HIMLEN OVER OS

Brorfelde Observatoriums nyrestaurerede bygninger modtager stjerneinteresserede i alle aldre

Brorfelde Observatorium blev etableret fra 1947 til 1964, da Københavns Universitet havde brug for et nyt sted at kigge på stjerner. Foto: Martin Lladó
Det historiske anlæg ligger på en høj bakke i De Sjællandske Alper ved Holbæk. Foto: Joe Kniesek
Fredede og restaurerede murstensbyggerier danner ramme om det nye oplevelsescenter. Foto: Martin Lladó
Hovedbygningen er ført tilbage til det oprindelige udtryk med bl.a. træbeklædte vægge. Foto: Martin Lladó
Hvert rum har vist sig at have sin egen originale farvepalet, som f.eks. orange vægge. Foto: Martin Lladó
Runde udkigsvinduer er en af de fine arkitektoniske detaljer, som møder besøgende. Foto: Joe Kniesek
En ny sovesal på første sal med plads til 35 elever kan bruges til lejrskoler. Foto: Martin Lladó
Brorfelde var berømt for at bygge instrumenter, og gæster kan naturligvis opleve fortidens kikkertmageri. Foto: Joe Kniesek

I et smukt kuperet istidslandskab syd for Holbæk ligger det historiske Brorfelde Observatorium.

Nedenfor fire observationskupler ligger syv bygninger fra 1953-1964, hvoraf flere nu er blevet restaureret. Foto: Ole Malling Nedenfor fire observationskupler ligger syv bygninger fra 1953-1964, hvoraf flere nu er blevet restaureret. Foto: Ole Malling

Øverst i terrænet er fire observationskupler, og går man ned ad Observatør Gyldenkernes Vej, finder man syv tidstypiske byggerier, fra professorbolig til værksted. De er opført i perioden 1953-1964, og sammen udgør de et arkitektonisk hele, som blev nedlagt som aktiv forskningsenhed i 1996. I dag er Brorfelde Observatorium i tjeneste som opdagelsescenter med fokus på levende formidling af astronomi og naturvidenskab til besøgende i alle aldre.

En donation fra A.P. Møller Fonden har sammen med en bevilling fra Nordea-fonden sikret, at Holbæk Kommune i sin tid kunne erhverve bygningerne samt udvikle et opdagelsescenter i området.

En tidslomme med lyseblå karme

Anlæggets Hovedbygning er siden 2014 blevet gennemgribende restaureret og ført tilbage til dens originale udtryk. Samtidig er der til lejrskolebrug skabt en sovesal på første sal med plads til 32 elever samt foredragslokale og andre mødelokaler. Området har fået et klimavenligt jordvarmeanlæg, Wi-Fi, man har restaureret et hus til administration og et til stedets to astronomiske foreninger, ligesom man har anlagt parkeringsplads til den støt voksende skare af astronomiinteresserede.

Hvert værelse er tilegnet en af Brorfeldes markante personligheder. Her er det stedets finmekaniker gennem 39 år, Knud Seifert. Foto: Joe Kniesek Hvert værelse er tilegnet en af Brorfeldes markante personligheder. Her er det stedets finmekaniker gennem 39 år, Knud Seifert. Foto: Joe Kniesek

Når man træder ind i Hovedbygningen, befinder man sig i en tidslomme, som lederen af oplevelsescenteret Brorfelde Observatorium, Julie Bouchet, udtrykker det. Et af de vigtigste greb i restaurationsarbejdet har været at føre farveholdningen tilbage til den oprindelige. En farvearkæolog har taget prøver i alle bygningens værelser, og hvert eneste rum har vist sig at have sin egen markante farvepalet med eksempelvis orange vægge og hvide karme eller lyseblå karme og lyslilla vægge. "Vi var lidt urolige for, om det måske ville larme for meget, men det er blevet meget smukt og en del af oplevelsen", fortæller hun. Hovedbygningen er indrettet med datidens foretrukne teaktræsmøbler. Man øjner fine arkitektoniske detaljer fra de originale trælofter til runde udkigsvinduer, hvorfra man kigger ud på stjerneformede mønstre i den flisebesatte gårdhave.

Genlyd af stemmer

Som et nyt formidlingsmæssigt tiltag på stedet bliver historien om Brorfelde fortalt af de mennesker, der arbejdede og boede der i dets storhedstid. Gangene i Hovedbygningen giver genlyd af deres stemmer, for hvert værelse udgør et multimedierum tilegnet nogle af Brorfeldes markante personligheder. Fra kikkertmageren og forskeren til rengøringsdamen. Arkitekt Kaj Gottlob, der tegnede hele anlægget, har selvfølgelig også et værelse, hvor man med tegninger, fotos og indtalte fortællinger får et indblik i tilblivelsen af det unikke forskningsanlæg.

Nattemørket ved Brorfelde er enestående og som det eneste sted i Danmark derfor også fredet. Foto: Joe Kniesek Nattemørket ved Brorfelde er enestående og som det eneste sted i Danmark derfor også fredet. Foto: Joe Kniesek

Nattemørket fredet

Observatoriet er anlagt i De Sjællandske Alper, fordi området byder på Danmarks dybeste himmelmørke. "Den internationalt kendte astronom, Kjeld Gyldenkerne, som var observator på stedet, tog i 1940'erne mørkeprøver i området. Han konstaterede, at observationsforholdene var fortræffelige", fortæller Julie Bouchet. Fredningen af Brorfelde Observatorium i 2010 er samlet set én af de mest omfattende i Danmark. "Vi har 40 hektar fredet jord, 11 fredede bygninger, og som det eneste sted i Danmark har vi en totalfredning af landskab, bygninger OG mørke".

Man har gennem tiden værnet om dette nattemørke, fordi det er forudsætningen for de banebrydende opdagelser, man gjorde på stedet. Gadebelysningen på Observator Gyldenkernes Vej, der snor sig fra værkstedsbygningen til observationshøjen, vender nedad og lyser med rødt lys. I sin tid var det for ikke at forstyrre igangværende observationer og for ikke at forstyrre de forskerøjne, der havde vænnet sig til mørket på vej op til observationsposterne.

Dansk astronomi og månelanding

I internationale astronomikredse var Brorfelde Observatorium kendt for sin enestående kombination af astronomisk ekspertise og instrumentudvikling.

Da de første mennesker landede på månen i 1969, var det med hjælp af data fra Brorfelde. Foto: Martin Lladó Da de første mennesker landede på månen i 1969, var det med hjælp af data fra Brorfelde. Foto: Martin Lladó

"Der var en meget god forbindelse mellem håndens og åndens arbejde, og nogle af verdens mest avancerede måleinstrumenter er bygget på Brorfelde", fortæller Julie Bouchet. Brorfelde satte sågar sit præg på Apollo-11 missionen i juli 1969, da Neil Armstrong som det første menneske betrådte månen. Data fra Brorfeldes såkaldte merediankredsteleskop blev nemlig brugt i beregningen af banen for missionen. I datiden var denne meridiankredskikkert den bedst kalibrerede i verden til at måle himmellegemers position.

Himmelrummet fascinerer alle

Brorfeldes enestående nattemørke er et vigtigt aspekt af de oplevelser, der venter publikum. Her kan man beskue det dybe himmelmørke, som menneskeheden har gjort det i tusindvis af år, og se Mælkevejen og en stjernespækket himmel. Mørket tilbyder også naturoplevelser af det dyre- og insektliv, der vækkes til live om natten. Selvom opdagelsescenteret ligger langt fra alfarvej, tiltrak det i 2014 og 2015 cirka 15.000 besøgende.

"På kommunikationsstudiet lærer man, at målgruppen 'alle' ikke eksisterer", siger Julie Bouchet. Men opdagelsescenteret Brorfelde Observatorium har alle som målgruppe, for himmelrummet fascinerer over en bred kam alle mennesker: "Der er nok ikke én, som ikke har overvejet, hvad der mon er derude".

Redaktionen afsluttet juli 2016

Tags

Arkitektur Formidling Restaurering Udstilling