TILGÆNGELIGHED I VERDENSKLASSE

Alle uanset handicap skal kunne bruge handicaporganisationernes nye hovedsæde i Høje Taastrup

Verdens mest tilgængelige kontorhus. Det var ambitionen for Danske Handicaporganisationers domicil, som blev indviet i december 2012. Foto: Martin Schubert/CUBO
Omkring bygningens indre, kantede atrium ligger fire kontorfløje i flere etager. Foto: Martin Schubert/CUBO
Receptionen er naturligvis designet i flere højder, så skranken også passer til besøgende i rullestol. Foto: Martin Schubert/ CUBO
En bred vifte af "vejvisere" gør det muligt at orientere sig efter bl.a. farver, etage- og kontornumre. Foto: Martin Schubert/ CUBO
På trapperne er gelændre forsynet med punktskrift for blinde og svagsynede. Foto: Martin Schubert/CUBO
De fire kontorfløje har hver deres farve, der både tager hensyn til synshandicap og farvefølsomme mennesker. Foto: Martin Schubert/CUBO
Huset blev i 2013 prisbelønnet som "Årets byggeri" for sin "unikke blanding af flot arkitektur og tilgængelighed. Foto: Martin Schubert/CUBO

Ambitionerne var store, da Danske Handicaporganisationer, DH, besluttede, at deres nye domicil i Høje Taastrup vest for København også skulle være verdens mest tilgængelige kontorhus. Huset er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond, og to år efter indvielsen kan DH slå to streger under resultatet. Målsætningen er indfriet. Og i 2013 blev huset så yderligere belønnet med arkitekturprisen "Årets byggeri" for sin "unikke blanding af flot arkitektur og tilgængelighed".

Tænkes ind fra starten

En af dem, der har været med fra idé over byggeproces til en hverdag i huset, er Thorkild Olesen, formand for DH og landsformand for Dansk Blindesamfund.

"Der findes megen viden om tilgængelighed, men tilgængelighed er ikke en eksakt størrelse", forklarer han. Derfor har handicaporganisationerne, arkitekter og entreprenører lagt et stort forarbejde i projektet og samarbejdet om at udvikle den stribe af nyskabende løsninger, der gør, at kontorhuset nu kan bruges af alle uanset type af handicap.

Gode parkeringsforhold bidrager til tilgængeligheden for husets mange brugere. Foto: Martin Schubert/CUBO Gode parkeringsforhold bidrager til tilgængeligheden for husets mange brugere. Foto: Martin Schubert/CUBO

Faktisk blev grundlaget lagt, inden de fem byggekonsortier, der havde prækvalificeret sig, var gået i gang med at udarbejde deres konkurrenceforslag. Hvert konsortium blev inden inviteret til workshops om tilgængelighed sammen med Statens Byggeforskningsinstitut og repræsentanter fra handicaporganisationerne. Initiativet skulle give dem mulighed for at samtænke de arkitektoniske greb med de rette løsninger helt fra skitseniveauet.

"Det er vigtigt at tænke tilgængeligheden ind fra starten. Byggeriet bliver dyrere, hvis man skal løse en udfordring undervejs, viser erfaringerne", siger Thorkild Olesen. Det var netop en forudsætning, at de innovative løsninger ikke måtte gøre projektet dyrere end andre kontorbyggerier. En målsætning, som også blev overholdt.

Fra "O" til organisk form

Workshoppen og samarbejdet med syv brugergrupper, som konsortiet kunne afprøve deres idéer hos, fik grundlæggende betydning for, hvordan huset ser ud i dag. Det fortæller arkitekt Per Ravn fra CUBO Arkitekter, der i et konsortium med NCC, Force 4, Niras og Møller & Grønborg vandt arkitektkonkurrencen.

Mindre afstande for gangbesværede og bedre orienteringsmuligheder for blinde var nogle af resultaterne af arkitekternes dialog med et brugerpanel. Foto: Martin Schubert/CUBO Mindre afstande for gangbesværede og bedre orienteringsmuligheder for blinde var nogle af resultaterne af arkitekternes dialog med et brugerpanel. Foto: Martin Schubert/CUBO

Oprindelig havde CUBO Arkitekter et cirkelrundt hus med et centralt udendørs gårdrum på skitseblokken. Det ville give dagslys nok til det kontorareal, der var behov for. Men dialogen med brugerpanelet afdækkede, at bl.a. afstandene til toiletterne ville blive en udfordring for brugere med gangbesvær, og at en cirkelrund gang er vanskelig for blinde at orientere sig i, fordi den i princippet er uendelig.

"Derfor valgte vi at trykke cirklen et par steder, så rundgangen blev mindre. Derved opstod bygningens nuværende organiske form med et indre atrium og fire fløje. Husets endelige udseende udspringer altså af den indledende dialog om optimal tilgængelighed for alle".

Brandsikker elevator

To af de nyskabende elementer i huset findes omkring elevatorerne. Normalt må man ikke bruge en elevator, hvis det brænder. Men i Handicaporganisationernes Hus behøver kørestolsbrugere ikke længere at vente på redningsfolk. De kan ligesom alle andre begive sig mod udgangen, hvis brandalarmen lyder. Branddøre i området omkring elevatorerne sørger nemlig for, at området og elevatorskakten afskærmes. Samtidig skabes der et overtryk, så røg eller flammer ikke trænger ind i sikkerhedszonen.

Husets elevatorer er brandsikrede og kan anvendes uden brug af hænder: En knap ved gulvet kan aktiveres med et stød fra en kørestol. Foto: Martin Schubert/CUBO Husets elevatorer er brandsikrede og kan anvendes uden brug af hænder: En knap ved gulvet kan aktiveres med et stød fra en kørestol. Foto: Martin Schubert/CUBO

"Trygheden er en vigtig faktor", siger Thorkild Olesen og forklarer, at elevatoren også har fået en feature, der letter anvendelsen for den, der ikke kan bruge hænderne. Alle elevatorer har en stor knap, der sidder på væggen lige over gulvhøjde, og som man kan aktivere med et let stød fra kørestolen. Elevatoren vil herefter automatisk gøre holdt og åbne dørene på hver etage.

Der tages højde for modsatrettede behov

DH repræsenterer 33 medlemsorganisationer. Medarbejdere og brugere af huset kan derfor have meget forskelligartede funktionsnedsættelser. Det bliver der så vidt muligt taget højde for, så det, der vil være en optimal løsning for én gruppe, ikke skaber gener for en anden. Som eksempel peger Thorkild Olesen på, at mange blinde og svagsynede har førerhund. Det spiller ikke nødvendigvis så godt sammen med, at mange allergikere og astmatikere ikke kan tåle hundehår. Løsningen er, at organisationerne ikke bor på samme etage, og at luften i bygningen bliver udskiftet 2,5 gange oftere end i et almindeligt kontorbyggeri, så der skabes et allergivenligt miljø.

Med 33 medlemsorganisationer skal huset sikre tilgængelighed for medarbejdere og brugere med meget forskelligartede funktionsnedsættelser. Foto: DanSign Med 33 medlemsorganisationer skal huset sikre tilgængelighed for medarbejdere og brugere med meget forskelligartede funktionsnedsættelser. Foto: DanSign

Et andet område, hvor der er brug for løsninger, som er målrettet forskellige og måske modsatrettede behov, er den måde, man orienterer sig på i huset. Her har arkitekterne udviklet en bred vifte af "vejvisere", så man kan vælge den løsning, der fungerer bedst for en selv. Har man f.eks. en hjerneskade eller en udviklingshæmning, kan det være en hjælp at finde rundt via farver. Derfor har de fire kontorfløje hver deres farve. For at tage hensyn til synshandicap har man valgt tydelige kontrastfarver, men farverne er samtidig valgt, så de i så ringe grad som muligt påvirker farvefølsomme mennesker. Farveblinde kan til gengæld bruge etagenummer og kontornummerering, og selvfølgelig er trappegelænderet forsynet med punktskrift, så blinde og svagsynede ved, hvilken etage de er nået til.

Perforeret træ giver god akustik

"Noget andet, som er lykkedes rigtig godt, er lydforholdene i huset. Akustikken er perfekt og behagelig. Vi oplever ikke den efterklang, man ofte finder i store atriumrum, der går igennem flere etager. Det er en fordel for alle, men ikke mindst for mennesker med hørehandicap", påpeger Thorkild Olesen.

De gode akustiske forhold skyldes atriets form, lydabsorberende loftflader og en udstrakt brug af perforeret træ. Det gælder især de hvide paneler med en bagvedliggende lyddug. Panelerne er monteret som dekorativt rækværk på hovedtrappen og de balkoner, der på hver etage forbinder husets fire fløje.

Perforeret træ i paneler og rækværk er med til at sikre gode akustiske forhold - vigtigt ikke mindst for mennesker med hørehandicap. Foto: Martin Schubert/CUBO Perforeret træ i paneler og rækværk er med til at sikre gode akustiske forhold - vigtigt ikke mindst for mennesker med hørehandicap. Foto: Martin Schubert/CUBO

Showcase modelbyggeri

Fra starten har det været prioriteret, at byggeriet skulle fungere som det gode eksempel, andre kan lære af. Konkret er byggeriets hovedentreprenør NCC, Københavns Kommune og Dansk Blindesamfund netop i gang med et plejehjemscenter i Valby, hvor man bygger videre på erfaringerne fra Handicaporganisationernes Hus. Også hos CUBO Arkitekter fortæller Per Ravn, at man bærer den nye indsigt i tilgængelighed med sig.

Men helt generelt har interessen for erfaringerne fra Handicaporganisationernes Hus været overvældende. Alene i 2014 var der omkring 1.000 besøg fra ind- og udland. Blandt dem arkitektvirksomheder, handicapråd i kommunerne, de nye supersygehusbyggerier og kommunalforvaltninger, fortæller Thorkild Olesen.

Redaktionen afsluttet marts 2015

Tags

Arkitektur Handicap Nybyggeri