Børneteateret Ishøj Teater

Ishøj Teater får nu mulighed for at modernisere og udvide teatret

Ishøj Teater har gennem 53 år begejstret børn fra vuggestuer, børnehaver og skoler med forestillinger fra eventyrets univers. Teaterbygningen er imidlertid ikke blevet moderniseret i større omfang siden 1972, og bygningen er i dag nedslidt og utidssvarende.

Med en donation fra A.P. Møller Fonden kan teaterbygningen nu moderniseres og udvides. Donationen sikrer også, at der fortsat kan spilles børneteater af høj kvalitet og ikke mindst den efterfølgende vigtige dialog med børnene om de mange relevante temaer, som forestillingerne tager op.

Børn fra mere end 100 nationaliteter fra både Ishøj og hele Sjælland oplever hvert år forestillingerne, og den efterfølgende dialog med børnene om de temaer, som forestillingerne tager op. Teatret har således en helt særlig opgave med at tilbyde fælles oplevelser uanset kulturel eller social baggrund.

Inden moderniseringen af Ishøj Teater går i gang, planlægger A.P. Møller Fonden, Ishøj Kommune og Ishøj Teater at afholde en indbudt arkitektkonkurrence.

Foto: Allan Grynnerup

Tags

Børn/Unge Formidling Kultur Restaurering