NORSK BOHEMELIV ÅR 1900

Kunstforeningen GL STRAND gør med udstillingen "Christian Krohg - Tiden omkring Kristiania-bohemen" en af Norges centrale kunstnere aktuel for et ungt og nutidigt publikum

Med sin sociale bevidsthed er Christian Krohg stadig aktuel i dag. Foto: 'Albertine i politilægens venteværelse', 1885-1887. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo
Udstillingen med den norske kunstner blev årets trækplaster i 2014 i Kunstforeningen GL STRAND. Foto: GL STRAND
Krohg tilhørte sin tids mest progressive politiske og kulturelle kredse. Foto: 'Et hjørne i mit atelier. Bohemer', 1885. Lillehammer Kunstmuseum
Med besøg af norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere kunne publikum opleve Krohg i en aktuel sammenhæng. Her Nils Bech. Foto: GL STRAND
Blandt andet gennem sine portrætter fortalte Krohg om tidens store sociale udfordringer. Foto: 'Stik-i-rend-dreng drikker kaffe', 1885. Göteborgs konstmuseum
Krohg boede i en periode i København og var en aktiv initiativtager til kulturudveksling mellem Norge og Danmark. Foto: GL STRAND
Med støtten fra Fonden var det muligt at udarbejde et særligt skolemateriale til udstillingen, som blev set af mange unge. Foto: GL STRAND

Albertine er på vej til politilægen. En betjent skal til at åbne døren for hende, mens en lille snes prostituerede, der afventer deres tur, opmærksomt følger med. Albertine ser ned for sig. Det er første gang, hun skal gå den ydmygende gang til lægen for at blive undersøgt for kønssygdomme.

Hovedværket 'Albertine i politilægens venteværelse', 1885-1887, var for stort til udstillingslokalerne, men kunne ses som reproduktion i fuld størrelse og i mindre versioner. Foto: Kristian Handberg / kunsten.nu Hovedværket 'Albertine i politilægens venteværelse', 1885-1887, var for stort til udstillingslokalerne, men kunne ses som reproduktion i fuld størrelse og i mindre versioner. Foto: Kristian Handberg / kunsten.nu

Christian Krohgs (1852-1925) store maleri af 'Albertine i politilægens venteværelse' vakte opsigt, da det blev vist i 1880'ernes Kristiania, som Oslo hed dengang. Selv om det i realiteten var forbudt at prostituere sig, var prostitutionen alligevel samfundsmæssigt reguleret. Christian Krohg ville med det, der i dag betragtes som et af hans hovedværker, udstille tidens dobbeltmoral. Motivet og emnet optog Krohg, og han malede det i flere versioner, ligesom han i 1886 havde skrevet en roman om Albertine. Bogen faldt dog for censuren og blev beslaglagt af politiet dagen efter udgivelsen.

Kampen for tilværelsen

Den store version af maleriet, som til daglig hænger i Nasjonalmuseet i den norske hovedstad, kunne desværre ikke være med i København, da Kunstforeningen GL STRAND i foråret 2014 med en omfattende Christian Krohg-udstilling markerede to skelsættende dansk-norske jubilæer: 200-året for Norges første frie forfatning og 400-året for dansk-norsk kulturudveksling. Med et format på mere end 2 x 3 m var det simpelthen ikke muligt at bugsere værket ind i kunsthallens lokaler. Men flere forarbejder og mindre versioner af det berømte maleri var repræsenteret, og de formidlede sammen med en reproduktion i fuld størrelse i rigt mål Albertines fortvivlede situation.

Det monumentale 'Kampen for tilværelsen', ca. 1890, skildrer fattigdommen i Norge sidst i 1800-tallet. Foto: KODE - Kunstmuseene i Bergen Det monumentale 'Kampen for tilværelsen', ca. 1890, skildrer fattigdommen i Norge sidst i 1800-tallet. Foto: KODE - Kunstmuseene i Bergen

Kunne publikum ikke se originalen af Albertine i storformat blandt de mere end 50 andre værker, havde de til gengæld mulighed for at opleve et af Christian Krohgs andre monumentale lærreder fra perioden 1880 til 1900, 'Kampen for tilværelsen'. Med sine 2 x 2,3 m afslørede det med al tydelighed for datidens kunstpublikum, hvordan samfundet også var: En stor gruppe fattige kvinder og børn må stimle sammen i en snedækket gade i håbet om at sikre sig lidt af det brød, der deles ud fra en bagerbutik.

Christian Krohg er stadig aktuel

Kunstforeningen GL STRAND udstiller primært samtidskunst, forklarer direktør Helle Behrndt. "Men samtidens kunst står jo på et historisk fundament, så vi har en lang tradition for en gang om året at kigge tilbage og vise en kunstner, som stadig har aktualitet. Det har Christian Krohg i høj grad omkring bl.a. temaer som fattigdom og prostitution. I dag hedder det "udsatte grupper i samfundet" og "trafficking". Derfor ville vi gerne gøre ham relevant for et nyt publikum", fortæller direktøren, der i udstillingsperioden også havde inviteret norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere til Kunstforeningen GL STRAND for at vise, hvordan den historiske kunst med fordel kan opleves i en aktuel sammenhæng.

I udstillingsperioden holdt kunstforeningen arrangementer med norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere. Foto: GL STRAND I udstillingsperioden holdt kunstforeningen arrangementer med norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere. Foto: GL STRAND

Christian Krohg er i sig selv et forbillede som initiativtager til samarbejde og kulturudveksling mellem de to lande. "Han boede i en periode i København, hørte til gruppen af Skagensmalere og knyttede stærke bånd mellem Norge og Danmark. Han fik blandt andet Georg Brandes til Kristiania og var en stærk fortaler for hans arbejde", fortæller Anne Kielgast, der er udstillingsinspektør i Kunstforeningen GL STRAND.

Christian Krohg bidrog selv konkret til udvekslingen. Allerede i 1889 var han med på en udstilling i Kunstforeningen, hvor han senere i 1920 fik sin første solovisning. Siden har Kunstforeningen vist ham i 1954 og altså nu igen i 2014.

Kristiania-bohemen

Fattige byboer, sultne arbejderbørn og de sociale perspektiver er den ene side af Christians Krohgs motivkreds. Et andet spor i perioden er portrættet. Christian Krohg benytter det til at fortælle om tidens store sociale udfordringer - sådan som malerier af Albertine og sypigen i 'Træt' er eksempler på. Og han bruger portrættet til at skildre det nære liv omkring sig selv; hustruen, maleren Oda Krohg, deres børn og kunstnerkollegerne omkring Kristianias bohemebevægelse.

Christian Krohg brugte portrættet til at skildre det nære liv omkring sig. Her hustruen, maleren Oda Krohg. Foto: 'Malerinden Oda Krohg', 1885. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design Christian Krohg brugte portrættet til at skildre det nære liv omkring sig. Her hustruen, maleren Oda Krohg. Foto: 'Malerinden Oda Krohg', 1885. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design

Udstillingens titel, 'Christian Krohg - Tiden omkring Kristiania-bohemen', henviser netop til, at Christian Krohg regnes med i kredsen omkring tidens mest progressive politiske og kulturelle bevægelse. Medlemmerne i Kristiania-bohemen, som havde forfatteren Hans Jæger som den centrale skikkelse, var alle naturalister, og de lagde vægt på individualisme. Christian Krohg var ikke egentlig medlem af gruppen, sådan som hustruen Oda Krohg var det. Men han støttede gruppen og sympatiserede i høj grad med dens holdninger om retten til frihed og dens kritik af det bestående samfund, som det fremgår af hans malerier.

Christian Krohg arbejdede endvidere i en årrække som journalist for den norske avis Verdens Gang og sluttede sin lange kunstnerkarriere som professor og direktør ved det norske Statens Kunstakademi fra 1909 til 1925.

Et trækplaster

Udstillingen, der fik stor respons i medierne, blev årets trækplaster i Kunstforeningen GL STRAND, ligesom ønsket om at præsentere en af Norges helt store malere for et nyt publikum til fulde blev indfriet, fortæller Helle Behrndt. Ikke mindst fordi mange unge fra 8. klasse til og med gymnasiet så udstillingen. Med støtten på i alt 1,8 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden var det blevet muligt at udarbejde et særligt skolemateriale.

"Det var dejligt at se så nyt og ungt et publikum. Undervisningsforløb er ikke noget, vi normalt har ressourcer til at arbejde med så ambitiøst, som det var tilfældet her grundet fondens store bevilling. Men de nye erfaringer vil vi gerne bygge videre på", siger Helle Behrndt.

Redaktionen afsluttet januar 2015

Tags

Formidling Kunst Udstilling