Byggeboom i Den Gamle By

Anden del af Den Gamle Bys moderne bydel føres op til 2014

Et moderne bykvarter skyder disse år op i Den Gamle By. Her kan de besøgende både møde hverdagen, som den formede sig i danske byer i 1974 og 2014, og følge den store fortælling om velfærdssamfundet, kønnenes ligestilling, de første gæstearbejdere osv., der skabte tilværelsens rammer.

Første halvdel af bydelen slog dørene op for publikum for tre år siden. Med en ny donation fra A.P. Møller Fonden på 135 mio. kr. er håndværkere og museumsfolk nu i gang med den sidste del af projektet og alt det, der hører til af huse, baggårdsmiljøer og gader.

Håndværkere er i fuld gang med sidste del af Den Gamle Bys moderne bydel. Foto: Den Gamle By
Første hus i den nye etape, en hjørneejendom fra Ringsted, er næsten klar udvendig. Foto: Den Gamle By
Huset er en rekonstruktion af en ejendom, som blev revet ned i 1970. Foto: Den Gamle By
I ejendommen skal bl.a. en ostehandler genskabes. Foto: Den Gamle By
På førstesalen bliver Aarhus Håndværkerforenings laugssal fra 1931 genopstillet. Foto: Den Gamle By

Det første hus i den nye etape, en stilren hjørneejendom i tre etager fra Ringsted, er så godt som klar udvendig. Det mangler kun flisearbejde på to butiksfacader. Herefter færdiggør håndværkerne arbejdet indenfor. Til sidst rykker museets medarbejdere ind for bl.a. at genskabe en oste- og slagterbutik samt en forretning for modebevidste kvinder anno 1974. På førstesalen bliver Aarhus Håndværkerforenings fornemme laugssal fra 1931 genopstillet.

Vi laver kopier, hvis det er nødvendigt
Flertallet af Den Gamle Bys bygninger er originale huse, der var nedrivningsdømte på grund af nedslidning eller lå i vejen for byfornyelser der, hvor de stod opført. Men i den moderne 1974-bydel har museet været nødt til at rekonstruere nogle af husene, enten fordi forbillederne stadig udfylder deres roller i bedste velgående, eller fordi de for længst er revet ned. Det sidste gælder bygningen fra Ringsted, som forsvandt i 1970, men som museet har ønsket at få med for at give et troværdigt billede af en købstad, forklarer museumsdirektør Thomas Ravn Bloch: ”For os er historien vigtigere end selve tingene. På museet lægger vi derfor ikke længere så stor vægt på, om det præcis er det originale hus eller den originale genstand. Vi laver gerne kopier, hvis det er nødvendigt”.

Arkitekt i Den Gamle By, Jonas R. Nielsen, projekterer huset fra Ringsted: Han kombinerer et foto af Ringsted-bygningen med en tegning af et interiør til Aarhus Haandværkerforenings laugssal, der skal ligge på 1. sal. Der er nemlig næsten samme bredde mellem vinduerne i huset og laugssalen. Foto: Den Gamle By

Der er flere grunde til, at man har valgt at genskabe Ringstedhuset efter tegninger og foto, fortæller projektleder og museumsinspektør Allan Leth Frandsen. Det har den rigtige vinkel til gågadehjørnet i 1974-bydelen. Museet manglede tillige et eksempel på et pudset hus. Lige så vigtigt var det, at afstanden mellem vinduerne på første sal næsten svarede til vinduestakten i det hus, hvor laugssalen oprindelig lå. Vinduerne skulle kun flyttes lidt, for at de flotte træpaneler mellem vinduerne passede perfekt: ”Vores ændringer er så små, at man ikke kan se det i forhold til det originale hus i Ringsted. Men her hos os har interiøret altså bestemt, hvordan rekonstruktionen er blevet”.

Traditionelle byggemetoder er en kerneværdi
Selv om huset er en kopi, bruger museets håndværkere gamle byggemetoder. Det har den fordel, at man både vedligeholder og genopdager gamle byggeteknikker. ”I den nye bydel har vi nu oparbejdet en betydelig ekspertise inden for periodens el- og VVS-arbejde, og vores håndværkere er danmarksmestre i at lægge skifertag. Vi uddanner lærlinge, så vi er med til at vedligeholde de gamle håndværk en generation eller to mere”, påpeger Thomas Bloch Ravn. 

Et centraltoilet for værftsarbejderne på stålskibsværftet i Frederikshavn er blandt forbillederne for de havne- og industribygninger, som genskabes i den nye "Sydhavn". Foto: Fl. Wedell Et centraltoilet for værftsarbejderne på stålskibsværftet i Frederikshavn er blandt forbillederne for de havne- og industribygninger, som genskabes i den nye "Sydhavn". Foto: Fl. Wedell

Sydhavn fuldender bybilledet
Endnu tre huse og en værkstedsbygning finansieret af den nye fondsstøtte afslutter karréen. Når de åbner for publikum, vil man som i første etape af 1974-bydelen kunne gå på besøg i boliger og butikker, f.eks. det allestedsnærværende pizzeria.

Over for karréens østside opføres til slut en række 2014-butikker. De bygges sammen med den nye hovedindgang, der dermed flytter tættere på Aarhus midtby. Den ny indgang giver bedre faciliteter til publikum og lettere adgang for handicappede, ligesom midtbyens mange p-pladser er inden for kortere gåafstand.

Med til et typisk dansk bybillede hørte engang også en industrihavn. Bydelen får derfor også en ”Sydhavn” med bygninger, som er genskabt efter forbilleder i Esbjerg og Frederikshavn.

"Man bliver grebet og vækket på en helt anden måde, når man er tæt på sin egen historie, og det kan give mod på at gå længere tilbage i tiden", museumsdirektør Thomas Ravn Bloch.

Nutiden er krogen til historien
Flytningen af indgangen betyder samtidig, at publikum fremover starter besøget i 1974- og 2014-udstillingerne og således i nutiden. Hermed vender Den Gamle By kronologien på hovedet i forhold til et mere traditionelt organiseringsprincip.

Når bydelen udvides med hverdagen i 2014, vil man bl.a. kunne møde en kernefamilie med mor, mor og tre børn. Foto: Den Gamle By Når bydelen udvides med hverdagen i 2014, vil man bl.a. kunne møde en kernefamilie med mor, mor og tre børn. Foto: Den Gamle By

”Det er vigtigt, at man kan spejle sig selv. Man bliver grebet og vækket på en helt anden måde, når man er tæt på sin egen historie, og det kan give mod på at gå længere tilbage i tiden. Formålet med at gå på museum er jo grundlæggende at sætte nutiden i perspektiv”, understreger Thomas Ravn Bloch.

Den nye bydel er allerede et trækplaster
Siden åbningen af den første del af 1974-bydelen er besøgstallet vokset fra omkring 354.000 til over en halv million om året. Parallelt har museet høstet stor faglig anerkendelse. Sidste år modtog institutionen den europæiske Luigi Micheletti-pris for sit pionerarbejde med at belyse nutidens samfundsmæssige udfordringer. I 2017 blev museet nomineret til den største europæiske museumspris, European Museum of the Year Award.

Første del af 1974-bydelen har både trukket flere besøgende til og høstet international faglig anerkendelse. Foto: Den Gamle By Første del af 1974-bydelen har både trukket flere besøgende til og høstet international faglig anerkendelse. Foto: Den Gamle By

”Vi syntes selv, at vi var radikale, da vi gik op til 1974. Et så omfattende projekt, der tegner et totalt billede af efterkrigstiden med afsæt i 1974, er heller aldrig set før i museumsverdenen. Samtidig lægger vi konsekvent vægt på fortællingerne, og at der alle steder er forskellige typer historier med forskellige fortælleteknikker”, siger Thomas Bloch Ravn om baggrunden for den internationale vurdering.

Hele bydelen ventes at være færdigbygget i slutningen af 2020. Men elementer inddrages i udstillingsaktiviteterne efterhånden, som de står klar. Således kan Sydhavnen allerede opleves udefra i efteråret 2018, laugssalen åbnes for publikum i foråret 2019, mens bydelens gågade er færdig i sin fulde længde i sommeren 2019.

Redaktionen afsluttet juli 2017

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Udstilling