Kaperstald i Dyrehaven
Et stykke kulturhistorie er sikret med opførelsen af et nyt staldbyggeri ved Kongeporten
Ankommer man til Dyrehaven gennem indgangen ved Klampenborg Station, er de mange hestevognes tilbud om kørsel et væsentligt bidrag til den stemningsfulde oplevelse, haven altid giver sine besøgende. Kaperkuskene, som de hedder, har transporteret naturglade mennesker rundt i den store have siden midten af 1700-tallet. Først på det tidspunkt blev området offentligt tilgængeligt efter at have været privat jagtpark for Frederik III siden 1669. Inspireret af den franske parforcejagt fik han indhegnet et stykke skov og drevet hjortevildt ind. Området kaldte han Jægersborg Dyrehave. Fra 1756 fik borgerne adgang til det 1.000 hektar store areal, der i dag er ét af de største rekreative områder i hovedstadsområdet og årligt besøges af ca. 7,5 millioner mennesker.
Kaperkuskene og deres heste er rykket tættere på deres arbejdsplads med den nye stald i Dyrehaven. Foto: Jens Lindhe
Nye forhold
Med sin lange historiske tilknytning til stedet er kaperkørsel et stykke kulturhistorie uløseligt sammenvokset med Dyrehaven og de oplevelser, som alle, der elsker stedet, forbinder med en tur derud. I maj 2015 fik kaperne og deres heste så helt nye forhold. Indvielsen af et fornemt staldbyggeri giver dem for første gang fælles opstaldning til hestene, en vognport til vognene, samt kuskerum og servicefaciliteter. Staldbyggeriet er støttet af A.P. Møller Fonden med 7,7 mio. kr. og er tegnet af Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS, som for få år siden også udformede den nye savannestald til bl.a. giraffer i Knuthenborg Safaripark.
Transport med "Kaffemøllerne" indtil 1863
I dag går en hestevognstur typisk rundt i haven, mens kusken fortæller om terrænet, dyrelivet og historien, hvis passagererne viser interesse for de mange anekdoter, der knytter sig til stedet. Men engang udgjorde kaperne den eneste transportmulighed for hovedstadens indbyggere, når de skulle til Dyrehaven omkring sankthans, hvor Kirsten Piils kilde - og senere Dyrehavsbakken - havde sæson for besøg. På det tidspunkt blev kaperne og deres vogne også kaldt 'kaffemøllerne', fordi vognenes jernbeslåede hjul lød som en kaffemølle, når de kørte den grusbelagte tur fra Østerport ad Strandvejen op langs Øresundskysten.
'Kaffemøllerne', som kapervognene blev kaldt, var københavnernes eneste transportmulighed ud til Dyrehaven, indtil jernbanen kom. Foto: Jens Lindhe
Da jernbanen til Klampenborg kom i drift i 1863, ændrede transportbehovet sig og blev mere lokalt forankret. De besøgende efterspurgte nu at blive fragtet fra stationen og videre ind i Dyrehaven til Bakken eller rundt i området. 150 år efter er det fortsat tilfældet, ligesom hovedattraktionen ved en hestevognstur stadig er at komme tæt på den enorme bestand af fritlevende krondyr, dådyr og sikaer, hvilket er helt unikt blot 10 km fra hovedstaden.
Skærpede krav til hestehold
Som tidligere er kaperkuskene også i dag private erhvervsdrivende eller ansat af en vognmand, men kørslen har været formaliseret siden 1934, hvor Nordre Birks Kaperklub blev stiftet og i dag har 22 medlemmer, der tilsammen driver 42 vogne. Kaperklubbens hovedærinde er at varetage medlemmernes interesser i forhold til myndighederne.
Med store hestebokse og plads til at rulle sig lever faciliteterne op til nye lovkrav for hestehold. Foto: Jens Lindhe
Det gælder også den nye kaperstald. Ønsket om forbedrede forhold for hestene er formuleret af kaperklubben og har flere år på bagen. Loven om hestehold fra 2008 skærpede nemlig kravene til størrelse på staldrum, udstyr og indeklima.
Loven har et langt indløb, og de sidste regler træder først i kraft i 2020, men både i 2011 og 2016 er der skærpelser, der ville have betydet, at en stor del af medlemmernes opstaldningsfaciliteter ville være ulovlige. Derfor har behovet for at finde en anden løsning været presserende.
Sort skarphed i den grønne skov
Kaperstalden er opført på Naturstyrelsens materialeplads tæt på Kongeporten og Dyrehavsbakken. De tre lange, let forskudte bygninger med sortmalet træbeklædning står arkitektonisk skarpt mod den grønne skov og bliver fremover et stemningsfuldt og smukt syn til alle årstider.
Tre lange, forskudte bygninger med sortmalet træbeklædning står arkitektonisk skarpt mod den grønne skov. Foto: Jens Lindhe
Derfor er der også åbnet op mellem bygningerne og landskabet, så besøgende i Dyrehaven kan følge med i livet omkring hestene året rundt. Det samlede staldareal er på 965 m2 med plads til 24 heste og et tilsvarende antal vogne.
De opstaldede heste får optimale forhold helt i overensstemmelse med lovens krav. Således er de enkelte hestebokse så store, at hestene har plads til at rulle sig. "Det giver mere rolige og omgængelige dyr, som får ro nok til at være gode i hovedet og hvile nok til, at de også har benene fra den ene arbejdsdag til den næste", fortæller arkitekt Jens Bertelsen fra Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS, som har tegnet staldbyggeriet, hvor kaperne lejer sig ind på individuel basis.
Med byggeriet rykker kuske og heste tættere på deres arbejdsplads i Dyrehaven. Men ikke mindst sikrer den nye kaperstald, at et stykke dansk kulturhistorie overlever, så der fremover fortsat kan tilbydes hestevognskørsel og historiefortællinger til glæde for de millioner af mennesker, der årligt besøger Dyrehaven.
Redaktionen afsluttet maj 2015