Dansk Vestindien i 250 år

Helt nye muligheder for viden om De Dansk-Vestindiske Øer, når Rigsarkivet fra 2017 lægger 5 mio. arkivalier fra øerne online


Efter 15 år i Horsens Tugthus blev den sidste straffefange fra De Dansk-Vestindiske Øer løsladt i 1923 - 6 år efter øerne var solgt til USA. Hezekiah Smiths kranke skæbne var ikke uforskyldt. I 1904 havde han slået sin kæreste Consuela Francis ihjel. Han blev dømt og fængslet på Skt. Croix, men flygtede og kom siden til Baltimore i USA. Her blev han fire år senere dømt for drabsforsøg på sin nye kæreste. I det amerikanske fængsel blev han imidlertid udleveret til afsoning i Danmark.

H Smith sag 440Beretningen kommer frem, da chefkonsulent og forsker Poul Erik Olsen sammen med sine to kolleger, arkivar Sarah Lund Pedersen og projektleder Christina Good Schønnemann, fortæller om digitaliseringen af Rigsarkivets omfattende vestindiske lokalarkiver. Her har en mand som Hezekiah Smith afsat spor, der kan stykkes sammen til en fortælling om hans liv til og med 1923. For i forbindelse med løsladelsen bliver han sat ombord på et skib med kurs mod Trinidad og forsvinder herefter ud af i arkiverne.

250 år i dansk besiddelse

Scanningen af det omfangsrige arkivmateriale er afsluttet, og fra starten af 2017 vil det kunne søges frem på nettet. De mange dokumenter gemmer på en guldgrube af viden om de 250 år, hvor de tre caribiske øer var i dansk besiddelse. Den første, Skt. Thomas, besatte Danmark allerede i 1666. Skt. Jan kom til i 1718, og i 1733 købte Danmark Skt. Croix af franskmændene. Kolonien blev et vigtigt led i en indbringende handelsrute. Man sejlede tekstiler til Afrika. Her opkøbte man slaver og fragtede dem til Vestindien, hvorfra man havde sukker og rom med retur til Danmark.

Fra midt i 1800-tallet var det imidlertid ikke længere en god forretning. Slaveriet var ophævet og sukkerpriserne lave. Der blev allerede i 1866 gjort forsøg på at sælge øerne til USA, men først i 1916 faldt en aftale på plads, der betød, at øerne fra den 31. marts 1917 blev amerikanske. Lanceringen af det digitale arkiv markerer derfor samtidig 100-året for salget.

Enestående kulturarv

Med støtte fra A.P. Møller Fonden er journaler, matrikelkort, fotos, retsdokumenter blandt meget andet omsat til 5 mio. optagelser.

Dokument med segl 440Digitaliseringen gør det lettere for både historikere, amatørslægtsforskere og andre med interesse for de gamle, danske besiddelser at finde deres families historie, stykke skæbnefortællinger sammen eller afdække ny viden om samfundsforhold, handel og historiske begivenheder.

Mange af arkivalierne har enestående national betydning. Mængden, bredden og deres velbevarede tilstand gør samtidig samlingen unik i internationalt perspektiv. Det Vestindisk-guineiske Kompagnis arkiv er således på UNESCOs liste over World Memory.

De første dokumenter blev sendt til Danmark allerede i 1890'erne, mens størstedelen blev sejlet hjem i 1921 efter aftale med USA. "De danske arkiver kom altså meget tidligt til Europa. De har derfor ikke været udsat for tropevarme, fugt og insektangreb i så lang tid, som arkiver fra f.eks. England og Holland, der var koloninationer langt op i det 20. århundrede", fortæller Poul Erik Olsen.

En håndsrækning til nye brugere

"Før var det mest fagforskere, der sad med materialet. Med digitalisering og netadgangen får vi nye brugere, der ikke er vant til at søge i kilder. Derfor har vi udarbejdet vejledninger, lavet en ny og mere brugervenlig søgefunktion og tilføjet emneord", forklarer Christina Good Schønnemann. Før skulle man kende navnet på den, der har skabt arkivet, eller en kildegruppe for kunne finde arkivalierne. Var man f.eks. interesseret i slavehandel omkring 1790, skulle man søge efter "Kommissionen for negerhandelens bedre indretning". Fremover kan man nøjes med "slavehandel".

Indtastning 440Sprog og gotisk skrift

Arkivmaterialet er hovedsagelig på dansk, og meget er skrevet med gotisk håndskrift. Derfor har Rigsarkivet startet et pilotprojekt i crowd sourcing.

"95 frivillige er i gang med at tagge personnavne og stednavne, så de bliver søgbare, transskribere gotisk håndskrift eller oversætte til engelsk", oplyser Christina Good Schønnemann. I første omgang er der udvalgt 200.000 optagelser, navnlig personalhistoriske kilder som for eksempel folketællingerne og rapporter fra generalguvernørerne til kongen. Det gælder bl.a. dem, Peter von Scholten har skrevet.

Man starter i den ene ende

På 3½ år er 1,2 hyldekilometer arkivmateriale blevet til 5 mio. digitale optagelser. "En god operatør kan nå 150 optagelser i timen. Det går hurtigt at scanne siderne i protokoller som dem her", pointerer Sarah Lund Pedersen, mens hun tager syv regnskabsbøger fra 1674 ud af en arkivæske.

Arkivaeske 440Indbindingen er i træ beklædt med pergament. Åbner man dem, kan man bladre i sider med smukt krøllet skrift og tal i kolonner. En arkivæske med løsblade og sagsakter lagt ind i hinanden er en helt anden historie, fortsætter hun og åbner en ny æske: "Alt var rodet godt sammen. Vi skulle først sortere og lægge materialet i den rigtige rækkefølge, for at en scanneroperatør, der ikke har viden om vestindisk historie, kunne lave en billedserie, der giver mening for den, der skal bruge optagelserne på nettet".

Store fordele ved digitalisering og netadgang

Selv om Rigsarkivet gør alt for at bevare originalerne, kan man ikke forhindre, at papir med tiden forvitrer. Digitaliseringen sikrer nu, at dokumenter og viden bliver bevaret for eftertiden. Med tilgængeligheden på nettet giver det langt flere mennesker i og uden for Danmark mulighed for at bruge materialet. Herunder også borgere på De Vestindiske Øer, for hvem dokumenterne også er en væsentlig kulturarv.

Som medarbejder har Poul Erik Olsen kunne teste de digitale arkiver i sin forskning. Alt tyder på, at det bliver et effektivt værktøj, og at det kan generere ny viden: "Arkivsystematikken fungerer fint. Man kan finde det, man skal bruge. Med få klik kan man hente nyt materiale. Du behøver ikke længere vente på, at det kan nå frem fra arkiverne. Du kan også have flere æsker "åbne" samtidig, så du kan krydsreferere. Det må man ikke på læsesalen, fordi der er risiko for at blande materialer sammen. Og så du kan du arbejde 24/7".

For Poul Erik Olsen har netadgangen også tilvejebragt ny viden om bl.a. de store oprør blandt befolkningen på Skt. Croix i 1848 og 1878. Det vil man kunne læse om i hans bidrag til en ny bogserie om de danske koloniers historie, som er på vej fra forlaget Gad.

Redaktionen afsluttet september 2016

  • A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal  //
  • Esplanaden 50  //
  • 1098 København K  //
  • +45 33 63 34 02

NB!

APMOLLERFONDE.DK BRUGER COOKIES FOR AT UDARBEJDE STATISTIK OVER ANVENDELSE AF SITET.

DU KAN ALTID SLETTE COOKIES FRA APMOLLERFONDE.DK IGEN.