset gennem huset.

En donation fra A.P. Møller Fonden betyder, at Askov Højskole har fået en elevfløj, der fuldt ud lever op til unges behov for at agere i forskellige slags fællesskaber inklusive de digitale. Her er plads til 28 hovedfagselever i otte dobbelte rum og 12 enkeltpersoners rum.

Elevinput

I planlægningsfasen af Ny Rolighed bidrog en gruppe tidligere elever med forslag til værelsesindretningen. "Hvor gør man af sin sportstaske? Hvor gør man af sine sko, for dem har unge nemlig rigtig mange af i dag. Der skal være mange stikkontakter til mobiltelefoner, tablets og computere, hårtørrer og krøllejern. Fremfor alt skal der være trådløs adgang, for alle er på hele tiden", siger Jørgen Kløve.

Der er åbent mellem de to etager, så lys kan spredes - og eleverne kan snakke på tværs af bygningen. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue ApS Der er åbent mellem de to etager, så lys kan spredes - og eleverne kan snakke på tværs af bygningen. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue ApS

Oscar, som netop er startet på det seks måneder lange film og tv-kursus, nyder godt af de tidligere elevers input og er "super tilfreds" med sit værelse på første sal. Her er, som i underetagen, fire nicher i midtergangen med adgang til to værelser i hver side og fælles bad og toilet i midten. Det fremgår af spraglede bogstaver på døren, at Oscar deler værelse med Frederik. Sengene ligger i forlængelse af hinanden med en skillevæg imellem. "Det skærmer af, så man har lidt privatliv. Under sengene er der helt åbent, så man bare kan skubbe tasker og ting ind. Det med hylder er ikke noget, man bruger", understreger han.

I pagt med tiden er der fokus på fleksibilitet, så borde, stole og lamper kan placeres, som man vil. Til daglig er dørene ind til værelserne åbne, fortæller Jørgen Kløve, og om aftenen bliver nicherne taget i brug som ramme om samvær i mindre grupper.

Ramme om virtuelle og virkelige fællesskaber

I dag er alle unge aktive deltagere i virtuelle fællesskaber via de sociale medier. Men i den nye elevfløj forpligter man sig til også at være en del af et autentisk fællesskab, hvor face-to-face diskussioner og demokratiske beslutningsprocesser ligger bag alt fra indretning af fællesstuen til regler for oprydning af tekøkkenet.

Et demokratisk valgt Hyggeudvalg har stået for forslag til indretning, og som David, Lennart og Simon, der sidder og slænger sig i sofaen, siger: "Vi er slet ikke færdige med at flytte ind, og der mangler stadig noget personlighed". Man fornemmer, at Ny Roligheds første beboere er fuldt bevidste om, at de er i færd med at sætte det første præg og påvirke stemningen, som kommende årgange kan bygge videre på.

Redaktionen afsluttet februar 2015

Tags

Arkitektur Bolig Højskoler Nybyggeri Uddannelse