30-04-2026
Støtte til nyt orlogshjem i Frederikshavn
Foto: KFUM’s Soldatermission
KFUM’s Soldatermission har modtaget en donation på 24 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til en omfattende renovering og udvidelse af orlogshjemmet i Frederikshavn. Donationen gør det muligt at skabe moderne, tidssvarende rammer for danske soldater, veteraner og deres pårørende – med fokus på fællesskab, trivsel og tryghed.
A.P. Møller Fonden støtter projektet for at bidrage til at skabe en stabil og omsorgsfuld ramme om hverdagen for danske soldater og veteraner og for at anerkende deres indsats for Danmarks sikkerhed. Fonden har indenfor den seneste tid doneret henholdsvis 49 millioner kroner til soldaterhjemmet i Rønne og Haderslev.
Læs mere: Orlogshjemmet i Frederikshavn