KULTURRUMMET THISTED

Nybygget musikskole og renoveret bibliotek er dynamoer i stor kultursatsning, der skal sætte gang i kulturlivet og tiltrække borgere til Thisted Kommune

Thisteds nye musikskole (til venstre) er udformet med respekt for sin historiske nabo, det markante bibliotek fra 1938, der også er renoveret. Foto: Thomas Mølvig

Thisted Musikskole kunne i februar 2018 flytte ind i et skræddersyet hus midt i byens nye kulturkvarter. KulturRummet, som kvarteret er døbt, omfatter også limfjordsbyens bibliotek, ungdomshuset Urt samt medborgerhuset og spillestedet Plantagehuset. Omdrejningspunkt for det hele er byens centrale park Christiansgave og den store friluftsscene.

Musikskolen har biblioteket som nærmeste nabo, og de to bygninger bliver forbundet fysisk med en gangbro og et caféområde. Koblingen skal skabe optimale rammer for et tæt samarbejde mellem de to institutioner og give brugere i alle aldre nye oplevelser og muligheder.

Bygningen, der forbinder musikskole og bibliotek, inviterer til ophold med bl.a. et caféområde. Foto: Thomas Mølvig
Lethed og åbenhed præger det renoverede bibliotek, hvor der er tyndet ud i bogsamlingen. Foto: Thomas Mølvig
Børn og unge i musikskolen er en vigtig del af Thisteds rige musikliv. Foto: KulturRummet
Musikskolen, der før holdt til i en nedslidt tidligere skole, kan nu tilbyde de bedste rammer for undervisning. Foto: Thomas Mølvig

Samtidig har biblioteksbygningen, der er tegnet i 1938 af den lokale arkitekt Jens Andreas Foged, været igennem et omfattende ansigtsløft. Begge projekter er støttet af A.P. Møller Fonden med i alt 19,5 mio. kr.

Det begynder i musikskolen
Musikskolens gamle domicil, en tidligere skole, var slidt og havde problemer med akustik og lydspredning. Man kunne f.eks. høre andre elever øve sig i nabolokalerne, forklarer Niels Jørgen Pedersen, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturudvalget: "I den situation får man ikke så meget ud af undervisningen".

Musikskolen kan også rumme store koncerter og begivenheder, når dens sale slås sammen og giver plads til 200 gæster. Foto: Thomas Illermann Musikskolen kan også rumme store koncerter og begivenheder, når dens sale slås sammen og giver plads til 200 gæster. Foto: Thomas Illermann

En tidssvarende bygning stod også højt på ønskelisten, fordi musik spiller en væsentlig rolle i hverdagen i Thy. Der er mange og gode kor. I løbet af en sæson byder Thisted Musikteater på over 100 arrangementer, ligesom folk hvert år strømmer til den traditionsrige kammermusikfestival. Også områdets rytmiske musik har fået det blå stempel, idet Statens Kunstfond har udpeget hele Thisted Kommune til et af landets 18 regionale spillesteder i perioden 2017-2020. "Det har sit udgangspunkt i KulturRummet, og spillestedet skal blandt andet arbejde med områdets talentmasse. Børnene og de unge i musikskolen er et vigtigt led i den fødekæde", påpeger Niels Jørgen Pedersen.

Et af de første specialbyggede folkebiblioteker
Med den brede hovedtrappe og tempelfronten, der er inspireret af den klassiske arkitektur, og de stramme linjer, vi kender fra 1930'ernes funkishuse, har biblioteksbygningen længe været et markant og populært indslag i bybilledet. Den nye musikskole er derfor udformet med respekt for både sin historiske nabo og det område, den ligger i.

Det fortæller arkitekt Louise Villensteen Toft fra Kjaer & Richter, der vandt arkitektkonkurrencen om KulturRummet, musikskolen og renovering af biblioteket:

"Biblioteket er i gule sten med enkelte lodrette søjler i facaden. Det motiv har vi arbejdet videre med i en moderne fortolkning i musikskolens indgangsparti. Vi har desuden trukket bygningen tilbage i forhold til bibliotekets facadelinje, så biblioteket træder mere frem". Også i proportioner, etagehøjder, materialevalg og farveholdninger er der taget hensyn til bibliotekets arkitektur.

Musikskolens indgangsparti har fået høje smalle søjler som pendant til parkens træer. Foto: Thomas Illermann Musikskolens indgangsparti har fået høje smalle søjler som pendant til parkens træer. Foto: Thomas Illermann

Naturen som medspiller
Naturen er en aktiv del af thyboernes hverdag. Et af målene med KulturRummet og Christiansgave er derfor at udviske grænsen mellem "inde" og "ude" og "natur" og "kultur". Det afspejler sig bl.a. i musikskolens indgangsparti. Facadens høje smalle søjler fungerer som pendant til parkens høje slanke træer. Fra den store parkeringsplads kommer man først igennem en skov af træer i parken og kan så fortsætte gennem musikskolens søjleskov. Oplevelsen af flydende overgange understøttes også af facadens store glasparti. Indefra ser man lige over i Christiansgave, mens man udefra kan følge aktiviteterne i skolens store multisal.

Sammenhæng og samarbejde
På tværs af institutionerne er medarbejderne i gang med at gøre KulturRummet til ét stort og decentralt kulturhus, fortæller kultur- og fritidschef i kommunen Karen Louise Erichsen: "Målet er at skabe den størst mulige sammenhæng og det bredest mulige samarbejde mellem musikskole, bibliotek og de andre institutioner".

På det konkrete plan forestiller hun sig f.eks., at far og mindre søskende kan hygge sig i biblioteket, mens storebror får violinundervisning. Eller at den unge violinist kan opleve den musikalske tradition, han er en del af, via en udstilling om strengeinstrumenter på biblioteket og et åbent instrumentværksted i Plantagehuset. "Det er i den slags sammenhænge, at det er oplagt at lave et samspil mellem institutionernes faglige personale. Musikskolen skal også i højere grad, end det var muligt i den gamle bygning, være centrum for musikalske oplevelser", tilføjer Karen Louise Erichsen.

Her har musikskolens multisal en central rolle. Ved store koncerter og begivenheder kan den slås sammen med en samspilssal, så der bliver plads til 200 gæster. Musikskolen er dermed også et tilbud til borgere, der ikke har børn i musikskolen, eller selv er aktive musikudøvere. Karen Louise Erichsen understreger, at det er borgernes og foreningslivets bygning: "Vi har et væld af kor og bands i kommunen, som vi håber vil bruge multisalen".

I biblioteket giver en ny sidde- og opholdstrappe både lys og let adgang til underetagen. Foto: Thomas Illermann I biblioteket giver en ny sidde- og opholdstrappe både lys og let adgang til underetagen. Foto: Thomas Illermann

Renovering kaster nyt lys over bogsamlingen
Målet med renoveringen af biblioteket har været at genskabe den lethed og åbenhed, som prægede Jens Fogeds arkitektur. Det gælder ikke mindst i Søndergaardsalen på øverste plan med Jens Søndergaards syv store malerier. Der er tyndet ud i bogsamlingen og etableret en sidde- og opholdstrappe, som både skaber en brugervenlig adgang til underetagen og får lyset til at strømme ned i underetagen.

Mens Søndergaardsalen er indrettet, så den kan inspirere brugerne, rykker bøgerne til underetagen, så der fortsat er et eldorado af materialer at shoppe rundt i for lånerne.

Musik og kultur er medicin mod udkantssyndrom
I kommunalbestyrelsen er der stor opbakning til den nye musikskole og KulturRummet. Etableringen skal gøre bykernen dynamisk og spændende, sætte gang i kulturlivet i hele kommunen og være med til at fastholde og tiltrække borgere, uddyber Niels Jørgen Pedersen:

"Det betyder, at vi kan formidle musik og kultur på en indbydende og tidssvarende måde. Samtidig gør det Thisted til et lokomotiv, der kan trække hele kommunen. Jo bedre man gør en kommunes centerby, jo bedre bliver det også ude i kommunen. Det gør det mere interessant at flytte til vores område, eller til én af de små byer, når Thisted har noget unikt at byde på".

Redaktionen afsluttet december 2016
Artiklen opdateret august 2018

Tags

Arkitektur Børn/Unge Musik Nybyggeri Restaurering