En ny værktøjskasse

'Åben-dør-uge' blev et effektivt startskud til afprivatisering af undervisningen i Randers

Både lærere og ledelser på alle 22 skoler i Randers har arbejdet med professionelle læringsfællesskaber (PLF) i projektet. Foto fra Læringslaboratoriet: Læringscenter Randers

Hvad sker der, når alle dørene til alle undervisningslokalerne på en skole står åbne? På Blicherskolen nord for Randers blev ’åben-dør-uge’, hvor lærerne på tværs af alle årgange frit kunne overvære hinandens undervisning, et effektivt startskud til en afprivatisering af undervisningen. Skolen er med i projektet ’Professionelle Læringsfællesskaber’ (PLF), som har sat tydelige spor. ”Før plejede der aldrig at komme andre ind i klasserne. Nu er både lærere og elever trygge ved at få besøg i undervisningen”, siger Pia Moltzen, der er lærer på skolen. For lærerne er det blevet en naturlig del af deres praksis at se hinandens undervisning og at tale sammen om undervisning og om elevernes trivsel og faglige udvikling.

På Blicherskolen skød man PLF-projektet i gang med en ’åben-dør-uge’. Foto fra Blicherskolen: Irene Aya Schou / vpt.dk

”Som lærer får man hele tiden nye værktøjer. Med det her projekt har vi ikke bare fået et værktøj. Vi har fået en helt ny værktøjskasse. Der er sket en kulturændring, så vi har ændret radikalt i vores måde at arbejde sammen på”, forklarer Pia Moltzen, der trods sine ti års erfaring som dansklærer løbende får gode idéer til sin egen undervisning ved at være tættere på kollegernes. 

I samme retning på hver sin måde
Blicherskolen er blot én af de 22 meget forskellige skoler i Randers, hvor der på den mindste går 100 elever og 1.000 på den største. Derfor arbejder skolerne også forskelligt med PLF, fortæller projektets koordinator og leder af Læringscenter Randers, Lone Thomsen.

Et uddannelsesforløb for skolernes pædagogiske medarbejdere indgik også i udviklingsprojektet. Foto: Læringscenter Randers

”Når man gerne vil løfte et helt skolevæsen, kan man ikke vente på, at hver enkelt skole eller skoleleder får lyst. PLF-projektet har været løftestang for at komme i gang samlet og er det første udviklingsprojekt i mange år, som går på tværs af skoler i Randers Kommune. Det handler ikke om at få 22 ens skoler, men om at få 22 skoler, der har professionelle læringsfællesskaber som deres arbejdsform, fordi vi ved, at det er til gavn for elevernes faglige udvikling og trivsel”, siger hun.

Projektet har favnet både ledere og medarbejdere. De skoler, der lykkes bedst, er dem, hvor ledelsesteamet selv arbejder som et professionelt læringsfællesskab efter samme skabelon som medarbejdernes, pointerer Lone Thomsen. ”Vi har skoleledelser, der har taget konsekvensen og sagt: Vi skal ikke sidde i hver sit kontor. Vi skal sidde i det samme rum, når vi skal kigge på data sammen”. 

Lærersamarbejde skaber rød tråd
Evalueringen af det treårige projekt bekræfter, at det medfører en afprivatisering af undervisningen, når lærere får klare rammer for at samarbejde, dele deres praksis og reflektere i fællesskab. Men tiden til udviklingsarbejdet er en udfordring på mange af skolerne, viser evalueringen.

Når lærerne får klare rammer for at dele deres praksis, medfører det en afprivatisering af undervisningen. Foto fra Blicherskolen: Irene Aya Schou / vpt.dk

På Blicherskolen er arbejdet med PLF skemalagt, så der fast er sat tid af hver eneste uge til, at lærerne kan arbejde sammen – også på tværs af klassetrin, så lærere i de yngste klasser og lærere i udskolingen bliver koblet sammen. ”Vi får drøftet nogle ting, vi ellers ikke ville få drøftet med nogle kolleger, vi ellers ikke ville have talt med. Det er positivt for overgangene f.eks. fra indskoling til mellemtrin og er med til at skabe en rød tråd i elevernes skolegang”, siger Pia Moltzen.

Et eksempel på det er, at samtlige af skolens dansklærere har udviklet et fælles redskab, som kan bruges i danskundervisningen i arbejdet med noveller fra 1. klasse til afgangsprøverne i 9. klasse. ”Vi lærere får ejerskab, når vi genererer indhold sammen. Det giver arbejdet mening, og det er også med til at gøre projektet til den succes, som det er”, siger Pia Moltzen. 

Tættere på mål med ny bevilling
Randers Kommune har fået bevilget 4,4 mio. kr. til en anden runde af projektet, som blandt andet skal bruges til at kvalificere skoleledelserne og forvaltningen til i højere grad at understøtte arbejdet med PLF. Og til at lægge en indsats på de skoler, der ikke rykker sig så meget som forventet. ”Bevillingen til anden runde gør, at vi kan arbejde langsigtet. Vi kan komme fra at være undervejs til at komme langt tættere på mål, og tilbagemeldingen fra skolerne er: Vi vil videre med PLF”, siger projektkoordinator Lone Thomsen.​

Redaktionen afsluttet september 2018

Kort om ’Professionelle læringsfællesskaber som drivkraft for elevernes læring og trivsel’:

Randers Kommune og to skoledistrikter i Aarhus Kommune fik i efteråret 2014 bevilget 11,4 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projektet ’Professionelle Læringsfællesskaber som drivkraft for elevernes læring og trivsel’. Fonden har bevilget Randers Kommune 4,4 mio. kr. til et opfølgende projekt, der er i gang nu.

Tre resultater af projektet:

  • Samarbejdet på skolerne udvikler sig i retning af professionelle læringsfællesskaber.
  • Der er sat gang i en afprivatisering af undervisningen med øget samarbejde og videndeling.
  • Lærere og ledelser har øget fokus på synlig læring, og der er indikationer på, at eleverne oplever, at de lærer mere.

Kilde: Evaluering, VIVE

Om PLF:

Tanken om professionelle Læringsfællesskaber (PLF) bygger på fem søjler:

1. samarbejde, 2. afprivatisering af praksis, 3. reflekterede dialoger, 4. fokus på elevernes læring og 5. fælles værdier og visioner.