12-11-2025
Djurslands Folkehøjskole får en idrætshal
Foto: Djurslands Folkehøjskole
Danmarks eneste højskole som udelukkende søges af udviklingshandicappede, får en helt ny idrætshal og en grundig udvendig renovering af skolens bygninger.
Idrætshallen bliver et vigtigt supplement til undervisningen, og ligger i naturlig forlængelse af skolens pædagogiske arbejde med at styrke elevernes selvværd, selvtillid og fællesskab. Og oveni får skolen bedre mulighed for at invitere lokale indenfor til fælles aktiviteter.
A.P. Møller Fonden støtter fremtidssikringen af Djursland Folkehøjskole med 34,3 millioner kroner. Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem elever, medarbejdere, bestyrelse og en arkitekt.
Læs mere: Djurslands Folkehøjskole