"TÆT-VÆK" PÅ SOFIESKOLEN

Innovativt botilbud giver børn og unge med autisme plads til individuel udvikling og imødekommer deres særlige sensibilitet i forhold til sansepåvirkninger

Der bliver plads til at være følsom over for bl.a. lyd, lys og bevægelse i Sofieskolens nye bomiljø. Foto: Creo Arkitekter
På specialinstitutionen i Bagsværd bor børn og unge, der har autisme og ikke kan bo hjemme. Foto: Colombus Leth
Byggeriet påbegyndes i 2017 og får plads til 18 børn og unge i forskellige typer boenheder. Foto: Creo Arkitekter
Nicher i fællesarealerne betyder, at børn kan trække sig lidt væk og alligevel være tæt på de andre. Foto: Creo Arkitekter
Også udenfor er der mulighed for både ro og bevægelse med Hareskoven lige uden for døren. Foto: Creo Arkitekter
De nye fysiske rammer har, ligesom skolens pædagogik, fokus på en individualiseret tilgang til børnenes liv, behov og udvikling. Foto: Colombus Leth

Børn og unge med autisme er ofte meget følsomme over for lyd, lys, bevægelser og ændringer i miljøet og sågar lyde og rørelser i deres egne kroppe. Når de er i specialinstitutionen Sofieskolen i Bagsværd, består en del af behandlingstilbuddet i at udfærdige såkaldte sanseprofiler, fortæller forstander og pædagog Bente Laustsen.

Det fysiske miljø er afgørende for børnenes udvikling på Sofieskolen. Foto: Colombus Leth Det fysiske miljø er afgørende for børnenes udvikling på Sofieskolen. Foto: Colombus Leth

Sanseprofilen hjælper med at indkredse, hvordan børnene påvirkes af deres omgivelser, og hvordan man skaber rammer, så det enkelte barn kan udvikle sig mest muligt. Skolepsykolog Mogens Kaas Ipsen, konsulent og tidligere forstander for Sofieskolen, siger: "Det fysiske miljø er fuldstændig afgørende for børnenes udvikling".

Derfor ser skolen frem til nu at kunne realisere et nytænkende bomiljø for børn og unge, der har autisme og ikke kan bo hjemme. Her vil man blandt andet kunne tage højde for de individuelle forskelle i, hvordan deres autisme kommer til udtryk, ikke mindst når det drejer sig om sansemæssige påvirkninger.

Botilbuddet er støttet med en donation fra den A.P. Møllerske Støttefond, og byggeriet påbegyndes i 2017. Der vil være plads til 18 børn og unge i fem forskellige typer boenheder og fællesarealer på en naturskøn grund lige op til Hareskoven.

Miljøet skal tilpasses barnet

Ser man på Sofieskolens eksisterende boafdeling på Granvej 3 i Bagsværd fra 1968, er den udtryk for tidens institutionsbyggeri. Her ligger ens værelser på række og minder om et kollegie eller en kostskole, fortæller Bente Laustsen.

Den eksisterende boafdeling fra 1968 er udtryk for tidens institutionsbyggeri. Foto: Colombus Leth Den eksisterende boafdeling fra 1968 er udtryk for tidens institutionsbyggeri. Foto: Colombus Leth

"Børnene bor meget tæt og kan høre hinanden hele tiden", siger hun. I 1960'erne var tænkningen, at børn skulle passe ind i det, man kender som normalmiljøet. I dag tænker man omvendt, at miljøet skal tilpasses barnet. Over tid har Sofieskolen tillempet de fysiske forhold eksempelvis med støjdæmpende foranstaltninger, men det er ikke muligt at skabe de sansemæssige kulisser, der skal til, for at alle børnene trives og udvikler sig. "Vores nye boenhed vil give ro omkring det enkelte barn. Samtidig giver skoven ro, og børnene kan komme ud i naturen og bevæge sig. Det har disse børn også brug for", siger Bente Laustsen.

Tæt-væk

I dag dækker udtrykket 'autisme' over en række komplekse forstyrrelser i hjernens udvikling. Børn og unge med diagnosen udviser dog flere fællestræk ved for eksempel at have kontakt- og sanseforstyrrelser og repetitiv adfærd. Alligevel har hvert barn sin egen individuelle udgave af autisme, børnene udtrykker sig forskelligt og har forskellige evner og lyster. Man lægger derfor vægt på en individualiseret tilgang til børns liv, behov og udviklingskraft, ligesom i pædagogik i bred forstand.

Naturligt lys, naturmaterialer samt meget fleksible rum er gennemgående i byggeriet. Foto: Creo Arkitekter Naturligt lys, naturmaterialer samt meget fleksible rum er gennemgående i byggeriet. Foto: Creo Arkitekter

Mange steder i den nye boafdeling vil børnene og de unge kunne være det, skolen kalder "tæt-væk". Noget, der er vigtigt, når man har kontaktvanskeligheder. Det betyder, at man kan være tæt på de andre samtidig med, at man befinder sig lidt væk fra dem for eksempel i nicher i fællesarealerne. De fem forskellige boenheder vil tage højde for forskelle i alder og funktionsniveau. Det gennemførte fokus på akustik, naturligt lys og naturmaterialer, rolige omgivelser samt meget fleksible rum og boenheder vil give børnene optimale muligheder for at udvikle sig.

Videnseksplosion

Sofieskolen blev grundlagt i 1964 af den fremsynede Gladsaxelærer Else Hansen, som selv havde en datter med autisme. Else Hansen brændte for at skabe en bedre forståelse for autistiske børns særlige behov, og Sofieskolen var en foregangsinstitution i Danmark og internationalt med sin faglige fordybelse i behandlingen af disse sarte og specielle børn og udviklingen af særlige pædagogiske tilgange. Skolen har i over halvtreds år oparbejdet en stor og alsidig viden på området og bliver derfor gæstet af førende forskere og pædagoger fra ind- og udland.

Sofieskolen har gennem mere end halvtreds år arbejdet med pædagogik for børn med autisme. Foto: Colombus Leth Sofieskolen har gennem mere end halvtreds år arbejdet med pædagogik for børn med autisme. Foto: Colombus Leth

"I slutningen af 1980'erne og 1990'erne skete der en eksplosion i viden om, hvordan vi kan tænke os, at børn med autisme tænker", siger Mogens Kaas Ipsen. Verdenskendte personer med Aspergers syndrom, for eksempel dyreadfærdsforsker Temple Grandin, har bidraget til at give psykologer og behandlere indblik i dette. Grundbegreber i den forbindelse er 'mening og selvstændighed'.

"Det, vi udsætter barnet for, skal give mening for barnet. Hvorfor er vi ude at løbe en tur? Hvad går det ud på? Hvordan gør man det? Hvad skal vi? Kommer vi hjem igen, og hvad skal vi så lave?"

International best practice

Ligesom Sofieskolen var pionerinstitution i behandlingen af autisme, vil det nye bomiljø være helt i front med sine tilbud til børn og unge, der har autisme og ikke kan rummes i familien. Sofieskolens nye botilbud vil tjene som best practice-institution internationalt.

I Danmark er der omkring 14.000 børn og unge med autisme, hvoraf cirka 700 kræver døgnbehandling.

Redaktionen afsluttet marts 2016

Tags

Arkitektur Børn/Unge Nybyggeri Skoler Social