7-05-2026

Outdoorcentre på vej til hele landet

Foto: DIF

Foto: DIF

Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.

Med donationen bliver det muligt for Danmarks Idrætsforbund (DIF) at udvikle et koncept for et helt nyt moderne outdoorcenter, som efterfølgende doneres til syv til ti kommuner rundt i landet, som skal bygge og drive centrene.

For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at bidrage til, at endnu flere danskere kan være aktive i naturen under ordnede forhold, hvor hensyn mellem mennesker og naturen balanceres.

Læs mere: Outdoorcentre