Et boost til tysk i grænselandet

Tysk på skemaet og udvikling af konkrete mål for faget i de mindste klasser øger sprogkundskaberne markant

I Aabenraa har alle børn nu tysk fra 3. klasse og i Tønder fra 0. klasse. Foto: Tønder Kommune

Danske børn får i dag hverken tysk ind med modermælken eller tegnefilm på ZDF. Selv i kommuner som Tønder og Aabenraa, der grænser direkte op til Tyskland, er tyskkompetencer ingen selvfølge. Det var udgangspunktet for projekt ’Tidlig tysk på skemaet’, som er et samarbejde mellem de to syddanske kommuner og UC SYD. ”Man er ikke nødvendigvis dygtig til tysk, fordi man bor i grænselandet. Men netop fordi vi bor her, er det vigtigt, at vi fastholder tysk som sprog og giver vores unge de muligheder, der ligger i at kunne tysk”, forklarer uddannelseskonsulent på UC SYD Lone Houmann Holst, der har været tovholder for projektet.

Udover almindelig undervisning har tyskfaget også fået et boost med aktiviteter som temadage og venskabsklasser i Tyskland. Foto: Tønder Kommune Udover almindelig undervisning har tyskfaget også fået et boost med aktiviteter som temadage og venskabsklasser i Tyskland. Foto: Tønder Kommune

I Aabenraa har alle børn nu tysk fra 3. klasse og i Tønder fra 0. klasse. Gennem projektet er der blevet udviklet konkrete mål for tyskfaget i de mindste klasser, ligesom kommunernes tysklærere har fået kompetenceudvikling. Lilian Jensen underviser i tysk på Løgumkloster Distriktsskole og har via projektet også fået uddannelsen til tyskvejleder. ”Før projektet var tysk blevet sådan et fag, som ingen rigtig lagde vægt på. Eleverne havde ikke lyst til det, og mange forældre gav udtryk for, at det var nok med engelsk, og at deres børn ikke havde brug for tysk”, forklarer hun. Sådan er det ikke længere. 

Bedre tyskkundskaber end før
Projekt ’Tidlig tysk’ har givet faget et boost – både hvad angår elevernes faglige niveau, men også hvad angår fagets anseelse på skolerne. Der er indkøbt nye læremidler, eleverne har venskabsklasser i Tyskland, tager på ture over grænsen og har tysktemadage med eleverne på det lokale gymnasium. Og den søndag, der var valg i Tyskland, var alle elever i 9. klasse i skole.

Der er indkøbt nye læremidler, f.eks. spil, som bruges i undervisningen af de yngre elever. Foto: Tønder Kommune Der er indkøbt nye læremidler, f.eks. spil, som bruges i undervisningen af de yngre elever. Foto: Tønder Kommune

”Jeg oplever, at tyskfaget har fået prestige. Fra at have været et bifag er det blevet et vigtigt fag. Alle elever skal nu til eksamen i mundtlig og skriftlig tysk. De elever, som går ud af folkeskolen til sommer, er meget dygtige til tysk. Det er godt, der er kommet fokus på tysk igen, for erhvervslivet står jo også og mangler folk, der kan tysk”, siger Lilian Jensen, der anslår, at de elever, hun har i 5. klasse, nu er lige så dygtige til tysk som eleverne i 7. klasse.

Projektet har medvirket til, at folkeskolerne i Tønder og Aabenraa nu kan sende elever videre til ungdomsuddannelserne med langt bedre tyskkundskaber end før, vurderer hun. Af de omkring 50 elever i 9. klasse på Løgumkloster Distriktsskole går 15 elever op til Goethe-Instituttets tyskprøve til sommer – ud over den almindelige afsluttende prøve i tysk. ”Vi har indført muligheden for også at huske de særligt dygtige elever. Eleverne får et fint certifikat, og det er der prestige i”, forklarer Lilian Jensen, der håber, at det giver flere mod på at vælge tysk på ungdomsuddannelserne. 

Sproglig selvtillid hos de mindste elever
Projektet sætter også spor blandt de yngste elever. I dag har børnene i Tønder Kommune tysk fra den dag, de begynder i 0. klasse.

En 2. klasse danser til sangen "Körperblues" og lærer, hvad kroppens dele hedder på tysk. Foto: Tønder Kommune En 2. klasse danser til sangen "Körperblues" og lærer, hvad kroppens dele hedder på tysk. Foto: Tønder Kommune

Det har krævet nye kompetencer hos tysklærerne. ”Vi er jo oprindeligt uddannet til at undervise elever i 7.-10. klasse. Det er noget meget andet med de helt små”, fortæller Lilian Jensen, der sammen med sine kolleger nu er klædt på til opgaven. ”Elever i de små klasser er typisk videbegærlige, men glemmer hurtigt. Så der skal repeteres meget.

Til gengæld vil de gerne synge og danse, og de vil rigtig gerne lære og prøver sig gerne frem uden at blive flove, som nogle af de større elever gør”, forklarer hun og pointerer, at tysklærerne også gennem videreuddannelsen har ændret sprogsyn. ”Hvor vi før havde meget fokus på, at alt skulle være grammatisk korrekt, har vi nu fokus på, at det skal være sprogligt forståeligt. I stedet for at være bange for at sige noget forkert skal børnene lære at bruge forskellige gættestrategier og tale løs. Det giver sproglig selvtillid”, understreger hun. 

Lærerne i projektet har fået netværk på tværs af skoler og kommunegrænse. Her arbejdes med at udvikle nye undervisningsmaterialer. Foto: Aabenraa Kommune Lærerne i projektet har fået netværk på tværs af skoler og kommunegrænse. Her arbejdes med at udvikle nye undervisningsmaterialer. Foto: Aabenraa Kommune

Nu har alle fokus på tysk
Den fælles uddannelse hos UC SYD betyder ikke blot, at lærere har fået nye kompetencer; de har også fået netværk af tysklærere og vejledere på tværs af skoler og kommunegrænse. Lone Houmann Holst fra UC SYD ser også fordele i, at lærerne har været på uddannelse sammen og har udvekslet erfaringer på tværs af kommunegrænser. ”Selvom man er nabokommuner, har man organiseret sig meget forskelligt. Ved at mødes kan lærerne udveksle erfaringer om organisering eller læremidler og helt konkret dele eksemplariske undervisningsforløb”, forklarer hun og tilføjer: ”Projektet har givet tyskfaget og tysklærerne i regionen et løft. Vi er lykkedes med, at der er kommet et enormt fokus på tysk hos alle – fra forvaltning og skoleledere og til eleverne”.

Redaktionen afsluttet september 2018

Tags

Folkeskolen