MAJESTÆTISK STATUE I NY BEKLÆDNING

Restaureringen af Frederiks V's rytterstatue har budt på mange udfordringer. Det kræver sin sten at holde til det hårde danske klima

Frederik V's rytterstatue står som et samlende midtpunkt på Amalienborg Slotsplads og regnes for en af verdens bedste rytterstatuer. Foto: jens Lindhe
Tidens tand havde gnavet dybt i monumentet fra 1700-tallet, da A.P. Møller Fonden i 1997 skænkede restaurering og afstøbning af statuen. Foto: Jens Lindhe
Både selve statuen, den marmorbeklædte piedestal og flisebelægning blev restaureret for at sikre klenodiet. Foto: Jens Lindhe
Uheldigvis opstod der hurtigt tegn på nedbrud af den nye marmorbeklædning, som viste sig at skyldes bly i soklen. Foto: Mette Marciniak, SLKE
Al marmor måtte udskiftes igen. Nye sten med rette udseende og robusthed fandt man i Carrara-området i Italien. Foto: Lars Kirkeby, SLKE
Monumentets sokkel kunne beklædes med 50 cm tykt marmor igen, denne gang beskyttet mod misfarvninger. Foto: Roberto Fortuna
De dygtigste folk i verden har fulgt marmorarbejdet for at sikre de nye sten, og samtidig er der skabt ny viden inden for feltet. Foto: Jens Lindhe
Efter mange udfordringer står rytterstatuen nu, som den skal på slotspladsen, med et udtryk så tæt på det oprindelige som muligt. Foto: Jens Lindhe

Som et samlende midtpunkt på Amalienborg Slotsplads står Frederik V's rytterstatue i bronze, præcis hvor Frederiksgadeaksen og Amaliegade krydser hinanden. Monumentet blev skabt i 1700-tallet af den franske billedhugger Jacques-Francois-Joseph Saly og bliver regnet for en af verdens bedste rytterstatuer. Den er i øvrigt også Danmarks største af slagsen.

Billedhuggeren Saly betonede Frederik V's rolle som landsfader og lod kongen skue ud over pladsen og sit folk. Foto: Jens Lindhe Billedhuggeren Saly betonede Frederik V's rolle som landsfader og lod kongen skue ud over pladsen og sit folk. Foto: Jens Lindhe

Mild majestæt

Med front mod Marmorkirken og iført antikkens kejserdragt skuer kongen ud over pladsen og sit folk fra en hest fanget i en roligt skridtende bevægelse. Saly betonede netop Frederik V's rolle som landsfader og ville "skildre vel hans smukke sjæl og lykkelige blanding af majestæt og mildhed", som billedhuggeren skriver i værket Beskrivelse over Statuen til Hest fra 1774.

Hele det 11,5 meter høje kunstværk består af rytterstatue, marmorbeklædt piedestal, trappe og gitter indhegnet af en række stenstøtter, en såkaldt bornerække.

Hesten bliver striglet

Tidens tand havde gnavet dybt i monumentet, fra rytterstatuen stod færdig i 1774 til 1997, hvor A.P. Møller Fonden skænkede restaurering og afstøbning af statuen i anledning af Dronning Margrethe II's 25-års regeringsjubilæum. Piedestalens marmorbelægning fremstod sort og misfarvet og smuldrede flere steder ved berøring. Tidligere tiders reparationsarbejder, omlægninger og fornyelser betød, at flisebelægningen havde bevæget sig væk fra Salys oprindelige plan for det enkelt komponerede nyklassicistiske monument.

Hesten havde brug for at blive striglet og monumentet bragt i overensstemmelse med den franske verdenskunstners oprindelige værk.

Sikret for eftertiden

Det store restaureringsarbejde pågik i perioden 1997-98, og en lang række fagpersoner var involveret i indsatsen for at sikre det nationale klenodie og genskabe de fysiske rammer omkring rytterstatuen. Den første del af projektet bestod i at lave den vigtige afformning af den 5,5 meter høje og 22 tons tunge bronzestatue.

"Man dokumenterede rytterstatuen i form af en gipsafstøbning, så man har en kopi, hvis der nogensinde skulle ske noget med Amalienborg. Den originale form gik tabt i 1700-tallet blandt andet på grund af støbemetoden", fortæller arkitekt Mette Marciniak fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Under restaureringen af statuen er der støbt en gipsmodel, så man har en kopi, hvis der skulle ske noget med Amalienborg. Foto: Charlotte Lauridsen, SLKE Under restaureringen af statuen er der støbt en gipsmodel, så man har en kopi, hvis der skulle ske noget med Amalienborg. Foto: Charlotte Lauridsen, SLKE

Gipsafstøbningen af den berømte rytterstatue vil blive tilgængelig for offentligheden sammen med en unik skulptursamling fra danske slotte, haver og byrum, når et såkaldt Lapidarium åbner i Christian IV's Bryghus i 2014, støttet af Fonden.

På baggrund af analyser af bronzens tilstand foretaget i 1970'erne vidste man, at selve bronzestatuen ikke krævede større arbejder. Mere ubekendt var tilstanden for piedestalens kerne af Nexøsandsten, hvor den tunge bronzefigurs vigtige ankerjern er grundfæstet. De blev efterstøbt med flydende bly i 1771, hvilket dengang forårsagede mindre revnedannelse. "Man lavede nogle forstærkninger ved hestens ene bagben, men der har ikke på noget tidspunkt været problemer med stabiliteten. Statuen står fuldstændig, som den skal", siger Mette Marciniak.

Uheld i held

Den største og mest komplicerede del af restaureringen i 1997-98 drejede sig om marmorbeklædningen af piedestalen, hvortil man skulle bruge 200 tons sten. For at Salys kunstværk kunne genskabes så tæt på det oprindelige som muligt, var det et stærkt ønske at finde en sten så lig den oprindelige som overhovedet muligt. "Efterfølgende har vi fundet ud af, at man måske var så heldig at finde en sten fra præcis samme stenbrud i Carrara-området i Italien, som Saly anvendte i 1700-tallet", fortæller Mette Marciniak.

Efter den første nyrestaurering opstod der pletvise gule misfarvninger af marmoret, som var vanskelige at forklare. Til slut viste de sig at stamme fra blyelementer i konstruktionen. Foto: Mette Marciniak, SLKE Efter den første nyrestaurering opstod der pletvise gule misfarvninger af marmoret, som var vanskelige at forklare. Til slut viste de sig at stamme fra blyelementer i konstruktionen. Foto: Mette Marciniak, SLKE

Uheldigvis var der store problemer med netop denne type sten. Kort efter indvielsen af det nyrestaurerede monument i november 1998 opstod der tegn på nedbrud af stenen. Ikke ulig de problemer, man havde konstateret tilbage i 1700-tallet, fortæller Mette Marciniak. Endvidere opstod der pletvise gule misfarvninger af marmoret, og med tiden blev misfarvningerne kraftigere. Hverken Styrelsens internationale netværk eller afholdelse af en international konference kunne hjælpe med at identificere årsagen til misfarvningerne. "Til sidst fandt vi ud af, at de skyldtes mineralet minium fra blyelementerne i konstruktionen".

Man forsøgte at rense marmoret for misfarvningerne, men uden resultat. "De allerede nedbrudte sten kombineret med misfarvningerne betød, at man for nogle år siden tog den drastiske beslutning at skifte al marmor ud på hele piedestalen", siger Mette Marciniak.

Udfordrende marmor

Med en ny donation fra A.P. Møller Fonden i 2009 gik Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i gang med at kvalitetssikre de nye sten. De skulle igen være så tæt på Salys oprindelige valg af marmor som muligt, men med bedre tekniske egenskaber. Som man aner, kræver det nemlig sin sten at holde til det hårde danske vejrlig.

"Vi nedsatte en international granskergruppe med de dygtigste folk i verden på feltet til at følge projektet. Det drejede sig som en svensk stentekniker og arkitekt, en geolog fra Portugal og en kemiker fra Italien", fortæller Mette Marciniak.

I de gamle arkivalier fandt man Salys egne ord for, at marmoret skulle have en hvid baggrund med tydelige grå åretegninger. Kun i Carrara-området i Italien er der sten med det rigtige æstetiske udtryk, og efter mange prøvetagninger og studier fandt man ved Madielle-bruddet en marmortype, der havde alle de kvaliteter, man eftersøgte.

 

Monumentets kerne efter fjernelsen af den misfarvede marmor i 2008. Mellem den nye marmorbeklædning og sokkelkernen er der nu et hulrum for at undgå misfarvninger. Foto: Roberto Fortuna Monumentets kerne efter fjernelsen af den misfarvede marmor i 2008. Mellem den nye marmorbeklædning og sokkelkernen er der nu et hulrum for at undgå misfarvninger. Foto: Roberto Fortuna

Væk med skæmmende bly

Da blyforekomsterne i konstruktionen af piedestalen var årsag til misfarvningerne, har man i arbejdet med den nye marmorbeklædning fjernet så meget bly som overhovedet muligt. Eksempelvis er synligt bly omkring ankrene i piedestalens kerne forseglet, og en mørtelbaseret membran erstatter en tidligere blykappe på piedestalen. Det er dog ikke muligt at fjerne al bly fra monumentets kerne, fremhæver Mette Marciniak. Derfor er der konstrueret et hulrum mellem den 50 cm tykke marmorbeklædning og selve sokkelkernen. "Det betyder, at der ikke er direkte kontakt mellem marmoret og blyet, og blyforbindelserne derfor ikke længere kan vandre fra kernen og ud i marmoret med misfarvninger til følge", fortæller Mette Marciniak.

Efter de mange udfordringer er målet nu omsider nået. Frederiks V's rytterstatue står, som den skal, med et æstetisk og arkitektonisk udtryk så tæt på Salys oprindelige kunstværk som muligt. Samtidig er der skabt ny viden, som har påkaldt sig international interesse.

Redaktionen afsluttet november 2013

Tags

Anlæg/Parker Historie/Kulturhistorie Kultur Kulturarv Restaurering