Plads til humanisterne

Karen Blixens Plads på Søndre Campus i København byder på et kuperet terræn i menneskelig skala til glæde for hele bydelen

Tre gevaldige bakker giver masser af plads til cykelparkering og bryder samtidig den store plads op i toppe og dale. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

Endnu før den nye Karen Blixens Plads står færdig, aner man konturerne af et nyt byrum. Pladsen bliver en af Københavns største, og tre gevaldige bakker bryder det store areal op i toppe og dale og bidrager til at tilføre området en mere menneskelig dimension. "I stedet for at have en fuldstændig flad plads arbejder vi med et kuperet landskab, hvor der mellem bakkerne opstår nogle mindre byrum", fortæller arkitekt Dan Stubbergaard, grundlægger af COBE, der vandt konkurrencen om udformningen af pladsen i 2017.

Grønne puder, bede og træer kommer til at skabe en glidende overgang mod Amager Fælled. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Grønne puder, bede og træer kommer til at skabe en glidende overgang mod Amager Fælled. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

Karen Blixens Plads er L-formet og strækker sig fra Emil Holms Kanals forbi de stramt komponerede fakultetsbygninger og Københavns Universitetsbiblioteks mørke glasfacade helt ned til det frodige Amager Fælled i syd. Grønne landskabelige puder, plantebede og træer kommer til at skabe en glidende overgang mod fælleden.

En donation fra A.P. Møller Fonden har gjort Karen Blixens Plads mulig til gavn for de 16.000 studerende og 2.000 ansatte ved Københavns Universitets Søndre Campus samt de mange beboere i bydelen omkring universitetet.

En oplevelse at parkere
København er som bekendt en cykelby. Omkring 40 procent af byens befolkning cykler på arbejde dagligt, og tallet er stigende. Universitetets mange studerende er ingen undtagelse. Men cykelparkering er en konstant udfordring på Søndre Campus, og de mange tilfældigt henslængte cykler skæmmer byrummet. For Dan Stubbergaard har det store spørgsmål været, hvordan man tilvejebringer parkeringspladser til alle disse cykler, uden at det sker på bekostning af opholdskvaliteter og det rekreative. Hans svar er, at det skal være en oplevelse at parkere sin cykel, og man skal få lyst til at stille den de rigtige steder hen.

Hidtil har henslængte cykler skæmmet campus, men de nye cykelbakker skal gøre det attraktivt at parkere sin cykel. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

De tre store bakker på den nye plads er således cykelbakker, og størstedelen af cykelparkeringen på Karen Blixens Plads vil befinde sig under bakkerne. "Vi får altså puttet nogle af cyklerne væk, så de ikke belaster byrummet, og samtidig bliver cyklerne integreret i arkitekturen og landskabet", fortæller han.

Cyklernes katedral
Med en diameter på 36 meter er cykelbakkerne enorme. I konstruktionen har man for første gang i Danmark anvendt en avanceret støbeteknik, en såkaldt indspændt skalkonstruktion, der blandt andet betyder, at der ikke er søjler i rummet under bakkerne. Tilmed er betonen helt lys, og Dan Stubbergaard beskriver rummene som "nærmest katedralagtige".

Store indgange samt udskæringer i dækket trækker dagslys ind i cykelparkeringen. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Store indgange samt udskæringer i dækket trækker dagslys ind i cykelparkeringen. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

Store indgange samt udskæringer i dækket trækker dagslys ind i cykelparkeringen. Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden, siger: "Der er lyst med indsigt og udsigt, og cykelbakkerne lokker cyklisterne til at stille deres cykler i tørvejr. Samtidig er de mere sikre at bruge en mørk morgen eller en sen eftermiddag".

Der vil være siddepladser på bakkerne, hvor man kan samles som i et udendørs amfiteater eller til forelæsninger, arrangementer eller fredagsbar.

Vindfang og flowlinjer
Samtidig med at pladsens kuperede landskab tilfører området en menneskelig dimension, fungerer det også som et vindfang.

Man kan naturligvis sidde på bakkerne, der også fungerer som vindfang. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Man kan naturligvis sidde på bakkerne, der også fungerer som vindfang. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

For op gennem Amager Fælled blæser det ofte en halv pelikan, som Dan Stubbergaard udtrykker det. "Men vindmålinger viser, at bakkerne tager noget af vindstyrken. Samtidig bryder beplantningen også vindens hastighed, og man får skabt nogle mikromiljøer, der ikke er så forblæste".

Dalstrøgene mellem bakkerne udgør desuden naturlige ruter mellem de forskellige fakultetsbygninger. Man går nemlig altid den hurtigste vej, pointerer Dan Stubbergaard, og analyser af flowlinjer har været med til at bestemme placeringen af cykelbakkerne og andre elementer i pladsens topografi.

Vi får altså puttet nogle af cyklerne væk, så de ikke belaster byrummet, og samtidig bliver cyklerne integreret i arkitekturen og landskabet.
Dan Stubbergaard, arkitekt og grundlægger af COBE

En menneskelig skala
Københavns Universitets Søndre Campus, der huser de humanistiske fag samt teologi og jura, er et smukt universitetsområde, fremhæver Henrik Tvarnø.

Den nye plads bliver del af et smukt universitetsområde med bl.a. Tietgenkollegiets unikke cirkulære bygning. I baggrunden til venstre ses universitetets lyse bygninger. Foto: Tietgenkollegiet Den nye plads bliver del af et smukt universitetsområde med bl.a. Tietgenkollegiets unikke cirkulære bygning. I baggrunden til venstre ses universitetets lyse bygninger. Foto: Tietgenkollegiet

Det gælder fakultetsbygningernes karamelfarvede travertinbeklædning med sin varme og glød, Tietgenkollegiets unikke cirkulære bygning og selve lysindfaldet. De tre store cykelbakker på Karen Blixens Plads samt det øvrige lettere kuperede landskab vil skabe en kontrast til de skarptskårne fakultetsbygninger. I stedet for at stå på en gold og blæsende plads, som bygningerne har gjort det i en periode, vil de i fremtiden stå på et blødt og rumopdelt landskab med mange grønne elementer. "Den store plads bliver mere menneskelig, mere humanistisk, kunne man næsten sige".

Det nye byrum vil da heller ikke kun være for studerende og ansatte fra universitetet, men byde beboere fra nærområdet velkommen. Det kan være skatere, løbere eller folk, der bare vil gå en tur og nyde den storslåede plads med de unikke cykelbakker. "Der vil ikke være en plads i Europa, der ligner den", konkluderer Henrik Tvarnø.

Redaktionen afsluttet november 2018

Tags

Anlæg/Parker Landskab Uddannelse Universiteter