6-02-2026
Placeringer af ni regionale fodboldcentre er på plads
Foto: Colourbox
Flere fællesskaber, mere trivsel, mere bevægelse – og mindre skærm. Det er ambitionen for projektet, som skal give Danmark ni topmoderne regionale fodboldcentre til gavn for tusindvis af fodboldglade børn og unge.
Centrene kommer til at ligge i Aalborg, Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing-Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.
Fodboldcentrene vil gøre brug af den nyeste viden for at skabe mere læring gennem leg. I centrene i Silkeborg og Høje Taastrup bliver der også testet nye miljøvenlige kunstgræsbaner.
De ni fodboldcentre forventes at stå klar i slutningen af 2027 og i løbet af 2028 – med undtagelse af Høje Taastrup, som forventes at stå klar i 2029.
Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet centrene med 200 millioner kroner.
Læs mere: Regionale fodboldcentre