Program 3

Bedre fysiske rammer for socialt udsatte borgere

Meget peger på, at bedre fysiske rammer sammen med en socialfaglig indsats gavner socialt udsatte borgeres livsmestring og følelse af at være ligeværdige borgere i samfundet. Derfor ønsker Den A.P. Møllerske Støttefond at udnytte vort særlige afsæt: Den lange tradition for at støtte byggeri, også til socialt udsatte.

Støttefonden ønsker at støtte byggeri og anlæg, hvor de ”sociale mursten” er med til at skabe bedre liv for socialt udsatte. I centrum er høj arkitektonisk kvalitet, økonomisk bæredygtighed og fokus på borgernes behov for tryghed, gode relationer, respekt og mulighed for selv at sætte rammer.

Særligt støtter fonden byggeri, hvor praksisnær socialfaglig indsigt og arkitektur kombineres i udviklingen af fysiske rammer, der er så gavnlige for socialt udsattes livsmestring, at de efterfølgende kan udbredes af andre aktører.

Fonden har valgt ét fokusområde under dette program: Der ydes støtte til udvikling af prototyper, hvor der kan måles en markant positiv effekt af de sociale mursten.

Foto (fra Fremtidens børnehjem i Kerteminde): Lizette Kabré Foto (fra Fremtidens børnehjem i Kerteminde): Lizette Kabré

FOKUSOMRÅDE:
Socialt byggeri med målbar effekt 

Bedre fysiske rammer kan være en vej til at opnå ønskede forandringer på det sociale område. Psykiatriske hospitaler er et bemærkelsesværdigt eksempel. Her har bedre indretning medført lavere medicinforbrug og færre bæltefikseringer.

Fonden støtter udvikling af byggeri og anlæg, som styrker den sociale indsats og målbart bedrer udsatte borgeres liv. Prototyperne skal samtidig have værdi for samfundet, så projekterne bliver økonomisk bæredygtige.

De sociale effekter kan fx angå:

  • Mental sundhed. Hvordan kan ro og modtagelighed opnås med sansestimulering i kraft af materialer, lyssætning, farver og natur?
  • Adfærdsregulering. Kan trygge og forudsigelige rammer sænke konfliktniveauet og styrke nye måder at bruge rummet på? Hvilken rolle spiller elementer som rumligt overblik, intuitiv way-finding og individuel kontrol med mængden af stimuli?
  • Aktivitet. Hvilke fysiske rammer fremmer udsatte borgeres aktivering, læring og kompetenceudvikling?
  • Inklusion. Hvordan kan inklusion, naboskab og fællesskab opnås med midler som grænsedragninger, fællesarealer og flow management?
  • Identitetsopbygning. Hvordan hænger signalværdi, anerkendelse og stolthed sammen med en stærk fortælling, et stærkt koncept og arkitektonisk kvalitet?
  • Ejerskab. Hvilken social forandring kan det skabe, hvis udsatte borgere bliver en del af processen, når de fysiske rammer skal ændres?

Læs mere i forundersøgelsen Sociale Mursten

Udfordringen er at beskrive præcis, hvilke effekter der forventes med prototypen – og at udvikle design- og evalueringsgreb, der giver såvel det rette byggeri som nyttig viden.

Fonden støtter derfor projekter, hvor det enkelte byggeri gavner sin konkrete målgruppe, men hvor der samtidig opbygges og spredes viden, som kan føre til en større udbredelse. Særligt fokuseres der på idéer, hvor der bygges bro mellem socialfaglig viden og arkitektur og arbejdes med konkrete mål for, hvordan byggeriet skal skabe størst mulig værdi for socialt udsatte borgere i kraft af sin rumlige udformning.

ANSØGNINGSKRITERIER FOR FOKUSOMRÅDET
STØTTEDE PROJEKTER UNDER FOKUSOMRÅDET


Baggrund
Hver gang en borger går fra passiv til aktiv forsørgelse, er det en gevinst for såvel den enkelte som for samfundet. Hjælp til selvhjælp gavner - og er et bærende princip i Den A.P. Møllerske Støttefonds fundats. Det er baggrunden for, at bestyrelsen for Støttefonden har doneret 750 mio. kr. til det sociale område.

Læs mere om baggrunden for socialindsatsen

Fonden modtager ansøgninger inden for tre programmer. Ud over programmet "Flere udsatte borgere i uddannelse eller arbejde" drejer det sig om:

 Flere udsatte borgere i uddannelse eller arbejde

Brud med den negative sociale arv hos børn og unge

Læs mere om, hvordan Fonden søges