10-06-2026
Boliger til veteraner på vej til Sjælland
Foto: KFUM’s Soldatermission
En donation på 66 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt for KFUM’s Soldatermission at bygge flere nye boliger og fællesfaciliteter til veteraner, som har brug for støtte til at komme videre i livet.
Boligerne skal ligge ved Høvelte Kaserne og KFUM’s Soldaterhjem i Nordsjælland tæt på naturen. I dag findes der ikke et lignende tilbud til veteranerne øst for Storebælt.
A.P. Møller Fonden støtter projektet for at bidrage til en stabil og omsorgsfuld ramme om hverdagen for danske soldater og veteraner og for at anerkende deres indsats for Danmarks sikkerhed.
Senest har Fonden støttet nye soldaterhjem i Rønne, Haderslev og Frederikshavn.
Læs mere: Veteranboliger i Høvelte