KØKKENFÆLLESSKABER

Renovering af køkkenerne i to af Københavns traditionsrige kollegier lever op til nutidens behov, men holder liv i historien

De fælles køkkener, som er en uundværlig del af det sociale liv, har fået et løft på Egmont Kollegiet og Regensen (billedet). Foto: Jens Lindhe
På Regensen har man udvidet den over 100 år gamle Kasernefløj med tilbygning af et "køkkentårn", som føjer sig ind i den gamle bygning. Foto: Jens Lindhe
Med mere end fordoblet areal er der nu blevet plads til opholdsareal med spisebord og sofaarrangement. Foto: Jens Lindhe
På Egmont Kollegiet fornys i alt 22 køkkener med bl.a. nye elinstallationer, der kan følge med moderne køkkenudstyr. Foto: Jens Lindhe
Et specialdesignet emfang over kogeøen er med til at give rummet karakter og sikrer frit udsyn gennem rummet. Foto: Jens Lindhe
I de gamle køkkener kommer store emhætter i vejen for hyggesnak tværs over gryderne, indtil de også renoveres frem til 2016. Foto: Jens Lindhe
Det er vigtigt for beboerne, at kollegiets oprindelige arkitektur respekteres i renoveringen. Bl.a. går gulvfliser igen fra gangarealerne. Foto: Jens Lindhe
I den 1950'er-modernistiske foyer, som engang husede turister om sommeren, bliver der i dag spillet bordfodbold. Foto: Jens Lindhe

Regensen og Egmont Kollegiet er fra vidt forskellige historiske epoker, og deres arkitektoniske udtryk er derfor så forskellige, som tænkes kan.

Regensen ligger over for Rundetårn i den gamle bykerne og er etableret på bestilling af Christian IV i 1623. Undervejs er det nedbrændt, genopbygget, udvidet og knopskudt, så det i dag står med fire fløje omkring en stemningsfuld gård og bærer stiltræk fra mange perioder. Egmont Kollegiet, tegnet af professor Kaj Gottlob, er på sin side eksponent for 1950-modernismen og består af tre homogene og sammenkædede rødstensbygninger på otte etager over for Fælledparken blot tre kilometer fra centrum.

På både Regensen og Egmont Kollegiet har man genanvendt inventar. På Egmont er næsten alle skabskroppe bevaret, men har fået nye grafitgrå låger og skuffefronter. Foto: Jens Lindhe På både Regensen og Egmont Kollegiet har man genanvendt inventar. På Egmont er næsten alle skabskroppe bevaret, men har fået nye grafitgrå låger og skuffefronter. Foto: Jens Lindhe

Det sociale omdrejningspunkt

På trods af iøjnefaldende forskelle har de to kollegier mange fællestræk. Værelserne er forholdsvis små, og uden egne tekøkkener. Dermed er de fælles køkkener helt uundværlige, og de har udviklet sig til omdrejningspunkt for beboernes sociale liv. 

Lighederne afspejler sig også i to aktuelle renoveringsprojekter, der trængte sig på, fordi køkkenerne var blevet utidssvarende og slidte efter års intensiv brug. I projekterne har det været centralt at opfylde en ny tids behov, men begge steder har kollegieledelser, arkitekter og beboere i tæt samarbejde været enige om at prioritere løsninger, der er i tråd med de to steders historie, ånd og arkitektur. Målsætningen understøttes af, at det både på Regensen og Egmont Kollegiet har været muligt at genanvende inventar, fordi det er fremstillet af slidstærke materialer i høj kvalitet.

Køkkentårn - Regensens sidste tilbygning

Regensens godt 100 beboere deles om i alt 18 køkkener. Især køkkener i Kaserne-fløjen fra 1908 har været en udfordring. De fire køkkener, ét på hver etage, havde ikke ændret sig siden opførelsen, og på blot syv kvadratmeter skulle de lægge rum til syv beboeres daglige madlavning og sociale liv. Opbevaringspladsen var minimal, og der var ikke plads til at holde de ugentlige middage, der er en fast tradition i Regensens andre køkkenfællesskaber.

Ud over plads til socialt samvær giver køkkenrenoveringen også mere arbejdsplads. Fliserne med blåt mønster minder om originale hollandske kakler på Regensens værelser. Foto: Jens Lindhe Ud over plads til socialt samvær giver køkkenrenoveringen også mere arbejdsplads. Fliserne med blåt mønster minder om originale hollandske kakler på Regensens værelser. Foto: Jens Lindhe

Løsningen blev opførelsen af et køkkentårn ud til en lille gård på bagsiden af Kaserne-fløjen. Regensen er imidlertid fredet, og dét komplicerede godkendelsen. "Men Kulturstyrelsen gav grønt lys for et grundmuret hus, som i alle detaljer visuelt føjer sig ind i den eksisterende bygning", fortæller professor Stuart Ward, Københavns Universitet, der er Regensens provst, dvs. forstander. Byggeriet gik i gang i 2011, og Stuart Ward forudser, at Regensen nu omsider har fået sin sidste tilbygning.

"Et hjem, ikke et industrikøkken"

Tilbygningen er opført på siden af de gamle køkkener og har mere end fordoblet køkkenarealet. Adgangen til køkkenet sker nu gennem køkkentårnet, der rummer opholdsareal med spisebord og sofaarrangement, mens det oprindelige areal i dag udnyttes fuldt ud til køkkenfunktioner. Det har givet mere arbejdsplads og et tidssvarende køkken med opvaskemaskine, to store køleskabe, komfur med seks blus og en ovn, som snildt klarer 25 kilo steg med sprød svær til en regensianerfest.

De øvrige 14 køkkener på Regensen, alle i vidt forskellig størrelse og form, er sideløbende med nybyggeriet blevet gennemgribende renoveret. To af dem stod med solide snedkerkøkkener fra 1960'erne, der var i så god stand, at de kunne restaureres og monteres med nye fronter.

For at gøre køkkenerne hjemlige har Regensens beboere valgt køkkenborde i træ frem for stål. Foto: Jens Lindh For at gøre køkkenerne hjemlige har Regensens beboere valgt køkkenborde i træ frem for stål. Foto: Jens Lindh

Køkkenbordene i træ er et eksempel på brugerinddragelse. "Selv om det kræver mere vedligeholdelse, valgte vi træ frem for stålbord, for det skal virke som et hjem og ikke et industrikøkken", siger ph.d.-studerende Astrid Rasch, der bor på Regensen på femte år. Astrid Rasch er også glad for valget af de hvide fliser med blåt mønster, der går igen i alle køkkenerne. "Med deres blå bemaling minder de meget om de originale hollandske kakler, som de fleste af os har på vores værelser", tilføjer Astrid Rasch.

Regensens nye køkkener var klar til indflytning i slutningen af januar 2013.

Egmont var også sommerhotel

For bl.a. at holde lejen nede for de studerende blev Egmont Kollegiet frem til 1971 hver sommer omdannet til hotel for turister. Derfor var der også en stor restaurant, hvor kollegianerne resten af året var forpligtede til at spise et par måltider om ugen. De 22 køkkener, ét på hver gang, fungerede derfor blot som supplement, fortæller kollegiets daglige leder, efor Hans Peter Jensen, der selv boede på kollegiet i 1960'erne. Men med lukning af hotellet forsvandt også restaurantdriften, og de 34 m2 store køkkener skulle huse 22 beboeres madlavning og gangens fællesskab.

Egmont Kollegiet blev indviet i 1957 og ikke mindst i foyeren ses en lang række tidstypiske detaljer. Foto: Jens Lindhe Egmont Kollegiet blev indviet i 1957 og ikke mindst i foyeren ses en lang række tidstypiske detaljer. Foto: Jens Lindhe

Den mest radikale, men knap så synlige ændring i renoveringen er en total fornyelse af elinstallationer og mangedobling af stik, så de nye køkkener kan dække det stadigt voksende behov for at kunne tilkoble udstyr som køkkenmaskiner, elkedler, belysning, pc'er, projektorer og musikanlæg. I forbindelse med nyindretningen er der nu også blevet bedre plads til fire store industrikøleskabe til beboernes madvarer. Gangen lægger desuden rum til en fryser og skabe til grøntsager.

Et specialdesignet emfang over kogeøen er med til at give rummet karakter. I modsætning til sin forgænger er emfanget nu placeret så højt, at det giver frit udsyn gennem rummet og mulighed for hyggesnak tværs over gryderne.

Afspejler den oprindelige arkitektur

Den grundlæggende planløsning fra en køkkenrenovering i 1989 er videreført, og de oprindelige bordplader af rustfrit stål med køkkenvaske, arbejdsborde af bøgetræ samt næsten alle skabskroppe har kunnet bevares. Fronterne er dog skiftet ud med grafitgrå låger og skuffefronter, fortæller arkitekt Palle Dyreborg, der midt i 1970'erne overtog hvervet som arkitekt efter Kaj Gottlob. Også Palle Dyreborgs kendskab til huset rækker længere tilbage. Som efor Hans Peter Jensen var han også kollegianer i 1960'erne.

"Det har været meget vigtigt for alle, at de nye løsninger er genkendelige fra andre steder i huset, så det afspejler kollegiets oprindelige arkitektur", siger Palle Dyreborg og peger bl.a. på køkkenets lyse gulvfliser, som man også møder på gangarealerne.

De første køkkener stod færdige i oktober 2014, og de studerende er straks rykket tilbage med sofaer, musikanlæg og gangfester, så den traditionelle atmosfære er hurtigt blevet genetableret. Resten af Egmont Kollegiets køkkener fornys etapevis frem til 2016.

Redaktionen afsluttet december 2014

Tags

Bolig Nybyggeri Restaurering Uddannelse