27-02-2026
Genåbning af Helligaandskirken i København
Foto: Rønnow Arkitekter
På søndag genåbner Helligaandskirken på Strøget med en festgudstjeneste efter to års omfattende renovering af kirkerummet til glæde for menighed, de mange besøgende og kommende generationer.
En donation på 27 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, har gjort det muligt foretage en tiltrængt udskiftning af kirkerummets ustabile trægulv, der i mange år har været dækket af et slidt nålefiltstæppe. Kirkerummet har nu et stengulv af ølandsfliser, som både understøtter rummets æstetik og akustik. Kirken har også fået et nyt varmeanlæg ligesom kirkens inventar er blevet nænsomt restaureret.
I forbindelse med byggearbejderne udførte Nationalmuseet arkæologisk udgravning under kirkekorets gulv, hvor de fandt jordiske rester efter adskillige begravelser fra 1600-1700-tallet.
Læs mere: Helligaandskirken