TILBAGE TIL FARVERNE

Gennemgribende restaurering sikrer 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg for eftertiden og genskaber en farverig ramme omkring kollegielivet

Som vimpler i de allieredes farver snor trappernes balustre sig på 4. Maj Kollegiet. Foto: Jens Lindhe
I bygningen fra 1951 er væggene blå, røde, grønne, blå, brune og gule alt efter placering. Foto: Jens Lindhe
En del af de studerende har valgt at få malet deres værelser i den oprindelige, markante farveskala. Foto: Jens Lindhe
Den gamle bygning har også fået nye installationer og dermed bedre indeklima og mere varme til glæde for beboerne. Foto: Jens Lindhe
Arkitekten har konsulteret gamle fotos og arkiver - her ses festsalen med mørke paneler i 1954.
I festsalen er væggene nu igen gule med brune paneler. Foto: Jens Lindhe
Dagligstuen med pergola ud til haven er ligesom resten af huset indrettet med ædle træsorter. Foto: Jens Lindhe

Indenfor i 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg befinder sig et helt særligt farveunivers. Man har nemlig genskabt arkitekten og modstandsmanden Hans Hansens unikke farvesætning. I bygningen fra 1951 er væggene blå, røde, grønne, brune og gule alt efter placering. Hvide lister overalt binder det hele sammen.

Farvearkæologiske analyser har dannet grundlag for renoveringen. Her en afdækning (t.v.) fra forhallen med den grønne bagvæg. Foto: Bertelsen & Scheving (t.v.), Jens Lindhe (t.h.) Farvearkæologiske analyser har dannet grundlag for renoveringen. Her en afdækning (t.v.) fra forhallen med den grønne bagvæg. Foto: Bertelsen & Scheving (t.v.), Jens Lindhe (t.h.)

Balustre på de to svungne trappeopgange er malet i de allieredes farver, røde på den ene side af fladestålet og blå på den anden side, adskilt af hvidt. "Balustrene er ved hjælp af farvesætningen blevet meget lette og elegante. Det ligner simpelthen vimpler hele vejen op", siger arkitekt Sascha Leth Rasmussen fra Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS, som har stået for arbejdet. 

Nationalmuseet har foretaget omfattende farvearkæologiske analyser af den fredede bygning, og arkitekten selv har ageret farvedetektiv, som hun siger. Hun er gået på opdagelse i gemte kroge bag installationer og radiatorer og har konsulteret gamle fotos og arkiver. I festsalen er der nu brunt og gult adskilt af hvide lister, hvor der før var hvide vægge med røde og blå paneler. "Det krævede lidt at overbevise folk om, at det er god smag i dag. Men når man ser det færdige resultat, giver det rigtig god mening", siger hun. 

Kulør på tilværelsen

Efter besættelsen var mange frihedskæmpere og deres efterkommere stærkt traumatiseret af de oplevelser, de havde haft. Kollegiet bidrog til, at de kunne komme videre i deres liv via et godt sted at bo under uddannelse. "Frihedsfonden byggede ni 4. Maj Kollegier i hele landet, og det på Frederiksberg var det store mindesmærke. Indretningen og farvevalget udsagde: 'Nu skal vi have det godt. Vi skal være glade og arbejde videre for de værdier, vi kæmpede for under krigen'", pointerer Sascha Leth Rasmussen.

Over hovedindgangen fortæller et stiliseret frihedskæmperarmbånd i de allieredes farver om kollegiets historiske rødder. Foto: Jens Lindhe Over hovedindgangen fortæller et stiliseret frihedskæmperarmbånd i de allieredes farver om kollegiets historiske rødder. Foto: Jens Lindhe

Kollegiet har en symmetrisk opbygget facade med en fremspringende midterdel, hvor man ved første øjekast ser en urskive på baggrund af hvide kakler. Urskiven er formet som et skibsror, der sammen med søjler og et dampskibsrækværk slår et maritimt tema an som anerkendelse af danske søfolk, der kæmpede i internationalt farvand under besættelsen. Man entrerer kollegiet under ordene "4. Maj Kollegium. Rejst af det danske folk 1950-51". De højtidelige ord er malet med guldbogstaver på baggrund af et stiliseret frihedskæmperarmbånd i de allieredes farver som reference til kollegiets historiske rødder.

Aske Hjarvard Raaschou, der er studerende, efterkommer af en frihedskæmper og medlem af projektets styregruppe, fortæller, at kollegiets beboere har haft en stor, fælles forståelse for, at bygningen skal sikres for fremtiden. For det er mere end en bolig, og mange har forældre, søskende, fætre eller kusiner, der har boet her. Hvert år fejrer man 4. maj med en stor fest, og overalt ser man klenodier fra frihedskampen i form af gamle billeder og datidens aviser i montrer. "Vi ved alle sammen, at stedet er noget særligt", understreger han.

Sikring af kulturarven

Den fredede bygning tæt på Frederiksberg Have er et af funktionalisten Hans Hansens sidste hovedværker. Han tegnede også KB Hallen og Frihedsmuseet, som begge gik til grunde i henholdsvis 2011 og 2013. Så meget desto mere påtrængende har det været at bevare 4. Maj Kollegiet for eftertiden.

Udvendigt har den trefløjede bygning bl.a. fået nyt tag, og de søjlebårne terrasser er renoveret. Foto: Jens Lindhe Udvendigt har den trefløjede bygning bl.a. fået nyt tag, og de søjlebårne terrasser er renoveret. Foto: Jens Lindhe

Kollegiet er en trefløjet bygning med 73 værelser, en dagligstue med pergola ud til haven, en festsal, en læsesal og en opholdsstue. For enden af hver af sidefløjene er såkaldte loggiaer, eller søjlebårne terrasser, ud mod haven. I første omgang har restaureringsarbejdet drejet sig om en sikring af bygningen. "Nummer ét var at få et ordentligt tag på bygningen. Derudover er samtlige installationer - el, ventilation, VVS, afløb - udskiftet, og bygningen er blevet energirenoveret", siger Sascha Leth Rasmussen.

Aske Hjarvard beretter, at indeklimaet er blevet markant bedre. Det trækker ikke længere ind ad vinduerne i værelserne, varmtvandsforsyningen er jævn, og så er der varmt på gangene. En vigtig ting, for man har fastholdt de originale, fælles baderum, der netop ligger ud til gangene.

Dekorationen med betydning

Restaureringsarbejdet er udført efter et anerkendende princip, fortæller Sascha Leth Rasmussen. "Vi fører så meget som muligt videre og skifter kun de dårlige dele". På loggiaerne skulle rækværket udskiftes, mens man bevarede teaktræshåndlisterne.

Rækværket er genskabt med udskæringer af et firtal og romertal fem, som symboliserer 4. maj. Foto: Jens Lindhe Rækværket er genskabt med udskæringer af et firtal og romertal fem, som symboliserer 4. maj. Foto: Jens Lindhe

Det genskabte rækværk er dekoreret med et finurligt udskåret mønster bestående af et firtal og romertal fem, som symboliserer 4. maj. "Dekorationen betyder noget. Helt i tråd med funktionalismens idéer er der ikke lavet dekoration for dekorationens skyld. Den rummer et budskab".

Hele bygningen er kendetegnet ved kvalitetsmaterialer både udvendig og indvendig. Sascha Leth Rasmussen fremhæver murstenenes og mørtlens kvalitet og holdbarhed, hvor kun lidt skulle udskiftes. Overalt ser man ædle træsorter såsom teaktræ, mahogni og Oregon Pine. I datiden bakkede man op om byggeriet fra forskelligt hold for netop at sikre kvaliteten, fortæller arkitekten. Det kostbare teaktræ er eksempelvis opkøbt af danskere i Siam og doneret til byggeriet.

For de studerende har restaureringsarbejdet givet et indblik i, at de rent arkitektonisk bor i en helt særlig bygning med mange betydningsfulde detaljer. Flere sprang til, da de fik mulighed for at få malet deres individuelle værelser i Hans Hansens oprindelige, markante farveskala. "Vi er heldige at kunne bo her", siger en begejstret Aske Hjarvard Raaschou.

Redaktionen afsluttet november 2016

Tags

Arkitektur Bolig Restaurering Uddannelse