Ja, vi er krævende på kvalitet

Sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen svarer her på nogle af de spørgsmål, vi ofte får i A.P. Møller Fondens folkeskoledonation

De skoleudviklingsinitiativer, fonden har støttet, spænder fra små til meget store projekter. Fælles for dem er gode forudsætninger for at komme i mål. Foto: Colourbox

Støtter I kun meget store projekter?
”Vi støtter både store og små initiativer. Vi har f.eks. støttet en enkelt skole med 300.000 kroner og et stort initiativ i én kommune med 11 mio. Essensen er, at vi støtter skoleudviklingsinitiativer, der har gode forudsætninger for at bidrage til et varigt løft af det faglige niveau i skolen. Det vil ofte kræve, at initiativet har en vis volumen med hensyn til antallet af deltagende lærere, og at det strækker sig over en årrække. Det er hovedårsagen til, at vi i høj grad har støttet initiativer, der f.eks. omfatter alle skoler i én eller flere kommuner eller alle lærere i en faggruppe på de skoler, som initiativet omfatter”.

Har I særlige fokusområder?
Vi kommer hverken med et bestemt fokus eller færdige løsninger, men vi er krævende, når det kommer til kvaliteten af de initiativer, vi bliver præsenteret for. Vi støtter alle fag og har ikke særligt fokus på bestemte behov eller problemstillinger – eller en særlig forkærlighed for bestemte tilgange, for den sags skyld. Så længe formålet med et initiativ falder inden for folkeskolens formålsparagraf, så at sige, og så længe midlet er langsigtet fagligt udviklingsarbejde, der skal styrke den undervisning, eleverne møder, så er det inden for skiven hos os”.

Bidrager I ikke til, at folkeskolen er ved at drukne i projekter?
”Det gør vi alt for ikke at medvirke til. Det er et grundlæggende princip for vores arbejde, at skoler og kommuner kommer til os og ikke omvendt.

Fonden prioriterer sparring og dialog med ansøgere, gerne meget tidligt i forløbet, fortæller sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen. Foto: Lizette Kabré Fonden prioriterer sparring og dialog med ansøgere, gerne meget tidligt i forløbet, fortæller sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen. Foto: Lizette Kabré

Samtidig gør vi en dyd ud af at sikre os, at der er gode forudsætninger for at komme i mål med initiativerne. Erfaringerne fra de initiativer, vi har støttet, er, at det kræver vedholdenhed og tålmodighed at skabe de forandringer, man ønsker, og at man derfor bør undgå kortvarige og flygtige projekter. Derfor går vi ansøgere på klingen med hensyn til initiativers forankring og den ledelsesmæssige prioritering og understøttelse. Samtidig stiller vi krav om en klar og tydelig sammenhæng til kommunens generelle strategi for folkeskolen og ikke mindst, at der er tid og luft til at gennemføre udviklingsarbejdet”.

Det er nyt for fonden at arbejde med folkeskolen på denne måde. Hvad har overrasket jer mest?
”Det har virkelig været påfaldende, hvor stor udskiftning der er i de kommunale skoleforvaltninger – især på chefposterne. Efter min vurdering er det en alvorlig udfordring for folkeskolen i almindelighed. Og det siger sig selv, at det ikke just er gunstigt for langsigtet udviklingsarbejde som det, vi støtter, der jo netop forudsætter ledelsesmæssig prioritering, vedholdenhed og tålmodighed.

Vi var forberedt på, at det er begrænset, hvor meget der samarbejdes mellem skoler og på tværs af kommuner, men det er blevet meget tydeligt for os, at der ligger et uudnyttet potentiale både i at samarbejde om konkrete initiativer og mere generelt at trække på hinandens viden og erfaringer”.

Er I besværlige at samarbejde med?
”Jeg kan bestemt ikke udelukke, at nogen finder os besværlige, men jeg er overbevist om, at de fleste ansøgere værdsætter den faglige dialog, de har med os om deres ansøgninger. Grundlæggende drejer det sig jo om, at vi ikke kan støtte initiativer, hvor vi vurderer, at forudsætningerne for at opnå de ønskede resultater ikke er til stede. Dialogen handler typisk om at skærpe den ledelsesmæssige og organisatoriske del, men det kan også handle om dybden af og indholdet i den efteruddannelsesindsats, man har på tegnebrættet. Her oplever vi ingen interessemodsætning mellem os og ansøgerne. Tværtimod.

Vi er opmærksomme på, at det kan være krævende at udvikle og forberede solide skoleudviklingsindsatser, og at det kan være vanskeligt at afsætte ressourcer til den indsats, når man ikke ved, om det resulterer i en bevilling. Vi prioriterer derfor i højere grad end tidligere at bidrage med uformel sparring – og det meget gerne tidligt i forløbet. Samtidig opfordrer vi alle, der overvejer at søge, til at tage kontakt til os så tidligt som muligt”.

Hvad skal man ikke skrive i sin ansøgning?
”Vi har ikke brug for omfattende teoretiske redegørelser. Derimod har vi brug for, at det står helt klart, hvorfor man ønsker at gennemføre initiativet, hvilke resultater man forventer at opnå, og hvordan man vil opnå dem. Vi har brug for at vide, hvilke uddannelsesaktiviteter, der vil blive gennemført, og hvordan efteruddannelsen vil blive understøttet ledelsesmæssigt og organisatorisk. Og så skal det være tydeligt, hvordan initiativet hænger sammen med kommunens strategi for folkeskolen og med andre lokale udviklingsinitiativer i skolen”.

Fonden forventede, at midlerne ville være uddelt efter en periode på fire-seks år, men der er stadig 370 millioner kroner tilbage. Hvorfor det?
”Det har været en intens tid i folkeskolen – ikke mindst med implementeringen af folkeskolereformen og med inklusionsindsatsen – og vi blev tidligt gjort opmærksomme på, at der var en risiko for overophedning. Det tog vi konsekvensen af ved at begrænse ansøgningsmulighederne, og samtidig oplevede vi, at det lagde en dæmper på antallet af ansøgninger. I det store billede betyder det, at vi kan blive ved med at bevillige penge lidt længere end forventet”.

Redaktionen afsluttet april 2019

Tags

Folkeskolen