Kunsten bag marmorfacaden

Totalrestaurering og udvidelse af kunstmuseet i Aalborg betyder stigende besøgstal og bedre udstillingsmuligheder


På en bakke i Aalborg ligger den verdenskendte finske arkitekt Alvar Aaltos eneste bygning i Danmark, Kunsten Museum of Modern Art. Uanset vejret lyser den stramt komponerede marmorbeklædte bygning op mod den bagvedliggende grønne skråning. Aalto tegnede museet i samarbejde med hustruen Elissa Aalto og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël. Det er Aaltos største museumsbyggeri, og det åbnede i 1972.

Mesterarkitektens materialebevidsthed

"Alvar Aalto sagde engang: Hvad lyden er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum", fortæller museumsdirektør Gitte Ørskou. Når man træder ind i Kunstens øverste etage, befinder man sig i et stemningsfyldt museumsrum oplyst af Altos spektakulære ovenlysdesign, ikke mindst i den katedrallignende midtersal til særudstillinger.

Kunsten udstilling 440Aalto designede alt fra lamper og døre til bænke og trappegelændere specielt til byggeriet, og samspillet mellem marmor, asketræ, Redwood, messing, sort skind og bronze vidner om mesterarkitektens stærke materialebevidsthed.

Fra yderst til inderst og helt ned i detaljen er den ikoniske bygning nu blevet restaureret og revitaliseret. Funktioner og rum er blevet gentænkt, og en ny mørklagt udstillingssal på 750 m2 er etableret i underetagen. I dag er der to trapper og ikke kun én mellem etagerne, hvilket betyder et godt forløb mellem udstillingerne og publikumsfaciliteter såsom museumsbutik og café. En ny publikumselevator sikrer optimal tilgængelighed. Museets skulpturpark og amfiscene har ligeledes fået et løft.

Projektet er realiseret ved hjælp af en donation fra A.P. Møller Fonden.

På sporet af stærk marmor

I løbet af Kunstens første 40 år sled det nordjyske klima hårdt på den udvendige marmorbeklædning. Resultatet var, at de hvide marmorfliser fra Carrara simpelthen krummede som osteskorpe, og en fuldstændig udskiftning af 2000 m2 marmorfacade var påkrævet. Det har været lidt af en opgave at finde en ny og stærkere marmor, der i hvidhed og åretegning matcher den eksisterende.

Kunsten marmor 440Chefkonsulent i restaurering, stenhugger og arkitekt ved Slots- og Kulturstyrelsen Mette Marciniak, blev sat på opgaven. "Der er over 200 stenbrud i Carrara, og efter et længere detektivarbejde fandt jeg og geolog Torben Seier tretten bud på en stærkere marmor. Vi udvalgte tre som de mest velegnede", fortæller hun. Krumningsproblematikken hærger mange bygninger i det nordlige Europa, og der bliver forsket intensivt i årsager og løsninger. Sammen med Kunsten afholdt man et internationalt seminar for at blive klogere på de udvalgte marmortyper, hvorefter virksomheden Force Technology testede deres styrkeegenskaber.

"Heldigvis var den bedste sten også den smukkeste", siger Mette Marciniak. Den er en anelse mørkere end den oprindelige, men stærk nok til de klimamæssige udfordringer. Fliserne er individuelt placeret ved hjælp af indscannede fotos, så deres fine, grå åretegninger harmonerer fuldstændig med de omkringliggende fliser.

Besøgstal forboblet

Efter renoveringen fremstår Kunstens øverste etage stort set som i 1972 med få markante undtagelser: En museumsbutik, hvor der før var kontorer, en fritstående skranke og en ny trappe ned til underetagen.

Øverste etage er et dagslysmuseum, hvor besøgende nu kan gå på opdagelse i en labyrintisk ophængning af over 400 værker fra museets righoldige samling af moderne kunst. Film, podcasts via Kunstens app, udvidede værkskilte og informative postkort inviterer til valgfrihed og forskellige måder at opleve værkerne på.

Kunsten boern 440Museet har slået den rigtige tone an, for siden genåbningen i januar 2016 har man næsten fordoblet besøgstallet til 113.000.

"Det er en større og mere differentieret gruppe besøgende end tidligere. Ud over de mange kvinder over 50, der typisk besøger museerne, er der også kommet mange børnefamilier, mange unge under 29, og vi har også lavet en stor indsats for børn", fortæller Gitte Ørskou.

I underetagen finder man den fleksible, mørklagte udstillingshal, en længe ønsket udvidelse af museet til lysfølsomme værker såsom tegninger og videoværker.

"Jeg er glad for det rum"

Moderne museumsdrift er ikke kun afhængig af ikonisk arkitektur og fantastiske kunstværker. Logistikken skal også være i orden. Før læssede museet kunst via hovedindgangen, men det ødelagde marmorfliserne i det område. Nu har museet glæde af en moderne, aflåselig lastestation integreret i underetagen. "Jeg er glad for det rum. En lastbil kører ind, dørene låser, og man kan sætte værkerne direkte ind i udstillingsrummet i underetagen eller i en ny godselevator op til overetagen", siger museumsdirektøren. Kunstens mange værker kræver en jævn temperatur, og store rum til ventilations- og varmeanlæg sikrer 23 grader overalt.

Det er endog lykkedes at samle alle museets medarbejdere på én og samme lyse administrationsgang i underetagen, der bortset fra det mørke betongulv er holdt i samme materialer som det øvrige museum. "Det er næsten som en professorterning. Arkitekterne har fået alt til at passe sammen under hensyntagen til fredningsbestemmelserne og har samtidig imødekommet de behov, vi har", siger Gitte Ørskou.

Redaktionen afsluttet marts 2017

  • A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal  //
  • Esplanaden 50  //
  • 1098 København K  //
  • +45 33 63 34 02

NB!

APMOLLERFONDE.DK BRUGER COOKIES FOR AT UDARBEJDE STATISTIK OVER ANVENDELSE AF SITET.

DU KAN ALTID SLETTE COOKIES FRA APMOLLERFONDE.DK IGEN.