NY BY I DEN GAMLE BY

Komplet bydel anno 1974 formidler viden om hverdagslivet og sætter erindringerne og fantasien i gang

1970'erne er blevet en levende del af kulturhistorien i Den Gamle Bys Havnegadekvarter. Foto: Den Gamle By
Et genskabt Aarhuskollektiv fortæller en af historierne om, hvordan livet formede sig i en ikke så fjern fortid. Foto: Den Gamle By
Femø-plakat, ølkassereoler og malede konservesdåser som køkkenlamper sætter den tidstypiske stemning i kollektivet. Foto: Den Gamle By
Som modstykke til kollektivet kan man besøge kernefamilien Meyers mere tradtionelle hjem fra Vejle. Foto: Den Gamle By
Familien har indrettet deres hjem med nye teaktræsmøbler. De drømmer om at bytte lejligheden ud med et parcelhus. Foto: Den Gamle By
I gadeplan rummer huset også en række butikker, bl.a. et minimarked med genskabte emballager fra tidens dagligvarer. Foto: Den Gamle By
Forsikringsbutikker er også karakteristiske for samtiden. Aug. Borgen er genskabt som facadebutik, da det indvendige for længst er borte. Foto: Den Gamle By
Hos Café Bonnich, der åbnede i 1922 i Aabenraa, er møbler, paneler, stuk og søjler genopbygget, som det så ud i 1974. Foto: Den Gamle By
Havnegadekvarteret er sammensat af huse, der kommer fra så forskellige steder som Københavns nordvestkvarter, Viborg, Horsens og Helsingør. Foto: Den Gamle By
1974-bydelen blev indviet i 2013, men vokser stadig. Nye boliger såvel som butikker indrettes i de kommende år. Foto: Den Gamle By

Den brunglaserede keramiktekande i overstørrelse troner på bordet i fællesstuen. Ingen tvivl; tekanden har været et centralt omdrejningspunkt for hygge, husmøder og heftige politiske diskussioner i Aarhuskollektivet anno 1974. Fortsætter man ud i køkkenet, finder man et velassorteret køleskab fyldt med tidens madvarer.

Vasketøjskurven i patchwork giver sammen med et væld af andre detaljer et billede af hverdag og fest i 1970'er-kollektivet Tårnborg. Foto: Den Gamle By Vasketøjskurven i patchwork giver sammen med et væld af andre detaljer et billede af hverdag og fest i 1970'er-kollektivet Tårnborg. Foto: Den Gamle By

Tilbage i stuerne står gammeldags manuelle skrivemaskiner, en akustisk guitar, fyldte askebægre og et væld af andre detaljer, der fuldender billedet af hverdag og fest i kollektivet Tårnborg, som det er genskabt i en 5-værelses lejlighed i Den Gamle By i Aarhus.

Der er arbejdet med detaljen. Ikke alene i kollektivisternes lejlighed, men også helt ned i de mindste bygningselementer i hele Havnegadekvarteret. Et kvarter, der i disse år skyder op som en del af museets nye 1974-bydel, som fortæller, hvordan livet formede sig i en dansk by i en ikke så fjern fortid.

Beboere gør tiden nærværende

Kollektivets lejlighed er indrettet på 2. sal i et 3-etagers hjørnehus med tårn og kunstfærdig cementstuk fra Helsingør. Havnegadekarréen, som Fonden har støttet med 161 mio. kr., består af i alt fem huse. Til venstre for hjørnehuset er opført et hus fra Wenbovej i Hjørring. Til den anden side er Helsingørejendommen flankeret af et hus fra Viborg med 6 små lejligheder. Karréen afsluttes af en hjørneejendom fra Københavns Nordvestkvarter. Endelig er blokkens baghuse fra slutningen af 1800-tallet hentet i Horsens' første industrikvarter.

Bygninger, gårdanlæg, lejligheder og en buket af butikker danner ramme for historien om 1974, mens de mange personlige fortællinger, der møder de besøgende via tablets, lydinstallationer og genstande, befolker bydelen og gør tiden og dens mennesker nærværende.

Skoleinspektør frk. Sneums borgerlige hjem lå oprindeligt i Klampenborg og er nu genskabt i lejligheden under kollektivet. Foto: Den Gamle By Skoleinspektør frk. Sneums borgerlige hjem lå oprindeligt i Klampenborg og er nu genskabt i lejligheden under kollektivet. Foto: Den Gamle By

Et hjem med klaver

Et af de mange mennesker, som portrætteres i kvarteret, er frk. Bodil Sneum, skoleinspektør på en skole på Frederiksberg. Hendes hjem i Klampenborg nord for København er genskabt i lejligheden under kollektivet. De mørke, solide møbler og de bugnende reoler vidner om et borgerligt hjem.

Det er et hjem med klaver i både overført og konkret betydning. En velklædt Bodil Sneum ser os interesseret i møde fra et af udstillingens mange fotos. Det er tydeligvis taget i en storby et sted i Europa. Hun holdt netop af rejser. Det fortæller hendes nære ven og kollega, skoleinspektør Henry Dichmann, i et filmet interview.

1970'ernes større frisind

Endnu to lejligheder i huset viser sider af livet fra 1970'ernes samfundsmæssige brydningstid. I den ene finder vi en komplet gynækologisk klinik fra Kolding med orange stole i venteværelset, sekretærens forkontor og i lægens konsultation, som naturligvis også rummer alt, hvad der hører til af instrumenter.

En komplet gynækologisk klinik fra Kolding minder om 1970'ernes større frisind. Foto: Den Gamle By En komplet gynækologisk klinik fra Kolding minder om 1970'ernes større frisind. Foto: Den Gamle By

Jette Jensen, lægesekretær på stedet gennem 29 år, guider os fra videoskærmene igennem klinikken og dens historie. Med klinikken minder Den Gamle By os ikke blot om 1970'ernes større frisind, indførelsen af den fri abort og de fundamentale forandringer i kvinders samfundsmæssige stilling. Man markerer også væksten i byernes liberale erhverv, som tog til på netop dette tidspunkt.

I den sidste af de fire lejligheder, der er åben for publikum, bor familien Meyer. Som modstykke til kollektivet repræsenterer familien fra Vejle tidens traditionelle kønsroller og kernefamilien. Hele huset viser dermed tidens kulturelle spænd, som eksisterede side om side i samfundet på daværende tidspunkt.

Minimarked og Jazzklub
I gadeplan rummer huset også en række butikker, blandt andet en bager med tilhørende konditori, hvor publikum kan nyde en kop kaffe og spise kage til. Helt i overensstemmelse med ændringerne i efterkrigstidens indkøbsvaner, hvor selvbetjening i stigende grad blev en realitet, ligger der også et minimarked.

Længere oppe ad gaden kan man stikke hovedet indenfor hos damefrisøren i huset fra Viborg, eller en byttecentral for bøger i huset fra København. Helt i tidens ånd er her også erotiske magasiner, som blot 5 år tidligere var blevet lovlige at fremstille og sælge. Rundt om hjørnet kan man opleve den legendariske jazzbar Bent J, der åbnede i 1973.

Hele komplekset formidler værdifuld viden om hverdagslivet anno 1974, og gør perioden til en levende del af vores kulturhistoriske bevidsthed.
I en af de små 3-værelses lejligheder kan man møde seks tyrkiske gæstearbejdere. Foto: Den Gamle By I en af de små 3-værelses lejligheder kan man møde seks tyrkiske gæstearbejdere. Foto: Den Gamle By

Også Grønland og Tyrkiet
Som i Tårnborg er der også i disse ejendomme indrettet lejligheder, som viser samfundets mangfoldighed. Man kan besøge den næsten blinde Henning Eriksen og få et indtryk af, hvordan han brugte datidens teknologi til hjælp i sin hverdag. I nabohusets små 3-værelses lejligheder med fælles toilet på køkkentrappen kan man bl.a. møde seks tyrkiske mænd fra en tid, hvor gæstearbejdere var et helt nyt fænomen. I lejligheden oven over dem bor den grønlandske studerende Helene Thiesen. Helene var et af de grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark for at lære dansk, så de kunne blive mønsterelever og rollemodeller. Efter mange år hjemme i Grønland vendte Helene tilbage til Danmark igen i slutningen af 1960’erne for at studere.  

Hele komplekset i Den Gamle Bys nye bydel formidler værdifuld viden om hverdagslivet anno 1974, og gør perioden til en levende del af vores kulturhistoriske bevidsthed.

Del af vores kulturhistoriske bevidsthed
Fonden støttede i september 2014 færdiggørelsen af 1974-byens sidste etape, som også fører den moderne by op til nutiden med en række butikker og interiører fra 2014. Hele den moderne by ventes at stå færdig i 2020.

Redaktionen afsluttet september 2014
Artiklen opdateret juli 2017

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Nybyggeri Udstilling