Minerydning i Vietnam
Dansk minerydningsindsats i Vietnam giver lokalbefolkningen jorden tilbage i en af landets mest minerede provinser
Vietnam er et af de lande i verden, der er mest forurenet af ueksploderet ammunition. Den ligger ved gangstier, tæt på skoler, i baghaver, i junglen og på landbrugsjord og udgør en stor fare for befolkningen. Det meste stammer fra Vietnamkrigen i 1960’erne og 1970’erne, og landets myndigheder anslår, at cirka 20 procent af landets totale areal er forurenet.
Ekstremt kontamineret
Danish Demining Group, Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, har siden 2013 arbejdet med at rydde ueksploderet ammunition i Quang Nam-provinsen i det centrale Vietnam. "Det er den tredjemest kontaminerede provins i Vietnam, men ’tredjemest’ betyder stadig ekstremt kontamineret", siger Rune Bech Persson, Programme and Operations Coordinator med ansvar for Vietnam, som han netop har besøgt. I et af Quang Nams distrikter opdager rydningshold mindst to stykker ueksploderet ammunition i områder på kun 50 X 50 meter. "De er lige så farlige nu, som de var, da de blev kastet for over 50 år siden. Nogle af dem er endnu farligere".
Man har kun identificeret få miner i Vietnam, så Danish Demining Group fokuserer på at fjerne nogle af de enorme mængder ueksploderet ammunition. Rydningsindsatsen i Quang Nam-provinsen er muliggjort ved en donation fra den A.P. Møllerske Støttefond.
Mindre rydningshold tager rundt i provinsen og taler med de lokale om, hvor de farlige områder er. Foto: Ken Hermann
Når den ueksploderede ammunition er fundet, graves den forsigtigt fri. Foto: Ken Hermann
Krigsresterne forsynes med en detonator, så de kan blive sprængt. Foto: Ken Hermann
Kontrollerede sprængninger sker kun mellem klokken 13 og 15, så befolkningen ikke bliver skræmt. Foto: Ken Hermann
Vigtig landbrugsjord er ligesom befærdede steder højt prioriteret at få ryddet. Foto: Ken Hermann
Kapacitetsopbygning er et vigtigt mål i projektet, så lokale på længere sigt kan overtage arbejdet. Foto: Ken Hermann
Mindre rydningshold tager rundt i provinsen og taler med de lokale om, hvor de farlige områder er. Foto: Ken Hermann
Når den ueksploderede ammunition er fundet, graves den forsigtigt fri. Foto: Ken Hermann
Krigsresterne forsynes med en detonator, så de kan blive sprængt. Foto: Ken Hermann
Kontrollerede sprængninger sker kun mellem klokken 13 og 15, så befolkningen ikke bliver skræmt. Foto: Ken Hermann
Vigtig landbrugsjord er ligesom befærdede steder højt prioriteret at få ryddet. Foto: Ken Hermann
Kapacitetsopbygning er et vigtigt mål i projektet, så lokale på længere sigt kan overtage arbejdet. Foto: Ken Hermann
Man forestiller sig, at de unge er mere oplyste, men i virkeligheden går vigtig viden tabt, efterhånden som krigsgenerationen dør,
Rune Bech Persson, Dansk Flygtningehjælp
Krigsgeneration kender farerne
Alle minerydningsorganisationer inklusive Danish Demining Group arbejder med helt standardiserede procedurer, der blev etableret i 1990’erne. Rydningsarbejdet starter med at få et overblik over de kontaminerede områder. Her tager et mindre hold ud til landsbyer i de pågældende distrikter og laver spørgeundersøgelser. "Holdet er i landsbyen to til fem dage. Især de ældre ved, hvor de farlige områder er, for de har levet tæt på dem i 50 år. De ved ofte, hvilke typer bomber der er faldet, og hvordan en såkaldt BLU3- og BLU61- eller klyngebombe ser ud".
Tags
Sociale indsatser
Sundhed