Socialt udsattes brug af velfærdssystemet

Forskningsprojekt fra VIVE viser, at der er et stort potentiale i at investere i sociale og beskæftigelsesrettede indsatser

Centrale resultater fra forskningsprojektet er samlet i hæftet "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet”. Udsnit af forside: VIVE 2018

Udsatte borgere er ofte i kontakt med mange forskellige dele af velfærdssystemet. Det betyder, at det både for den enkelte borger og på et samfundsmæssigt plan kan være svært at skabe et overblik over, hvordan velfærdssystemets forskellige indsatser fungerer i samspil og bruges på tværs.

Derfor har VIVE gennemført et forskningsprojekt, der undersøger socialt udsattes brug af velfærdssystemet og de samfundsøkonomiske aspekter knyttet hertil.

Analysen dokumenterer et stort investeringspotentiale i at hjælpe udsatte borgere. Samfundet bruger 41 mia. kr. årligt på at afhjælpe symptomer hos 280.000 udsatte, heraf 6 mia. kr. alene til de 20.000 svageste. Halvdelen er overførselsindkomster, mens 10 mia. er sociale indsatser og 10 mia. kr. sundhedsudgifter.

Kortlægningen af socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet er baseret på registerdata. Figur fra "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet”, VIVE 2018 Kortlægningen af socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet er baseret på registerdata. Figur fra "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet”, VIVE 2018

Kortlægning af velfærdssystemet
Projektet ’Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet’ kortlægger, hvordan og hvor meget de udsatte danskere bruger velfærdssystemets tilbud – og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed. Undersøgelsen er baseret på registerdata og omfatter borgere, som har været registreret med enten en psykisk lidelse, et misbrugsproblem, hjemløshed eller flere af disse forhold samtidig.

Forskningsprojektet er blevet til som en del af Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale initiativ og hører under fokusområdet ’Livsmestring, uddannelse og arbejde’.

Grundlag for fremtidige prioriteringer
Formålet med forskningsprojektet har været at få viden om socialt udsatte gruppers samlede brug af velfærdssystemet på tværs af sektorer. Samtidig har studiet haft fokus på at skabe større viden om de samfundsøkonomiske aspekter af social udsathed.

Resultaterne af undersøgelsen kan give et indblik i, hvor der kan være potentialer for at forbedre den samlede indsats for socialt udsatte borgere. Denne viden kan danne grundlag for fremtidige prioriteringer af indsatser for socialt udsatte grupper og vil dermed kunne medvirke til at øge effekten af det offentlige velfærdssystems samlede indsats for udsatte borgere.

De mest udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet mere end den øvrige befolkning. På dette område kan der derfor være en samfundsøkonomisk gevinst ved sociale indsatser. Udsnit af figur fra "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet”, VIVE 2018 De mest udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet mere end den øvrige befolkning. På dette område kan der derfor være en samfundsøkonomisk gevinst ved sociale indsatser. Udsnit af figur fra "Når udsatte borgere møder velfærdssystemet”, VIVE 2018

Stort forbrug af sundhedsydelser
Undersøgelsen viser, at borgerne i de udsatte grupper benytter en række forskellige indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer. Det drejer sig, foruden ydelser i det sociale system, bl.a. om retssystemet og sundhedsvæsenet, som de mest udsatte danskere bruger langt mere end den øvrige befolkning.

Tallene giver et billede af, at der kunne ligge en samfundsøkonomisk gevinst i at investere yderligere i sociale indsatser for de mest udsatte for hermed at forebygge, at borgerne får behov for at benytte udgiftstunge ydelser i de øvrige sektorer.

Fokus på beskæftigelse
Undersøgelsen viser desuden, at omkring halvdelen af alle borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har tegn på udsathed i form af for eksempel psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Der er imidlertid en andel, der formår at have tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af deres sociale og psykiske udfordringer. For disse borgere er der, ud over lavere udgifter til overførselsindkomster, også markant lavere udgifter til en række øvrige indsatser og ydelser.

Analysen peger dermed på, at der ligger et potentiale i at samtænke de beskæftigelsesrettede og sociale indsatser og på den måde skabe en helhed i den samlede indsats for borgeren.

En bedre sammenhæng på tværs af indsatserne vil kunne hjælpe endnu flere til at finde fodfæste i livet. Samtidig vil det være en god forretning i et samfundsøkonomisk perspektiv, da der på længere sigt vil kunne spares på velfærdsudgifter relateret til misbrug, kriminalitet, helbredsproblemer og overførselsindkomster.

Tags

Socialindsatsen