Samarbejde om bedre børneliv

Hvordan kommer man i mål med skoleudvikling og kulturforandringer i et helt skolevæsen? Det er de ved at finde svarene på i Aarhus Kommune

Skoler og dagtilbud i Aarhus er i gang med en stor kulturforandring gennem initiativet ’Stærkere Lærings­fællesskaber’. Foto: Colourbox

I Aarhus Kommune udvikler direktør og lærerformand deres eget læringsfællesskab – ligesom resten af kommunens 14.000 medarbejdere på skole- og børneområdet.

En skole, hvor lærerne både er stolte af deres profession, tør fejle og lære nyt i fællesskab. En skole, hvor man bruger data til at blive bedre. En skole, som kort sagt er med til at give børn et bedre liv. Det er sådan et skole­væsen, man gerne vil have i Aarhus. Og det er Jesper Skorstengaard, der er formand for Århus Lærerforening, og Martin Østergaard, der er direktør for Børn og Unge i Aarhus, enige om. Kommunens skoler og dagtilbud er i øjeblikket i gang med en stor kulturforan­dring gennem initiativet ’Stærkere Lærings­fællesskaber’.

”Kort fortalt vil vi gerne blive bedre til at give børn et godt liv. Og det gør vi ved at finde ud af, hvor der er udfordringer, at turde lægge dem frem og finde løsninger sammen. Og det er på alle niveauer: Om man er i et lærer­team, i et lederteam, eller om man er Jesper og mig: Vi skal se på vores faglige udfordrin­ger på baggrund af data, lære af dem og løse dem”, siger Martin Østergaard.

Han sidder på sit kontor på tredje sal i Aarhus Rådhus sammen med Jesper Skorstengaard. Her bliver der argumenteret, tænkt og grinet – og der bliver indrømmet fejl og tænkt nye løs­ninger. For hvis en direktør og en lærerformand vil have medarbejdere og medlemmer til at arbejde tæt sammen i professionelle lærings­fællesskaber, så må ledelse og fagforeningsfolk tage den samme medicin, mener de.

”Vi kan ikke kræve, at tusindvis af lærere skal gå ned ad en vej, som vi ikke selv er villige til at gå ned ad. Så vi skal vise, at vi også kan arbejde i et læringsfællesskab på topleder­niveau”, siger Martin Østergaard, der siden 2018 har været direktør for Børn og Unge og dermed de 14.000 medarbejdere og 65.000 børn i de aarhusianske skoler og dagtilbud.

En stærk skole kræver stærke lærere
Men kulturforandringen begyndte, langt før Martin Østergaard kom til. For at forstå, hvad Aarhus gør i dag, er det nødvendigt at rette blikket lidt bagud. Jesper Skorstengaard blev formand for de omkring 3.000 aarhusianske lærere i Århus Lærerforening i 2013 i kølvan­det på folkeskolereform og lærerkonflikt. På det tidspunkt var fronterne trukket skarpt op, og mange læreres professionelle selvværd var stækket.

”Vi ved, at hvis vi vil have et godt skolesystem, så skal vi have nogle stærke fagpro­fessioner og nogle lærere, som er dygtige, og som virkelig vil noget med børnene. Det er afgørende for at lave god skole. Det at få dén stemme tilbage har været det vigtige for mig med ’Stærkere Læringsfællesskaber’. Og det har vi kæmpet med, for efter konflikten i 2013 var det i hvert fald ikke dén fortælling, der var fremtrædende blandt mine medlemmer. Mange lærere så deres egne positioner som nogle, de skulle forsvare mod de andre – for eksempel forvaltningen og skolelederne”, siger Jesper Skorstengaard.

Aarhus Kommune var den første i landet til at lave en arbejdstidsaftale med lærerne efter lærerkonflikten i 2013, og fagforeningerne og forvaltningen brugte meget energi på at forsøge at genopbygge tilliden.

”For mig er der ingen anden vej end at arbej­de sammen. Siden jeg var en lille vårhare i fagforeningsarbejdet, har jeg troet på og insi­steret på, at samarbejde kan skabe resultater. Men det kræver også, at man på rådhuset og i forvaltningen forstår, at der skal leveres resultater. Hvis det kun er ord, så bliver det til ingenting. Lærerne skal levere, men det skal forvaltningen også. Og det har man forstået i Børn og Unge her i Aarhus”, siger Jesper Skorstengaard.

Samarbejde med fokus på børnene
I dag er tilliden og samarbejdet mellem forvaltningsledelse og fagforeninger stærkt i Aarhus. Det bemærkede Martin Østergaard meget hurtigt, da han kom til som direktør for Børn og Unge.

Samarbejdet mellem forvaltningsledelse og fagforeninger er præget af, at man er enige om en retning. Foto: Colourbox

”Det er et usædvanligt rum, der er her i Aarhus på toplederniveau mellem forvaltning, politikere og interesseorganisationer på sko­leområdet. Vi kan sætte os sammen og åbne en snak om, at ’det her er noget rod’, eller ’vi bøvler med det og det’. Det bærer præg af, at man på et tidspunkt har sat sig ned og er ble­vet enige om en retning i stedet for at skæn­des videre. Det er ikke sådan, at broderskabet er støbt i beton, men vi kan snakke sammen, vi kan samarbejde og have et fokus, som gør, at vi ikke først betoner interesseforskellene, men kan starte med at sige: ’Hvad kan vi gøre sammen for at skabe et godt arbejdsmiljø, sikre at børnene lærer noget og vise, at vi opnår resultater med vores skolevæsen?’” siger Martin Østergaard.

Data er ikke et kastevåben
Dét er også kernen i den kulturforandring, kommunen ønsker at skabe på skolerne: Et tættere samarbejde, hvor man har tillid til hinanden og også tør vise fejl og tvivl, og hvor man bruger data til at identificere og løse de udfordringer, der er.

Jesper Skorstengaard taler om en genprofes­sionalisering.

”Når man ved, hvor vigtig en rolle de fagpro­fessionelle spiller for børnene i skolen, må man undre sig over, hvor dårlige man før har været til at få italesat og dyrket det. Vi skal tilbage til at være stolte af de lærere, der står blandt børnene og de unge og leverer gode resultater. Med vores arbejde med ’Stærkere Læringsfællesskaber’ bringer vi skolediskursen væk fra noget negativt og vender tilbage til igen at tale om profession og faglighed. Ikke bare som noget, en lærer er givet automatisk, men som noget, man opnår ved at stå på et fagligt fundament, ved at samarbejde og ved at bruge data til at understøtte, hvad man gør”, siger Jesper Skorstengaard.

Martin Østergaard fortsætter:

”Det handler om at turde fremstille sine udfordringer foran andre og så søge hjælp til dem. En meget vigtig del i stærkere lærings­fællesskaber er evnen til at turde stille sig op foran sine kolleger, sine medarbejdere – eller i mit tilfælde mine samarbejdspartnere som for eksempel fagforeningerne – og sige: ’Det her det virker ikke, hvad skal vi gøre?’ Stærkere læringsfællesskaber er båret af en tænkning om at fremstille usikkerhed og data i samme rum og så finde den fælles vej derefter”, forklarer Martin Østergaard.

Og her taler vi vel at mærke om et bredt data­begreb, understreger han, hvor en observati­on af en elev kan vægte lige så meget som et resultat i en test. Og dét er vigtigt at under­strege, siger Jesper Skorstengaard:

”Data var og er et konflikttema og en af de ting, der har været svært. Fordi der er en enorm stærk fortælling om, at data er et kontrolinstrument, som man ikke kan skabe pædagogik på baggrund af. Det målbare blev så at sige oplevet som vigtigere end formålet, hvilket er helt meningsløst i en pædagogisk sammenhæng. Med ’Stærkere Læringsfæl­lesskaber’ er intentionen, at formålet er sty­rende, og de data, vi anvender, understøtter formålet”, siger Jesper Skorstengaard.

Martin Østergaard nikker:

”Data bruger vi ikke til at smide efter hinan­den, og data er ikke noget, jeg kommer og tjekker folk efter med. Tillid i samarbejdet handler om, at når vi mødes, så er det, fordi vi gerne vil gøre hinanden bedre – og ja, du kan lave fejl, og jeg kan lave fejl. Den anden del af data er, at det er med til at sikre, at vi ved, hvad vi taler om. Uanset om vi arbejder med elever, med ledelse eller med politikere, må vi spørge os selv: ’Hvad synes jeg, og hvad har jeg data på?’ Og dér oplever jeg en stærk bevægelse over mod databaserede beslutnin­ger”, konstaterer Martin Østergaard.

Det virker ikke, hvad skal vi gøre?
En anden vigtig ingrediens i stærke lærings­fællesskaber er at turde erkende sine fejl og vise sårbarhed.

”Det er svært at stå på mål for fejl, hvis du ved, at du bliver taget imod som ’en, der fejlede’. Det, vi med ’Stærkere Læringsfæl­lesskaber’ skal hen til, er, at en fejl bare er en ekstraordinær læringsmulighed. Fejl er en mulighed for i fællesskab at gøre noget bedre frem for en anledning til at pege fingre ad no­gen. På alle niveauer. Og dér er vi ikke endnu”, siger Martin Østergaard og tilføjer:

”Hvis folk skal være dygtige til at lægge frem, hvad de gerne vil have hjælp med, og turde komme frem med data, som ikke viser succes, så skal vi også være gode til at behandle dem ordentligt, når de gør det. Jeg håber, at vi gen­nem den her kulturforandring kan blive bedre til at have tillid, udvise tvivl og svagheder og bruge data til at finde ud af, hvor eleverne er henne. At vi kan gå ind i nogle fælles rum og tale om det, der er svært”.

Uanset om det er 7.a, der har sociale proble­mer, eller 2.b, der ikke har knækket læse­koden, er det en udfordring, der kan løses i fællesskab.

”Vi har masser af data, som viser, at vi har udfordringer. Og dem skal vi løse sammen. Og dér nytter det ikke, at jeg siger: ’Jesper, det er dine medlemmers skyld, at de ikke kan skabe tryghed i klassen’. Det handler ikke om blame game, men om at finde løsninger sammen”, siger Martin Østergaard.

I læringsfællesskaber agerer ingen som en­somme satellitter. Jesper Skorstengaard siger:

”Vi er nødt til at gå ind i problemerne og løse dem sammen med andre. Den tid, hvor man kunne løse problemerne selv, er slut, fordi kompleksiteten er høj”.

Det slutter aldrig
Men hvad skal der til for at lave skoleudvikling og kulturforandringer, der slår igennem og gør en forskel for børnene også en tirsdag i regnvejr? Man er i hvert fald nødt til at erken­de, at det ikke er et projekt med en slutdato, pointerer Jesper Skorstengaard.

”’Stærkere Læringsfællesskaber’ er ikke et projekt, og når nogen kalder det et projekt, slår vi ned på det. For det er ikke et projekt, det er en kulturforandring. Det er ikke sådan, at vi bliver færdige, og så har vi nået et mål. Det fortsætter”, siger Jesper Skorstengaard.

Både han og Martin Østergaard har intenst fo­kus på dialog og kommunikation om ’Stærkere Læringsfællesskaber’. Og det er nødvendigt, hvis det skal lykkes.

I Aarhus Kommune har man prioriteret dialog og kommunikation om kulturforandringen meget højt. Foto: Colourbox

”Vi har været meget aktive i at formulere meningen med det på alle mulige platforme. Det her er så kompleks en kulturforandring, så vi har prioriteret kommunikation og dialog meget, meget højt”, siger Martin Østergaard, der sammen med Jesper Skorstengaard har deltaget i møder og debatter, stået sammen på scener, været til seminarer, workshops og stormøder og holdt taler og kommunikeret livligt på sociale platforme.

Og så må man erkende, at store forandringer tager tid.

”Vi er 14.000 medarbejdere. Det er en stor organisation, og vi rykker os ikke lige over­night. Det er en stor skude”, siger Martin Østergaard.

Jesper Skorstengaard supplerer:

”Der er i det hele taget ikke nogen quick fixes, når det handler om børn og skoler. Det at ændre et mindset i en klasse, på en skole eller blandt nogle forældre, kan føles som en lige så stor skude at vende som et helt skolesy­stem. Det er nogle af de samme mekanismer, der skal til. De skal også vise sårbarhed og insistere på at ville noget med hinanden”, siger Jesper Skorstengaard.

Når baglandet er med
Bølgerne kan gå højt på skoleområdet. Og det gør de også i Aarhus. Men direktøren og lærerformanden insisterer på et tæt samar­bejde. Jesper Skorstengaard siger:

”Vi har en dansk arbejdsmarkedsmodel, som har et konfliktelement i sig, og det er godt. Men jeg har simpelthen ikke en tro på, at man kan konflikte sig til alting. Det er ikke, fordi Martin og jeg er enige om alt. Men vores samarbejde bygger på en dyb professionel respekt, samtidig med at vi begge to har en tro på, at vi skaber bedre resultater for dem, vi er sat i verden for, nemlig børnene – og for mit vedkommende også mine medlemmer – ved at lave fælles løsninger”.

Martin Østergaard nikker. Ifølge ham kræver det tætte samarbejde, at man taler sammen ofte, og at man er villig til at tage lidt afstand til kritik fra de respektive baglande.

”Jesper har jo et bagland, som vil have et eller andet. Og jeg har et politisk og forvaltnings­mæssigt bagland, som vil have et eller andet. Når vi mødes, er de baglande med på ryggen af os, men vi ved også godt, at vi er nødt til at finde ud af noget sammen. Så det hand­ler også om at give lidt af den kritik noget modstand og så sige, at vi er nødt til at finde ud af nogle løsninger sammen, for det har mere værdi på den lange bane”, siger Martin Østergaard.

Vi skal dele meget mere viden
Det ligger i ordet læringsfællesskab, at skolen er noget, vi er sammen om.

”Jeg synes, vi har et helt fantastisk skolesy­stem, og vi lykkes langt bedre, end vores ry og rygte er. Men det, vi nogle gange ikke er gode nok til, er at have øje for, at fællesskabet rent faktisk kan skabe endnu bedre løsninger”, siger Jesper Skorstengaard.

Og fællesskabet strækker sig faktisk længere end samarbejdet i det enkelte lærerteam. For teamet skal også dele deres erfaringer med andre teams, og skolelederne skal støtte hin­anden og dele erfaringer på tværs af skoler.

”Det, at skolelederne lykkes hver især, er mit ansvar, men det er også gruppen af skolele­deres ansvar. Vi ved alle sammen godt, når der er en skoleleder, der har det svært. Så hvordan kan vi stå sammen og hjælpe ham eller hende? For det er ikke en individuel pro­blemstilling, det er en problemstilling, vi har sammen”, siger Martin Østergaard og under­streger, at det ikke stopper hos skolelederne.

”Stærkere læringsfællesskaber handler også om at dele viden på tværs af skoler og kom­muner. Men når jeg ser på videndeling mel­lem skoler eller mellem børne- og ungedirek­tører for den sags skyld, så har vi altså stadig nogle meget lukkede systemer i Danmark”, siger Martin Østergaard.

Artiklen er del af publikationen “Brikker til en midtvejsstatus – 15 artikler om udviklingsarbejde i folkeskolen”, udgivet af A.P. Møller Fonden

FAKTA

 ’Stærkere Læringsfællesskaber’

Hvem:
Initiativet omfatter 65.000 børn og omkring 14.000 ansatte på dagtilbuds- og sko­leområdet i Aarhus og er dermed det største udviklingsprogram i Børn og Unges historie.

Hvad:
’Stærkere Læringsfællesskaber – en fortsat og udvidet indsats’ er en fortsættelse af arbejdet med at styrke de professionelle læringsfællesskaber, som har været i gang i Aarhus Kommune i en årrække. Målet er en kulturforandring på børne- og ungeområdet, hvor data, feedback og cirkulære læreprocesser er kernen i lederes, læreres og pædagogers praksis. Alt sammen for at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel bedst muligt.

Hvordan:
I initiativet skal alle medarbejdere og ledere sikres bedre mulighe­der og betingelser for at udfolde deres professionelle dømmekraft og beslutningskapital. Målet er at udvikle en fælles praksis præget af systematisk brug af data og viden, en professionel feedbackkultur og gensidig forpligtende fællesskaber. I praksis betyder det, at de enkelte teams på sigt:

  • I højere grad tager kollektivt ansvar for børnene og de unges læring og læringsudbytte, hvilket medfører en ændring af tankesættet i hele organisatio­nen fra ’mine elever’ til ’vores elever’
  • Udvikler en stærkere datainfor­meret kultur, dvs. et lærings­miljø hvor værdier og visioner understøtter brug af data som en praksis, der kvalificerer be­slutningsprocesserne i teamet og undervisningen.
  • I større omfang anvender forma­tiv feedback (feed up, feedback og feed forward) i strukturerede læringssamtaler på alle niveauer
  • I højere grad arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder gen­nem cirkulære læreprocesser inspireret af aktionslæring som metode

Hvornår:
Initiativet gennemføres i perioden 2019-2022.
A.P. Møller Fonden har bevilget 23,8 mio. kr.