Selvstændig færden er livskvalitet

En demensdiagnose er ingen hindring for at færdes frit i det kommende haveanlæg ved Demensbyen i Svendborg

En flok kyllinger bevæger sig lystigt omkring uden for hønsehuset på den store naturgrund i tilknytning til Bryghuset – Svendborg Demensby. Det kommende år forvandles grunden til en anlagt have til glæde for demensbyens mange beboere.

Det er en vigtig del af hverdagslivet at kunne færdes udenfor, også for mennesker med demens. Foto: Svendborg Demensby
Den nye have får, ligesom den nuværende, et hønsehus og desuden et andehus ude i søen. Foto: Svendborg Demensby
Minisamfundet har bl.a. eget indendørs butiksstrøg, hvor beboerne kan færdes. Foto: Svendborg Demensby
Et træningsområde i den nye have bliver et kærkomment supplement til Demensbyens motionsrum. Foto: Svendborg Demensby

Efter hollandsk forbillede
Svendborg Demensby er et minisamfund efter hollandsk forbillede med 125 boliger. Den tilbyder trygge omgivelser for de mennesker med moderat til svær demens, der bor der. Byen åbnede for et år siden og er den første af sin art i Danmark. Det tidligere plejehjem med sine store udearealer er nu rammet ind af et beskyttende hegn og kun én ind- og udgang til hele komplekset, så beboerne ikke bliver væk. Her lever de så selvstændigt og værdigt som muligt i hjemlige omgivelser med et indendørs butiksstrøg, frisør, herreværelse, motionsrum, restaurant og køkken. "Selvom man har en demensdiagnose og måske har svært ved at orientere sig i tid og sted, højner det livskvaliteten at færdes selvstændigt. Det handler om at skabe et trygt hverdagsliv", siger Annette Søby, projektleder for udviklingen af Demensbyen.

Demensbyens store naturgrund med klynger af træer og buske, en lille sø og en bakke skal nu omformes til en have specielt udviklet til mennesker med en demensdiagnose og deres pårørende. Projektet bliver realiseret ved en donation fra den A.P. Møllerske Støttefond.

Den store naturgrund har bl.a. en lille sø og en bakke, som også bliver en del af det nye anlæg. Foto: LAND+

Engagerede pårørende
110 medarbejdere og omkring 30 frivillige arbejder i Demensbyen, sidstnævnte eksempelvis med at passe butikken eller afholde aftenarrangementer. "De frivillige er, hvad vi populært kalder flødeskum og stjernedrys", siger Annette Søby. De går ikke ind i plejen, men gør en kæmpe forskel. Det gælder også Støtteforeningen Svendborg Demensby, der har taget initiativ til at omskabe naturgrunden til en have med en række sanse-, oplevelses- og erindringselementer. Støtteforeningen er en gruppe ildsjæle, hvoraf de fleste har en pårørende med demens. Foreningsformand John Olsen fortæller, at en have gør det nemmere at komme på besøg, "fordi man kan få nogle fælles oplevelser, når samtale for eksempel er svær".

En projektgruppe arbejder med de flere hundrede forslag, som beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere er kommet med til projektet. Foto: Svendborg Demensby En projektgruppe arbejder med de flere hundrede forslag, som beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere er kommet med til projektet. Foto: Svendborg Demensby

Det er et sandt pionerarbejde at anlægge en have specielt til demente. Derfor lavede støtteforeningen en stor brugerundersøgelse med deltagelse af beboere, de pårørende, frivillige og medarbejdere for at indkredse særlige ønsker og behov. Der kom over 700 forslag, fortæller John Olsen, om alt fra radiser i haven og et ishus til en legeplads til børnebørn og en gynge til voksenkørestol, så morfar kan få en gyngetur. Nu arbejder en projektgruppe med deltagelse af støtteforeningen, Bryghuset, Svendborg Kommune og forskere med anbefalingerne, som skal danne grundlag for landskabsarkitektens design af haven.

Alle sanser bliver stimuleret
I Danmark er en vigtig del af hverdagslivet at kunne færdes udenfor og mærke vinden i håret, duften af blomster og lyden af fuglesang, fremhæver docent, ph.d. Hanne Kaae Kristensen, tilknyttet Anvendt Sundhedsforskning ved University College Lillebælt og medlem af projektgruppen. Det gælder ikke mindst for mennesker med en demensdiagnose: "Sanseindtryk stimulerer os alle, men hvis man har vanskeligt ved at skaffe sig de indtryk, er det vigtigt med rammer, der giver ekstra let adgang til dem".

Anlægget bliver fuldt af sanse-, oplevelses- og erindringselementer, med plads til både samvær og at være alene. Tegning: LAND+

Den kommende have skal appellere til alle sanser. Frugttræer, buske og blomsterbede skal være genkendelige og måske vække erindringer om beboernes egne haver og gerne stimulere til forskellige haveaktiviteter. I det hele taget betyder fysisk aktivitet, at man kan få en bedre døgnrytme, og det kan ellers være svært for nogle demensramte, fortæller Hanne Kaae Kristensen. De demente risikerer let at blive inaktive, angste og urolige, fordi de efter eget udsagn mister grebet om, hvem de er: "Alt, hvad man kan gøre for at skabe rammer og aktiviteter, hvor de føler sig trygge, styrker identitetsfølelsen og dermed livskvaliteten", siger Hanne Kaae Kristensen.

Det er også vigtigt at tage højde for, at demens er mange ting, og at mennesker med diagnosen er lige så forskellige som alle andre. "Nogle vil være sammen med andre i haven, men der skal også være kroge, hvor man kan sidde alene i ro og mag", siger John Olsen.

Frit og åbent
Demensbyen får mange besøgende fra ind- og udland. Med de aldrende befolkninger verden over er det vigtigt med inspiration til bedre boformer for mennesker med demenssygdomme.

Udearealerne skal ligesom resten af Demensbyen ikke have institutionspræg, men være hjemlige og genkendelige. Foto: Svendborg Demensby Udearealerne skal ligesom resten af Demensbyen ikke have institutionspræg, men være hjemlige og genkendelige. Foto: Svendborg Demensby

Projektleder Annette Søby tager altid gæsterne med på gåturen fra boligområderne i Demensbyen ud til naturgrunden, hvor den nye have bliver anlagt. Det er præcis samme gåtur, som beboerne frit kan gå. Den løber blandt andet forbi en pavillon, ned ad en almindelig asfalteret vej med fortov og langs en sti med en stejl grøn skråning. "Udearealerne ved Bryghuset har været en del af det omkringliggende område, som er almindelig bebyggelse. Derfor er her ikke så institutionspræget, og det er vigtigt", konkluderer Annette Søby.

Redaktionen afsluttet oktober 2017

Tags

Anlæg/Parker Bevægelse/Sport Landskab Social Sundhed