Brumlebys Brugs

Danmarks ældste bevarede brugsforening fra 1871 er restaureret og åbnet som museum og aktivitetshus

På Brumleby Museum er der originale varer på hylderne fra de mere end 100 år, den gamle brugs fungerede som butik. Foto: Roberto Fortuna

Østerbros Husholdningsforening blev grundlagt i 1868. Tre år senere kunne brugsforeningen indvie sine lokaler i en nybygget blok i Lægeforeningens Boliger, det nuværende Brumleby, i København. Efter en omfattende forskningsindsats og restaurering fremstår brugsforeningen nu igen som dengang. Besøgende tilbydes en tidsrejse, når de går på opdagelse i butikken, besøger foreningens engang så travle kontor og kigger indenfor i biblioteket, brugsuddelerens lejlighed eller medhjælperens kammer. Huset giver som helhed indblik i arbejderfamiliernes hverdag og brugsforeningernes bidrag til udviklingen af det moderne velfærdssamfund.

Østerbros Husholdningsforening blev bl.a. stiftet for at forsyne mindrebemidlede arbejdere med billigere og bedre varer. Foto: Brumleby Museum
På det travle kontor foregik al administration af husholdningsforeningen. Foto: Roberto Fortuna
Kontoret var ligesom resten af lokalerne nedslidt før restaureringen. Foto: Roberto Fortuna
Farvearkæologiske undersøgelser har afdækket den skiftende farvemode mellem 1871 og 1984. Foto: Roberto Fortuna
De originale, klare farver kan opleves i bl.a. butikken med blå og lilla vægge, reoler med rosa indre og en bort af malede liljer. Foto: Roberto Fortuna
Fra hørkramkælderen blev der solgt "grove" varer som bl.a. kul, brænde og tørv. Foto: Brumleby Museum
Den gamle hørkramkælder er nu indrettet, så den kan bruges til udstillinger, møder og arrangementer. Foto: Signe Strecker

I mere end 100 år forsynede butikken beboerne med alt fra brød og brændsel til kaffe og kartofler. Men i 1984 måtte nøglen drejes om. Butikken levede hverken op til moderne krav om kølediske eller kunne klare konkurrencen fra nærområdets supermarkeder. Siden lukningen har engagerede beboere og fagfolk imidlertid arbejdet for at bevare det historiske klenodie som museum. Med økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden på knapt 5 mio. kr. åbnede museet for publikum i november 2016.

I koleraens tid
Det var ikke en tilfældighed, at Østerbros Husholdningsforening blev etableret i Brumleby. Ligesom etablering af brugsforeningen pegede fremad, var det også en kreds af fremsynede læger, der stod bag bebyggelsen og ønsket om at forbedre folkesundheden og forholdene for hovedstadens arbejdere.

Lejlighederne i Brumleby var små, men høj standard efter tidens målestok. På museet kan man kigge ind i brugsmedhjælperens kammer. Foto: Roberto Fortuna Lejlighederne i Brumleby var små, men høj standard efter tidens målestok. På museet kan man kigge ind i brugsmedhjælperens kammer. Foto: Roberto Fortuna

Byggeriet af den sociale mønsterby kom som reaktion på en koleraepidemi i 1853. På bare tre måneder kostede sygdommen over 4.700 menneskeliv alene i København. Læger konstaterede, at epidemien især havde hærget der, hvor folk boede tættest og under kummerlige forhold. Som noget nyt så disse læger en sammenhæng mellem overfyldte boliger, dårlig hygiejne og sygdom, og de mente, at lys og luft var svaret. De lange boligblokke i to etager blev derfor bygget i grønne omgivelser, der dengang lå langt uden for voldene. Efter tidens målestok var boligstandarden høj. Lejlighederne var ganske vist små, men havde eget køkken, og huslejen var lav. I 1870’erne husede bebyggelsen 2.000 mennesker.

Hele stedets historie er blevet levende, og det har stor kvalitet, at vi kan se, hvordan vores forgængere har boet og levet her i bebyggelsen,
Ulla Munch-Petersen, medlem af museets bestyrelse

Hjælp til selvhjælp
Udover de sundhedsmæssige aspekter var grundtanken bag brugsforeningen og Brumleby at bekæmpe fattigdom. Det forklarer seniorforsker ved Nationalmuseet Lykke L. Pedersen, der har stået i spidsen for restaureringsprojektet: ”Brugsforeningen spillede godt ind i tankegangen om hjælp til selvhjælp”. Den dividende eller rabat, man sparede op som medlem af brugsforeningen, var en måde at strække pengene på. De borgerlige filantroper mente også, at beboerne som medlemmer af brugsforeningen lærte at blive ansvarlige samfundsborgere i det dengang ret nye danske demokrati.

Unikt arkiv
Lykke L. Pedersen og hendes kolleger fra Nationalmuseet har hentet viden om stedets oprindelige udseende i såvel skriftlige kilder som bygnings- og farvearkæologiske undersøgelser.

Under restaurering af biblioteket dukkede gamle bøger op bag en af reolerne, hvor de må være faldet ned i slutningen af 1800-tallet. Foto: Brumleby Museum Under restaurering af biblioteket dukkede gamle bøger op bag en af reolerne, hvor de må være faldet ned i slutningen af 1800-tallet. Foto: Brumleby Museum

En af de vigtige kilder i projektet har været brugsforeningens eget arkiv. Egentlig regnede man med, at det var gået tabt. Men på mirakuløs vis dukkede det op i 1984, da Lykke L. Pedersen efter lukningen undersøgte huset sammen med kunsthistoriker, arkitekturhistoriker og forfatter Hans Helge Madsen. ”På loftet løftede vi en flig af en presenning med flere centimeter duemøg på, og derunder lå hele arkivet fra 1868 og frem”.

Farverne er et kapitel for sig
Ifølge de farvearkæologiske undersøgelser var arkitekten Vilhelm Klein begejstret for klare og kraftige farver. De kan nu opleves i huset igen.

Biblioteket er genskabt, som det så ud i 1886 med rosa vægge og reoler med guldkant. Foto: Roberto Fortuna Biblioteket er genskabt, som det så ud i 1886 med rosa vægge og reoler med guldkant. Foto: Roberto Fortuna

I butikken er væggene blå og lilla, mens reolerne, der er malet som egetræ, har rosa indre. Det hele afsluttes med en bort af malede liljer. Biblioteket er genskabt, som det så ud efter en udvidelse i 1886. Her er væggene rosa, mens reolerne har fået deres fine guldkanter tilbage. ”Det er smukt, at man har tænkt, at arbejderne også skulle bo pænt og være omgivet af flotte farver”, siger Lykke L. Pedersen.

Konservatorernes små farveafdækninger er synlige, så de besøgende kan se, hvordan farvemoden forandrede sig mellem 1871 og 1984.

Populært museum og samlingspunkt
Driften står museets bestyrelse for. Efter åbning har over 25 beboere meldt sig som frivillige kustoder, fortæller Ulla Munch-Petersen, der er medlem af museets bestyrelse:

Frivillige kustoder er med til at holde museet åbent for offentligheden. Foto: Ulla Munch-Petersen Frivillige kustoder er med til at holde museet åbent for offentligheden. Foto: Ulla Munch-Petersen

”Det betyder meget for os, at huset omsider er renoveret, og museet åbnet for offentligheden. Hele stedets historie er blevet levende, og det har stor kvalitet, at vi kan se, hvordan vores forgængere har boet og levet her i bebyggelsen”.

Som en del af projektet er der etableret køkken og toilet i den gamle hørkramkælder, og det store lokale er indrettet så fleksibelt, at der kan være både udstillinger og afholdes møder og arrangementer. Hørkramkælderen er derfor præcis som brugsforeningerne blevet samlingspunkt for Brumlebys beboere og østerbroborgere, der besøger museet. ”De føler, at det også er en del af deres historie, der nu bliver formidlet”, uddyber Ulla Munch-Petersen.

Brumlebys museum er netop optaget på den europæiske kooperative kulturarvsrute. Det tiltrækker både danske og internationale turister.

Redaktionen afsluttet februar 2018

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Restaurering Udstilling