Glad Fonden

Kompetencegivende uddannelse skal hjælpe unge med kognitive handicap i job

Uddannelsen for unge med kognitive handicap opbygges i tæt samarbejde med brancher, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft. Foto: Glad Fonden

Mange unge med kognitive handicap har et ønske om at indgå på arbejdsmarkedet på lige fod med andre, men mangler de erhvervsfaglige kompetencer og praktiske færdigheder. Glad Fonden udvikler derfor en ny, kompetencegivende uddannelse, som tager højde for de unges særlige behov. Sammen med Aarhus, Esbjerg og Københavns kommuner afprøver Glad Fonden, om uddannelsen styrker deres vej til job – og om investeringen dermed også samfundsøkonomisk er gavnlig.

Erhvervsfaglig uddannelse for unge med kognitive handicap
Uddannelsen skal gøre de unge i stand til at varetage et erhvervsfagligt job svarende til assistentniveau og er opbygget i tæt samarbejde med virksomheder i brancher, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft.

Gennem uddannelsen bliver de unge i stand til at varetage et erhvervsfagligt job svarende til assistentniveau. Foto: Glad Fonden Gennem uddannelsen bliver de unge i stand til at varetage et erhvervsfagligt job svarende til assistentniveau. Foto: Glad Fonden

Målet er, at 100 unge skal gennemføre uddannelsen i løbet af den femårige projektperiode, og at 3.000 i 2025 skal være kommet i arbejde gennem uddannelsen. 

En ny delevaluering konkluderer, at uddannelsesmodellen skaber de ønskede resultater for eleverne. Der er progression i de unges læring. Frafald i løbet af hele uddannelsen er på 13 %, hvilket er lavere end for alle sammenlignelige ungdomsuddannelser. Og alle elever, der har gennemført uddannelsen, bestod eksamen.

En elev fra flexuddannelsen siger i evalueringen: ”Jeg er blevet bedre til at være selvstændig, og jeg har fået mere selvtillid. Jeg tror mere på mig selv. Jeg er gladere. Jeg kan virkelig mærke en forskel på mig selv, siden jeg begyndte i uddannelsen”.

82 % af eleverne på den første årgang er afklaret til fleksjob, og uddannelsesindsatsen øger beskæftigelsesgraden. 69 % af elever, der er afklaret til fleksjob, er i beskæftigelse 6 mdr. efter afsluttet uddannelse. Det er en væsentlig større sandsynlighed for at være i beskæftigelse, end de ellers ville have haft. Og der er tegn på, at beskæftigelsen bliver større over tid.

De gode jobresultater skyldes blandt andet, at eleverne under det sidste halve år på uddannelsen får afklaret, om de efterfølgende skal søge ansættelse i et fleksjob eller et skånejob. De kan derfor gå lige fra uddannelse til beskæftigelse og vedligeholde de kompetencer, de har opnået på uddannelsen.

Projektet ligger inden for Den A.P. Møllerske Støttefonds fokusområde ’Erhvervsuddannelse eller job til udsatte unge’ og understøtter et ønske om at styrke udsatte unges vej til uddannelse og job. Den A.P. Møllerske Støttefond har derfor valgt at donere 25,3 mio. kr., så projektet kan gennemføres og effekten dokumenteres. 

Praksislæring og personlig støtte
Uddannelsen er i høj grad baseret på praksislæring, og en stor del af undervisningen foregår derfor ude i lokale virksomheder. Eleverne undervises på små hold med seks-syv elever og har alle tilknyttet en fast erhvervsuddannet faglærer samt en vejleder, som støtter dem gennem deres uddannelsesforløb.

Til projektet er der udviklet fire uddannelsesspor, som retter sig mod jobs inden for brancherne lager, detail, køkken og grøn service.

En kernegruppe af partnervirksomheder varetager praksislæring. Foto: Glad Fonden En kernegruppe af partnervirksomheder varetager praksislæring. Foto: Glad Fonden

Tværsektorielt fundament
Projektet udføres i tæt samarbejde med forskellige aktører fra både den offentlige og private sektor. Glad Fonden har foruden de tre kommuner og fire erhvervsskoler samarbejde med uddannelsesvirksomhederne Salling Group, Super Brugsen, Biltema, Frilandsmuseet, Gram Slot, Kastrup Lufthavne A/S, Madkastellet, DinnerdeLuxe, Restaurant Rankin Park, Madkastellet og Compass Group. Uddannelsesvirksomhederne varetager praksislæringen i uddannelsen, mens yderligere 94 lokale praktikvirksomheder er tilknyttet indtil nu.

Uddannelsesløft i stor skala                     
Hvis uddannelsen som forventet viser sig effektiv, er det ambitionen, at den skal formaliseres som del af det gængse uddannelsessystem med standardiserede kompetencemål. Det vil give mulighed for et systematisk uddannelsesløft af unge med udviklingshæmning, ligesom en formalisering kan skabe større anerkendelse af deres ressourcer og værdi på arbejdsmarkedet. 

Økonomiske perspektiver og personlig værdi
Projektet har fokus på at dokumentere det økonomiske potentiale i at investere i uddannelse til unge med kognitive handicap. Det fortsatte arbejde med evalueringen vil derfor blandt andet undersøge, om uddannelsen fører til beskæftigelse, og hvilke samfundsmæssige besparelser en øget beskæftigelse vil skabe. Derudover vil evalueringen belyse, hvilken personlig værdi uddannelsen har for de unge og herunder dens indflydelse på de unges trivsel og handlekraft.

Opdateret marts 2021

Tags

Socialindsatsen