67 km trampesti langs Kongeåen
Naturoplevelser, historie og geografi
Den 67 km lange trampesti er, som navnet antyder, skabt ved, at den bliver brugt. Foto: Vejen Kommune
Nye broer gør det muligt at krydse åen flere steder end før. Foto: Vejen Kommune
Undervejs kan man surfe på digitale infosøjler. Foto: Vejen Kommune
Man kan bl.a. læse om de traditionsrige grundlovsmøder i Skibelund Krat - her omkring 1910. Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv
Rastepladser byder velkommen med borde og bænke, toilet og sheltere til overnatning. Foto: Vejen Kommune
Ruten går over den historiske Frihedsbro, hvor der også er anlagt shelterplads. Foto: Vejen Kommune
Ved Frihedsbroen finder man også en af de nye ophalingspladser til kanoer for dem, der sejler turen. Foto: Vejen Kommune
Den 67 km lange trampesti er, som navnet antyder, skabt ved, at den bliver brugt. Foto: Vejen Kommune
Nye broer gør det muligt at krydse åen flere steder end før. Foto: Vejen Kommune
Undervejs kan man surfe på digitale infosøjler. Foto: Vejen Kommune
Man kan bl.a. læse om de traditionsrige grundlovsmøder i Skibelund Krat - her omkring 1910. Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv
Rastepladser byder velkommen med borde og bænke, toilet og sheltere til overnatning. Foto: Vejen Kommune
Ruten går over den historiske Frihedsbro, hvor der også er anlagt shelterplads. Foto: Vejen Kommune
Ved Frihedsbroen finder man også en af de nye ophalingspladser til kanoer for dem, der sejler turen. Foto: Vejen Kommune
Kongeåen indtager en særlig plads i danmarkshistorien. Fra nederlaget i 1864-krigen og til genforeningen i 1920 var åen grænse mod Tyskland. Den blev et symbol på tabet af en femtedel af Danmarks område og adskillelsen af danskere nord og syd for grænsen. Selve navnet er også en national manifestation, idet den blev omdøbt fra Skodborg Å til Kongeåen umiddelbart efter krigen.
På lokalt initiativ
Geologisk set løber åen i en smeltevandsdal dannet i den sidste istid. I dag er ådalen fredet, og på sin vej ud mod Vadehavet veksler det omkringliggende landskab mellem frodigt landbrugsland, enge med græssende kvæg og skovstrækninger eller kær med et varieret dyreliv og sjældne planter.
Et tilbud til lokale og turister
Selvom det lyder som et paradoks, er det ikke altid let at komme tæt på naturen, når man bor på landet. Det meste er privat ejendom og dyrkede marker. Kun sjældent er der anlagt offentlige stier. Det er baggrunden for, at idéen om en sti langs åen voksede frem blandt beboerne. Det forklarer tovholder for initiativtagergruppen på Esbjerg-delen, Laila Frederiksen: ”Selvom lodsejerne er meget imødekommende, er det besværligt, hvis alle skal spørge om lov til at gå over markerne. Samtidig er det jo svært at komme frem, når der ikke er en sti”.
Tags
Grænselandet
Parker & haver