67 km trampesti langs Kongeåen
Naturoplevelser, historie og geografi
Kongeåen indtager en særlig plads i danmarkshistorien. Fra nederlaget i 1864-krigen og til genforeningen i 1920 var åen grænse mod Tyskland. Den blev et symbol på tabet af en femtedel af Danmarks område og adskillelsen af danskere nord og syd for grænsen. Selve navnet er også en national manifestation, idet den blev omdøbt fra Skodborg Å til Kongeåen umiddelbart efter krigen.
På lokalt initiativ
Geologisk set løber åen i en smeltevandsdal dannet i den sidste istid. I dag er ådalen fredet, og på sin vej ud mod Vadehavet veksler det omkringliggende landskab mellem frodigt landbrugsland, enge med græssende kvæg og skovstrækninger eller kær med et varieret dyreliv og sjældne planter.
Åen løber i en smeltevandsdal dannet i den sidste istid. Foto: Vejen Kommune
Indtil for to år siden kunne man kun opleve livet omkring åen punktvis. Men siden sommeren 2015 har der været fri adgang til en trampesti, som på lokalt initiativ og med støtte fra A.P. Møller Fonden er anlagt i Esbjerg og Vejen Kommune. Den 67 km lange trampesti er det meste af vejen blot angivet med pæle og er, som navnet antyder, skabt ved, at vi bruger den. Anlægsarbejdet omfatter seks nye store træbroer, så man kan krydse åen flere steder end før, samt et utal af mindre broer over sideløb og grøfter, ligesom der er lagt gangplanker over sumpede områder.
Et tilbud til lokale og turister
Selvom det lyder som et paradoks, er det ikke altid let at komme tæt på naturen, når man bor på landet. Det meste er privat ejendom og dyrkede marker. Kun sjældent er der anlagt offentlige stier. Det er baggrunden for, at idéen om en sti langs åen voksede frem blandt beboerne. Det forklarer tovholder for initiativtagergruppen på Esbjerg-delen, Laila Frederiksen: ”Selvom lodsejerne er meget imødekommende, er det besværligt, hvis alle skal spørge om lov til at gå over markerne. Samtidig er det jo svært at komme frem, når der ikke er en sti”.
Det meste af vejen er stien blot angivet med pæle. Foto: Vejen Kommune
Idéen blev forankret i lokalrådene, og kommunerne blev inviteret med i samarbejdet. Vejen Kommune sagde med det samme ja, fortæller fagkoordinator i Vejen Kommune, Sally Huntingford: ”Når nogle af dem, der ejer jorden, kommer med idéen, er det bare med at hægte sig på. Det er jo en god idé at skabe rekreative værdier, og der er et sundhedsperspektiv i at få borgerne ud at bevæge sig og opleve naturen. Men det er også for at gøre os lækre for omverdenen. Vi er 98 kommuner, som er i hård konkurrence om tilflyttere. Vi vil også gerne have overnattende turister. Så det er også en væksttanke baseret på blødere værdier”.
Laila Frederiksen er enig: ”Stien er et plus for Esbjerg Kommune. Man kan se, at det er et aktivt samfund, og for os, der bor her, er det en herlighedsværdi. Det er en god måde at vise vores egn frem på”. En sidegevinst ved projektet er, at det har bundet lokalområderne nord og syd for åen tættere sammen. ”Vi er meget glade for de to nye broer på vores del. Det har givet langt mere og bedre kontakt over åen”, uddyber hun.
Vejen og Esbjerg kommuner står for drift af stiens faciliteter - bl.a. brænde på grillpladserne. Foto: Vejen Kommune
Rollefordeling
Med deres lokalkendskab og netværk påtog initiativgrupperne sig at tale med de mange hundrede lodsejere langs åen for at få dem med på idéen. ”Vi holdt dialogmøder, hvor man kunne komme med spørgsmål og indvendinger. Sammen med kommunen har vi også skridtet turene af for at fastlægge ruten, placere broer, faciliteter osv.”, fortæller Laila Frederiksen.
Kommunerne har løst den store opgave med administration, mødeafholdelse, fredningsforhold, aftaler med lodsejerne, projektstyring osv. De to kommuner står i dag for drift og vedligeholdelse.
Sheltere og digitale tankstationer
En væsentlig del af projektet har været at anlægge rastepladser med servicefaciliteter. En af dem ligger ved den historiske Frihedsbro ved Skibelund Krat. Her bydes vandrerne velkommen med borde og bænke, toilet og to sheltere, hvor man kan overnatte. Kommunen gør rent og fylder op med brænde til grillpladsen. Her finder man også en af de nye ophalingspladser til kanoer, der har gjort det langt mere attraktivt at sejle turen.
Ved infosøjler med gratis wi-fi kan man tanke sin kongeåsti-app op med rutekort og informationer. Foto: Vejen Kommune
Fortællinger og formidling af områdets og grænselandets historie har en nøglerolle. Udover traditionelle infostandere er der opsat nyudviklede digitale infosøjler med gratis wi-fi. Man kan surfe på infosøjlerne eller tanke sin kongeåsti-app op med rutekort og informationer. Når man holder pause, kan man hente inspiration til oplevelser og seværdigheder i nærheden. Man kan bl.a. læse om Skibelund Krat som nationalt samlingssted efter 1864 og om Frihedsbroen, som mange dansksindede brugte som grænseovergang, når de skulle til de traditionsrige grundlovsmøder i Skibelund Krat. Men man kan også læse saftige skrøner om smuglere, der fragtede sprut, grise og andet godt over grænsen. Historierne er del af en mundtlig fortælletradition på egnen. I forbindelse med projektet er de indsamlet og skrevet ned for at bevare et stykke lokal kulturarv.
”Brænde og morgensol”
I dag bruger både lokale og turister stien. Nogle går en eftermiddagstur med familien, andre vandrer den to dage lange tur fra start til slut. Nogle af brugerne kan man møde i de gæstebøger, som ligger på overnatningsstederne. I shelteret ved slusen ud til Vadehavet er årets første hilsen skrevet den 9. april af to overnattende fra Fredericia: ”Lækkert. Brænde og morgensol!” De var på vej til Kolding, kan man læse.
Baseret på brugen af rastepladser og data fra varmefølsomme tællere vurderer Vejen Kommune, at omkring 5.000 mennesker brugte stien sidste år. Der er også kommet flere lystfiskere til, og en kanoudlejer angiver, at udlejningen er vokset 20 % det første år, opsummerer Sally Huntingford.
Redaktionen afsluttet juli 2017