20-11-2023

A.P. Møller Fonden støtter oprensning af plastik fra verdenshavene

Foto: The Ocean Cleanup

Foto: The Ocean Cleanup

I 2024 støtter A.P. Møller Fonden udviklingen af metoder til at fjerne plastik fra verdenshavene. Plastik i havene er en af tidens største miljøudfordringer, fordi det har en stor negativ påvirkning på dyr og fødekæder.

Den hollandsk baserede NGO The Ocean Cleanup har siden 2013 arbejdet med at udvikle teknologier, der kan fjerne plastik fra havene og i videst muligt omfang genanvende det. Det sker ved at udvikle sikre, skalerbare og effektive opsamlingsmetoder i både havene og ved flodudløb.

A.P. Møller Fondens støtte på godt 120 millioner kroner går til The Ocean Cleanups afsluttende validering og udvikling af opsamlingsmetoderne i 2024, så det bliver muligt at benytte metoden i en større skala og med en lavere klimabelastning.

Mærsk Supply Service og A.P. Møller – Mærsk medvirker ligeledes i projektet.

Læs mere: A.P. Møller Fondens projektside
A.P. Møller Holding
The Ocean Cleanup