FØRKRISTNE KULTPLADSER

Femårigt projekt på Nationalmuseet gør os klogere på den nordiske religions kultaktiviteter i Danmark

Det stille landskab omkring Tissø var i jernalder og vikingetid en travl eliteresidens for datidens stormænd. Foto: Janne Klerk
Der er tale om et større rituelt landskab med kultbygninger og offerpladser, som dækker i alt et par kvadratkilometer. Foto: Janne Klerk
Residensens bygninger og kultpladser er nu markeret i terrænet på baggrund af arkæologiske udgravninger og analyser. Foto: Janne Klerk
Afmærkningerne giver en meget konkret oplevelse af husenes og hele bopladsens skalaforhold. Foto: Janne Klerk
Tissø er som en af fire cases i projektet 'Førkristne kultpladser' i dag det bedst belyste stormandskompleks i Nordeuropa. Foto: Janne Klerk
En gangbro leder ned til Tissø, hvor vikingerne ofrede sværd, smykker og andre værdigenstande til krigsguden Tyr - som søen da også har navn efter. Foto: Janne Klerk
Der er bl.a. fundet valkyrier, som denne Freja, der vrider sine fletninger. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet
Køer sørger for at holde markeringerne frie for græs og mælkebøtter - uvidende om fortidens omfattende dyreofringer på samme sted. Foto: Janne Klerk
De videnskabelige resultater af projektet er allerede over forventning med helt ny viden om Danmarks religionshistorie fra før landet blev kristent. Foto: Janne Klerk

Når man står på bakketoppen ved Fugledegård og kigger ud over det stille vestsjællandske morænelandskab omkring Tissø, er det ikke umiddelbart slående, at netop dette sted i jernalder og vikingetid skulle have været rammen om et livligt sammenrend af mennesker travlt beskæftiget med at kaste sværd, økser og lanser i vandet. Men det er faktisk tilfældet. Området indgår i et større rituelt landskab, som dækker et par kvadratkilometer. Det ved vi, fordi Nationalmuseet i over tre år har haft vores tidlige religiøse fortid under lup med Tissø som det ene af fire arkæologiske undersøgelsessteder.

At nå en dybere forståelse

Forskningsprojektet 'Førkristne Kultpladser', som Tissø indgår i, blev startet i 2010 og har til formål at afdække, hvordan ritualer knyttet til den nordiske religion blev praktiseret i det førkristne samfund. Indtil for få årtier siden var denne del af vores religionshistorie hovedsagelig kendt fra middelalderens skriftlige kilder.

Valid viden om førkristne kultaktiviteter var indtil for nylig så godt som ikkeeksisterende, men det råder projektet 'Førkristne Kultpladser' nu bod på. Foto: Janne Klerk Valid viden om førkristne kultaktiviteter var indtil for nylig så godt som ikkeeksisterende, men det råder projektet 'Førkristne Kultpladser' nu bod på. Foto: Janne Klerk

Valid viden og mere håndfast dokumentation om fortidens kultaktiviteter var med andre ord så godt som ikkeeksisterende. En række udgravninger foretaget forskellige steder i Danmark i perioden 1995-2003 ændrede i nogen grad på det forhold, fordi de frembragte arkæologiske spor efter kultbygninger, offeranlæg og rituelle handlinger, som for første gang gjorde det muligt for forskerne at erkende forskellige aspekter af hedenskabets praksis i Danmark.

Men erkendelse er ikke fyldestgørende i sig selv. Vi har brug for en dybere forståelse af datidens førkristne praksis for at kunne trække trådene tilbage til vores egen religiøse fortid. Derfor blev det femårige projekt med base på Nationalmuseet og forskningsprofessor Lars Jørgensen ved roret igangsat med en støtte fra Fonden på 11 mio. kr. til bearbejdning og publicering af projektets resultater.

Projektets formål er at udforske og beskrive udviklingen i den førkristne religion. Det sker på baggrund af analyser af tidligere fundmateriale kombineret med en række nye udgravninger på de vigtigste af det, der i fagsproget kaldes 'eliteresidenserne'. Som noget relativt nyt har der været tale om tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi, historie og antropologi samt en række naturvidenskabelige discipliner som zoologi, makrofossilanalyse, jordbundsmorfologi osv. Det lidt utraditionelle samarbejde har nu tre et halvt år efter projektstart vist sig at skabe banebrydende, nye indsigter.

Center for kultudøvelse

'Eliteresidens', eller stormandskompleks som det også kaldes, er betegnelsen for et sted, hvor en af datidens stormænd eller måske endda en konge har boet.

De brune områder på kortet viser de udgravede dele af residensen ved Tissø. Ca. 91.000 m2 er udgravet, knap 20 % af kompleksets omfang. Kort: Nationalmuseet De brune områder på kortet viser de udgravede dele af residensen ved Tissø. Ca. 91.000 m2 er udgravet, knap 20 % af kompleksets omfang. Kort: Nationalmuseet

Arkæologiske fund på disse steder har tidligere givet anledning til at tolke dem som regionale centre for kultudøvelse, altså steder hvor datidens mennesker samledes på stormandens bud og gennemførte forskellige rituelle handlinger som en hyldest til den nordiske mytologis guder.

Fugledegård ved Tissø er én af disse eliteresidenser. Sammen med eliteresidenserne ved henholdsvis Gudme, Toftegård og Hoby udgør Tissø projektets cases. Tilsammen dækker de fire residenser hele det 1. årtusinde e.Kr. Tissø er i dag det bedst belyste stormandskompleks i Nordeuropa, og de tolkninger, man har lavet på baggrund af arkæologiske fund fra tidligere udgravninger, er blevet anvendt som analysemodel for de tre andre delprojekter.

250 kilo dyreknogler

Det gælder ikke mindst for bebyggelsen ved Hoby, hvor der inden projektets start i 2010 kun var foretaget begrænsede udgravninger, men med ret væsentlige fund af blandt andet to romerske sølvbægre fra det 1. århundrede e.Kr. De formodninger, man på forhånd havde om, at stedet rummede en stormandsresidens, er som et af projektets hovedresultater nu blevet påvist. Frem for en enkelt gård med tilhørende småhuse er der tale om en langt større bebyggelse med flere langhuse, som kan dateres til perioden 1. århundrede f.Kr. til 2. århundrede e.Kr. Hermed repræsenterer Hoby den ældste af de fire residensbebyggelser. I flere af de velbevarede hustomter på stedet er der dukket offerfund og rester fra rituelle måltider op, som bekræfter stedets kultstatus. Det drejer sig blandt andet om flere lerkar og hestekranier nedgravet under gulvene.

Udgravningsfoto af det rituelle område, den lille hal samt den sydlige væg af den store hal ved Fugledegård. Foto: Lars Jørgensen, Nationalmuseet Udgravningsfoto af det rituelle område, den lille hal samt den sydlige væg af den store hal ved Fugledegård. Foto: Lars Jørgensen, Nationalmuseet

På kongsgården Fugledegård ved Tissø har man tidligere lokaliseret en 500 m2 stor hal og et mindre indhegnet område med en kultbygning. Samlet har man på pladsen fundet over 250 kg dyreknogler, hvilket gør det til det største arkæologiske faunamateriale i Danmark. For en væsentlig del af materialet har analyserne vist, at der er tale om rituelle deponeringer, mens andet af materialet er affald fra rituelle fester og gæstebud. Det gælder blandt andet i hallen, hvor fund af dyreknogler og skår af frankiske drikkeglas netop vidner om bygningens funktion som rum for større forsamlinger.

I landskabet omkring eliteresidensen er der lokaliseret flere offerpladser med spor af rituelle aktiviteter, og et område, man tidligere har tolket som en mødding, har med de nye udgravninger og analyser vist sig at være en åben rituel plads med spor efter rituelle måltider og ofringer af forskellige genstande som glasperler, dragtnåle, mønter og redskaber.

Resultater over forventning

Alt i alt kan forskerholdet tre år inde i projektet konkludere, at de videnskabelige resultater af indsatsen er over forventning. Analyserne og de nye udgravninger har tilvejebragt et velunderbygget indtryk af datidens ritualpraksis, dens symbolverden og de bygninger, hvor ritualerne blev praktiseret igennem hele det 1. årtusinde e.Kr. Desuden kan det nu dokumenteres, at den førkristne religion udgjorde et centralt element i det verdensbillede, datidens mennesker havde, og måske endda var mere styrende for deres liv end under kristendommen.

Amuletter bestående af Thorshamre fundet forskellige steder på kongsgården. Foto: Nationalmuseet Amuletter bestående af Thorshamre fundet forskellige steder på kongsgården. Foto: Nationalmuseet

Yderligere viser de foreløbige undersøgelser, at religionsudøvelse var tæt forbundet med legitimering af kongens/stormandens magtposition. På lige fod med andre politiske aspekter har kongens kontrol med religionspraksis været en af de mange brikker, der senere fører til det samlede danske rige, vi kender i dag.

Sammen med lignende projekter, som f.eks. det i Jelling, viser Førkristne Kultpladser, at overgangen fra den hedenske religion til kristendommen fandt sted over en længere periode, hvor førkristne og kristne elementer gradvis blev blandet.    

Fra forskning til kollektiv viden

For at få gjort den nye viden hurtigt og effektivt tilgængelig for såvel offentligheden som forskningsverdenen er Fondens støtte også gået til formidling af projektets resultater. Med offentliggørelsen føjes endnu en væsentlig brik til vores kollektive forståelse af Danmarks religionshistorie fra perioden, før vi blev kristne. På området ved Fugledegård er eliteresidensens store hal og kultbygningen afmærket i terrænet tillige med flere af residensens øvrige bygninger. Besøger man stedet for at blive klogere på den førkristne befolknings kultaktiviteter, medvirker afmærkningerne til en meget konkret oplevelse af husenes og hele bopladsens skalaforhold, ligesom de bringer én lidt tættere på forestillingen om en menneskeflok på vej ned over bakkedraget til søbredden med sværd, smykker og andre værdifulde offergenstande til Tyr - vikingernes krigsgud.

Redaktionen afsluttet juni 2014

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Universiteter