FREDENSBORGS STORE BAROKHAVE

Nicolas-Henri Jardin og Johannes Wiedewelts "totalkunstværk" fra 1700-tallet er genskabt efter fem års restaurering

Efter fem års omfattende nyrenovering står Fredensborg Slotshave i dag som en gennemført barokhave i international klasse. Foto: Simon Lautrop
Haven er ført tilbage til sin form fra 1759, hvor den som landets første slotshaveanlæg blev skabt som 'totalkunstværk'. Foto: Simon Lautrop
Snorlige rækker af nyplantede lindetræer og det imponerende opbud af skulpturer understreger de lange linjer i landskabet. Foto: Simon Lautrop
En genskabt græsrabat strækker sig som en grøn løber ned gennem Brede Allé og mod Esrum Sø. Foto: Simon Lautrop
På den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardins plan fra 1759 ses, hvordan haven er centreret omkring Brede Allé. Foto: SLKE
Wiedewelts skulpturer fra 1760'erne anses for enestående i dansk kunsthistorie. Her hans snit af Brede Allé og Danmarksmonumentet. Foto: SLKE
Effektfuldt markerer Danmarks- og Norges-monumenterne indgangen til Brede Allé. Foto: Simon Lautrop
Havens skulpturer var inden renoveringen meget medtagne af tidens tand, men er nu blevet genhugget. Foto: Mette Marciniak/Simon Lautrop
Her er det en af de såkaldte 'bortførelsesgrupper', Paris og den smukke Helene, før og efter genhugningen. Foto: Simon Lautrop
Nu kan gæsterne i Fredensborg igen opleve det harmoniske samspil mellem slot, have og landskab, som kendetegner den perfekte barokhave. Foto: Simon Lautrop

Som lamellerne i en smuk og harmonisk vifte stråler syv alléer ud fra ét og samme punkt øverst i parterret i Fredensborg Slotshave. Det halvcirkelformede haverum med de klippede buksbomhække og slyngede blomstermonogrammer udgør det absolutte centrum for slotshaven: Et indtryk, der forstærkes af den perlerække af skulpturer i marmor og sandsten, der kranser parterret. Stiller man sig lige her med ryggen til slottet, suger alléerne og deres vekslende mønster af lys og skygge blikket til sig og fører det ned gennem det nordsjællandske landskab, til det ender i Esrum Sø.

Symmetri, dybde og perspektiv

Af de syv alléer skiller Brede Allé sig ud. Med sine to dobbelte og snorlige rækker af nyplantede og slanke lindetræer og det imponerende opbud af skulpturer understreger den de lange linjer i landskabet.

Som lameller i en vifte stråler syv alléer ud fra ét punkt øverst i parterret i Fredensborg Slotshave. Foto: Simon Lautrop Som lameller i en vifte stråler syv alléer ud fra ét punkt øverst i parterret i Fredensborg Slotshave. Foto: Simon Lautrop

Som midterakse for hele ensemblet - slot, have og landskab - indtager alléen en central position i den havearkitektoniske komposition. Den er kronen på værket, hvorom alting skal spejle sig og give havegæsterne den oplevelse af symmetri, dybde og perspektiv, som 1700-tallets barokhave stræbte efter at formidle.

Have i verdensklasse

Det er ikke kun i en dansk sammenhæng, at Fredensborg Slotshave er noget særligt. Også internationalt kan den måle sig med sine forbilleder, selv barokhaven i Versailles uden for Paris. Om ikke i størrelse så i slotshavens fint afstemte arkitektoniske og kunstneriske kvaliteter - det harmoniske samspil mellem slot, have og det omkringliggende landskab, som netop kendetegner den perfekte barokhave.

Set fra parterret står disse kvaliteter i dag efter fem års omfattende nyrenovering igen tydeligt frem. Formålet med renoveringen har da også været i hovedtræk at føre Fredensborg Slotshave tilbage til den form, den fik i 1759, da Wiedewelt og Jardin skabte landets første slotshaveanlæg som 'totalkunstværk'. Centrale elementer i renoveringen er Brede Allé, parterrehaven, der i dag fremstår mere forenklet end på Jardins tid, og de imponerende skulpturgrupper fra perioden. Renoveringen blev afsluttet i september 2013 med officiel åbning samme måned. Fonden støttede projektet med 49 mio. kr.

'Totalkunstværk'

Grundlaget for Frederik V's barokhave blev allerede lagt af hans farfar, Frederik IV og dennes havearkitekt Johan Cornelius Krieger i 1720'erne. Selv indforskrev Frederik V to af tidens store kapaciteter inden for arkitektur og billedhuggerkunst: Dels den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin og dels den unge danske billedhugger Johannes Wiedewelt, der efter flere års ophold i Paris og Rom i 1758 bragte tidens nye strømninger med sig hjem.

Den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardin blev hentet til Danmark af Frederik den 5. for at skabe barokhaveanlægget. Her en af Jardins tegninger fra 1759. Billede: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardin blev hentet til Danmark af Frederik den 5. for at skabe barokhaveanlægget. Her en af Jardins tegninger fra 1759. Billede: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Sammen skabte de to markante personligheder et totalkunstværk, hvor de videreudviklede haven på baggrund af Kriegers grundstruktur med allésystemets syv sigtelinjer.

Johannes Wiedewelt havde allerede leveret to skulpturer til haveanlægget i 1760 som en fødselsdagsgave til kongen. Og i de følgende år skabte han herefter et større antal skulpturer, der fra deres tilblivelse var tænkt ind som effektfulde elementer i slotshaven. Det gælder Danmarks- og Norges-monumenterne, som markerer indgangen til Brede Allé, og de fire såkaldte bortførelsesgrupper og fire trofæer, der, som tiden foreskrev, var inspireret af græsk-romersk kunst. Som dengang er de i dag placeret i den græsrabat, der nu er genskabt, og som strækker sig som en perfekt og skarpt markeret grøn løber ned gennem alléen.

Tidens tand og vekslende smag

Vækst, tidens tand og vekslende smag havde i løbet af mere end 250 år ændret Jardin og Wiedewelts haveanlæg. Under havearkitekt Rudolf Rothe blev den stramme barokform i 1840'erne blødt op. Tidens romantiske ideal dikterede en skovhave: En have med mere naturlige og snoede stier, der førte gennem lysninger og forbi enkeltstående træer. Rothe valgte dog at bevare store dele af allékarakteren, Brede Allé som hovedakse med den grønne plæne i midten og Wiedewelts skulpturer ned langs græstæppet.

En af renoveringens helt store kraftpræstationer har netop været restaureringen af Wiedewelts skulpturgrupper: En opgave, som Raadvad Stenhuggeri sammen med en række andre stenhuggerier har været mestre for. Især sandstensskulpturerne var medtaget. Efter flere århundreders skiftende vind og vejrlig var stenmaterialet så nedbrudt, at mange af dem også af sikkerhedsmæssige grunde måtte tages ned.

Det møjsommelige arbejde med genhugning af skulpturerne har bl.a. omfattet, at punkter fra en gipsmodel er overført til stenen ved hjælp af et punkteringsapparat. Foto: Simon Lautrop Det møjsommelige arbejde med genhugning af skulpturerne har bl.a. omfattet, at punkter fra en gipsmodel er overført til stenen ved hjælp af et punkteringsapparat. Foto: Simon Lautrop

I takt med at de over tid er demonteret, er der lavet gipsafformninger af alle værker for at bevare deres originale form og Wiedewelts kunstneriske idé. Og det er netop disse afformninger, som blandt andre Rådvad Stenhuggeri har brugt til at rekonstruere og genhugge skulpturerne til Brede Allé efter. Et møjsommeligt arbejde. For nogle af værkerne har det strakt sig over flere år, fra de første hjælpepunkter blev overført fra gipsmodellen til stenblokken ved hjælp af et punkteringsapparat, og til genhugningen af værket var tilendebragt.

Wiedewelts skulpturer betragtes i dag som enestående i dansk kunsthistorie, og de bidrager i høj grad til, at anlægget kan kaldes et totalkunstværk, og at Fredensborg Slotshave ikke kun trækker de lange linjer i landskabet, men som helhed også trækker de lange sigtelinjer i dansk kunst og kulturhistorie.

Redaktionen afsluttet februar 2014

Tags

Anlæg/Parker Historie/Kulturhistorie Kulturarv Landskab