TÆT PÅ FORTIDEN

Oplev Danmarks ældste historie dér, hvor den fandt sted, når gravhøje, helleristninger og bautasten over hele landet nyformidles ude i landskabet

På Bornholm er Danmarks største og bedst bevarede bautastenlund, Gryet fra år 350 - år 900 e. Kr., blevet nyformidlet. Foto: Janne Klerk
Ved Madsebakke på Bornholm er over 2.500 år gamle helleristninger blevet opmalet på klippefladerne. Foto: Janne Klerk
De indhuggede motiver forestiller skibsbilleder, soltegn og fodspor. Foto: Janne Klerk
Den 5.200 år gamle tvillingejættestue Klekkendehøj på Møn er et af de mange fortidsminder, der nu bedre kan opleves ude i landskabet. Foto: Janne Klerk
I højen kan man kravle ind og se en udstilling om oldtidens dødekult. Foto: Janne Klerk
Formidlingen af fortidsminderne beskriver bl.a. deres sammenhæng med landskabet, og hvad de kan fortælle om levevilkår for datidens mennesker. Foto: Janne Klerk
Ny, ensartet skiltning med formidling om fortidsminderne fungerer samtidig som en synlig markør for kulturarvsstederne. Foto: Kira Krøis Ursem
Nogle steder må vegetation ryddes, så et fortidsminde træder tydeligere frem i landskabet. Her soigneres bronzealderhøjen Rishøj ved Vejen. Foto: Kira Krøis Ursem
Adgangen til de fredede fortidsminder forbedres også med stier, skiltning og evt. parkeringspladser. Her Grønsalen på Møn. Foto: Janne Klerk
Grønsalen fra bondestenalderen ca. 3.500 f. Kr. er med sine 102 m en af Danmarks længste langdysser. Stenene er op til 2 m i højden. Foto: Janne Klerk

Hvor tit er du ikke kørt forbi en fin, cirkelrund pukkel i landskabet og har tænkt, om det mon er en gravhøj? Sandsynligheden for, at det rent faktisk er tilfældet, er stor. For i Danmark er der i dag registreret omkring 85.000 fredede gravhøje.

Dysser og jættestuer

4.000 af dem er såkaldte storstensgrave, der omfatter de jættestuer og dysser, som har fået ikonisk status takket være Guldaldermalernes værker i starten af 1800-tallet.

Kong Asgers høj er en af de største jættestuer på Møn og blandt de fineste i Danmark. Foto: Kira Krøis Ursem Kong Asgers høj er en af de største jættestuer på Møn og blandt de fineste i Danmark. Foto: Kira Krøis Ursem

Alene på Vestmøn har man kendskab til omkring hundrede dysser og jættestuer, hvoraf ikke alle er bevaret i dag. Oprindelig var antallet i hele Danmark omkring 44.000. Men gennem historien er de gået til som følge af opdyrkning af jorden til agerbrug, eller fordi stenene er blevet brugt til kirkebyggeri, broer eller lignende.

Jættestuerne og dysserne er fra yngre jernalder. De daterer sig til perioden 4000-1700 år f.Kr. og hører til blandt de allerældste, synlige fortidsminder, vi har i Danmark. De er levn fra de første fastboende samfund, vi kender til, og har måske huset de jordiske rester af de små samfunds mest betydningsfulde personer.

100 forskellige fortidsminder

Jættestuer og dysser er nogle af de fortidsminder, der indgår i projektet Danmarks oldtid i landskabet, som Kulturstyrelsen har gennemført i to omgange ved hjælp af en samlet støtte på 27 millioner kr. fra A.P. Møller Fonden.

Projektet omfatter op til 100 forskelligartede fortidsminder over hele landet og forventes afsluttet i 2014. Det er inspireret af den store nyopstilling af Nationalmuseets oldtidssamling, som åbnede i 2008, og som gjorde det klart, at forbedrede betingelser for at opleve oldtiden dér, hvor den faktisk har fundet sted ude i landskabet, også har betydning for vores forståelse af denne fjerntliggende historiske periode.

Luk Fortidsminderne i projektet spænder vidt i type såvel som tid: Fra istidens jægere til vikingetidens første konger, f.eks. med rekonstruktionen af vikingetidens kongehaller i Gl. Lejre, der her ses fra luften. Foto: Ole Malling Luk Fortidsminderne i projektet spænder vidt i type såvel som tid: Fra istidens jægere til vikingetidens første konger, f.eks. med rekonstruktionen af vikingetidens kongehaller i Gl. Lejre, der her ses fra luften. Foto: Ole Malling

I udvalget af de fortidsminder, der indgår i projektet, har den geografiske repræsentation være et vigtigt kriterium på linje med ønsket om at dække alle oldtidens tidsafsnit og forskellige typer af monumenter fra langdysser og køkkenmøddinger til ringvolde og hulveje. Tager man på tur til alle lokaliteter over hele landet, vil man derfor kunne opleve hele fortællingen om dansk oldtid fra istidens jægere til vikingetidens første konger.

Ny præsentation

En stor del af Danmarks fredede fortidsminder ligger i dag på privat jord uden offentlig adgang. Et væsentligt element i projektet har derfor været at træffe aftaler med lodsejere om adgang og kompensation for de trampestier eller andre former for adgangsgivende forbedringer, der er etableret på de udvalgte lokaliteter.

Den nye præsentation af Danmarks oldtid i landskabet inkluderer også rydning af vegetation og soignering af det omkringliggende terræn, så monumenterne i højere grad fritlægges, og deres sammenhæng med landskabet træder tydeligere frem. Den mangelfulde information, der før gjorde sig gældende ved mange af fortidsminderne, er nu erstattet af ny, ensartet skiltning. Designet fungerer som synlig markør for kulturarvsstederne, og den tidssvarende formidling indeholder kort over området og tematiserede tekster, der beskriver fortidsmindets sammenhæng med landskabet, hvordan det er konstrueret, og hvad det kan fortælle om levevilkår for datidens mennesker.

Fortidsminder som f.eks. resterne af over 2.000 år gamle markskel kan være svære at få øje på. Tegninger er med til at vise, hvordan livet engang har set ud, som denne "fægyde" fra jernalderen. Tegning: Sune Elskær Fortidsminder som f.eks. resterne af over 2.000 år gamle markskel kan være svære at få øje på. Tegninger er med til at vise, hvordan livet engang har set ud, som denne "fægyde" fra jernalderen. Tegning: Sune Elskær

Landskabets erindring

Blandt de fortidsminder, der ligesom gravhøjene får ny præsentation, er jernaldermarker og græsningsfolde ved Øster Lem hede i Vestjylland, der daterer sig til år 700 - år 500 år f.Kr. På luftfotografier af området aftegner landskabets erindring sig i de rillede strukturer fra digerne omkring markerne. Men når man går rundt i det helt unikke område, kræver det trænede øjne at gennemskue, at de volde, man støder på, er rester af mere end 2.000 år gamle markskel. Med en forbedret introduktion til terrænet forvandler en smuk naturoplevelse sig til også at blive en lærerig spadseretur rundt i oldtidens marksystemer.

Og noget tyder på, at den nye formidling har båret frugt. Kulturstyrelsens lokale samarbejdspartner i Vejen, temakoordinator Sally Huntingford, melder positivt tilbage, at "nu står der jo to meget fine fortidsminder! Og jeg kan referere derudefra, at de bliver meget besøgt. Så tak for det".

Bornholms helleristninger og bautasten

I projektet Danmarks oldtid i landskabet indgår også de mange helleristninger på klipperne ved Madsebakke i nærheden af Allinge på Bornholm. De indhuggede motiver forestiller skibsbilleder, soltegn og fodspor og er fra yngre bronzealder. Som led i projektet er de over 2.500 år gamle helleristninger blevet opmalet, så de fremstår tydeligt på klippefladerne, ligesom de sikres mod slid via anviste adgangsveje.

Den over 1.000 år gamle bautastenlund Gryet på Bornholm blev på ny indviet i efteråret 2012, efter at adgangen og formidlingen til fortidsmindet var blevet forbedret som del af projektet Danmarks oldtid i lanskabet. Foto: Janne Klerk Den over 1.000 år gamle bautastenlund Gryet på Bornholm blev på ny indviet i efteråret 2012, efter at adgangen og formidlingen til fortidsmindet var blevet forbedret som del af projektet Danmarks oldtid i lanskabet. Foto: Janne Klerk

Og befinder man sig allerede på Bornholm, er det værd at slå et smut omkring Gryet - Danmarks største og bedst bevarede bautastenlund vest for Nexø. Gryet ligger på en lille bakkeø, som i oldtiden var omgivet af vand, men i dag er en mindre skov. Med rydning af træerne omkring de over 60 bautasten fremstår det enestående gravmonument fra år 350 - år 900 e. Kr. nu som en helhed, hvis sammenhæng med det omgivende landskab er styrket.

Vores ældste fortid er lang tid siden, men i fremtiden vil lodsejere, lokalmuseer og kommuners vedligehold af de istandsatte lokaliteter gøre det muligt for besøgende at komme helt tæt på fortidsminderne ude i landskabet og hermed fortællingen om livsvilkårene for landets befolkning i oldtiden.

Redaktionen afsluttet juli 2013

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Landskab