HUSETS HJERTE

Diakonissestiftelsen står bag Danmarks første nybyggede hospice i bynære omgivelser

Fra hospicets tagterrasse er der kig til den omgivende by, samtidig med at patienter og pårørende kan være i fred. Foto: Adam Mørk

Har man levet sit liv i storbyen, skal man også have mulighed for at dø der. Det er den enkle vision bag Diakonissestiftelsens nybyggede byhospice på Frederiksberg.

Med sin placering på en stille villavej blot få hundrede meter fra travle hovedstadsveje indfrier det nye byggeri sin vision. Patienter og pårørende kan høre storbyen summe og samtidig mærke roen i de nære omgivelser. Indenfor understreges roen med afdæmpede farver, runde former og behagelige møbler. Overalt er der kig ud i grønne omgivelser eller den indre gårdhave med en stille rislende fontæne. Her sidder patienter og besøgende diskret tilbagetrukket og taler sammen i solen.

Runde former og afdæmpede farver går igen i hospicets lindrende arkitektur, bl.a. i den indre gårdhave. Foto: Adam Mørk
Lyse og venlige fællesrum kan bruges af alle, også pårørende. Foto: Adam Mørk
Gode køkkenfaciliteter er med til at understøtte de pårørende, der her kan brygge kaffe eller lave en lille privat middag. Foto: Adam Mørk
De nye rammer giver en rolig og varm atmosfære, der ikke minder om en "institution". Foto: Adam Mørk
Byhospicet fik i oktober 2017 rosende omtale i Frederiksberg kommunes præmieringsordning for nybyggeri. Foto: Adam Mørk

En ledetråd for udformningen af det nye hospice har været ”lindrende arkitektur”, forklarer hospicechef Helle Tingrupp: ”Når man er så sanselig, som man er, når man er ved livets afslutning, bliver her nødt til at være en rolig og varm atmosfære. Vi kan ikke helbrede patienterne, men vi kan lindre dem, så de og deres pårørende formår at leve med døden i vente på de bedst mulige betingelser”.

Bygger på erfaringer
Diakonissestiftelsen har drevet hospice siden 1997. De mange års praksis med op til 180 indlæggelser om året har givet en omfattende erfaring med at drage omsorg for døende og deres pårørende samt de ønsker og behov, som opstår. Disse erfaringer er i et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og NORD Architects nu omsat i konkrete løsninger.

Hospicet er bygget i diakonissernes gamle have midt på Frederiksberg. Foto: Adam Mørk Hospicet er bygget i diakonissernes gamle have midt på Frederiksberg. Foto: Adam Mørk

Samtidig er det nye hus betydeligt større end det oprindelige, ligesom antallet af patientstuer er vokset fra 10 til 16. Stedet kan dermed imødekomme det stigende ønske blandt mennesker i hovedstadsområdet om at afslutte livet i trygge rammer.

Hjemlighed og genkendelighed
Noget af det væsentligste for hospicepatienter er oplevelsen af hjemlighed og genkendelighed. Det kan skabe tryghed og give ro og plads til mentale processer, fortæller Helle Tingrupp. Det er baggrunden for, at det relativt store hus er brudt ned i mindre enheder med op til fire patientstuer. Men da muligheden for fællesskab også er et behov, er patientfløjene placeret rundt om fællesarealet på de to etager. Dermed ligger ingen isoleret for enden af lange gange, som det kan være tilfældet i traditionelt hospitalsbyggeri. I det hele taget har man, så vidt muligt, undgået elementer, der kan minde om ”institution” eller ”hospital”. Det betyder bl.a., at tilkobling til hospitalsudstyr og hjælpemidler i patientstuerne er skjult i skabe.

Oplevelsen af hjemlighed og genkendelighed har været væsentlig for indretningen. Foto: Adam Mørk Oplevelsen af hjemlighed og genkendelighed har været væsentlig for indretningen. Foto: Adam Mørk

Det hjemlige look har også været afgørende for valg af farver, materialer og møbleringen, som består af både nyt design og klassikere. ”Der skal være noget, som vækker genkendelse, sådan som de nyproducerede versioner af FDB-stolene fra 1950’erne f.eks. gør det hos mange ældre”, påpeger Helle Tingrupp. Patienterne har desuden mulighed for at sætte deres eget præg på patientstuen med potteplanter, vaser, billeder eller andre mindre genstande, der betyder noget for dem.

Pårørende er vigtige for et hospiceforløb, derfor har udformningen af det nye hus også haft fokus på at støtte dem igennem de knapt tre uger, patienterne normalt er indlagt. Således er der indrettet et veludstyret køkken, hvor man kan brygge kaffe, anrette bakker med frugt eller endda forberede en lille privat middag. Endvidere har det stor betydning for de pårørende, at det er blevet nemmere at overnatte i de meget større patientstuer.

I gårdhaven og på tagterrassen kan patienter komme ud under åben himmel, også hvis de ligger i sengen. Foto: Adam Mørk I gårdhaven og på tagterrassen kan patienter komme ud under åben himmel, også hvis de ligger i sengen. Foto: Adam Mørk

Det private i det fælles
Større og bedre fællesarealer stod højt på ønskelisten. De er indrettet centralt i byggeriet omkring et atrium i dobbelthøjde, der skaber kontakt mellem etagerne. Samtidig imødekommer hospicet behovet for, at patienter og deres familier kan trække sig tilbage og være skærmet for omverdenens blikke. Blandt andet er førstesalens fællesområde indrettet, så man kan være mere privat end i stueetagen, ligesom der mange steder i huset er indrettet intime rum i rummet til private samtaler eller fordybelse. Det gælder også i gårdhaven og på tagterrassen, hvor man kan køre hospitalssenge ud. "Mange af vores patienter har måske ikke været uden for en dør i lang tid, når de kommer her. Nu kan vi imødekomme deres ønske om at komme ud og mærke, at der er højt til loftet, og se himlen", forklarer Helle Tingrupp.

NORD Architects har arbejdet målrettet med akustikken. God akustik er med til at skabe ro, og den er vigtig, når man afholder mindre arrangementer i fællesområdet. ”Flyglet lyder fantastisk, og lyden forplanter sig ud i patientstuerne. Det betyder, at man kan få en oplevelse uden at være direkte eksponeret og samtidig være en del af fællesskabet. Vi har haft besøg af skuespillere, der læser op, og af kor og musikere, som spiller og synger”.

I det store fællesrum med flygel er der fællesspisning og andre aktiviteter for de, som orker. Foto: Adam Mørk I det store fællesrum med flygel er der fællesspisning og andre aktiviteter for de, som orker. Foto: Adam Mørk

Målet om at gøre fællesarealerne til ”husets hjerte” er i høj grad indfriet, vurderer Helle Tingrupp. ”Her er især aktiviteter om eftermiddagen, når stuegang, fysioterapi osv. er overstået. Om aftenen spiser de patienter, der har overskud til det, aftensmad sammen. Vi dækker op og gør det hyggeligt, som man vil gøre hjemme i en familie. Det er også herude, vi en gang om ugen har musikandagt med vores præst”.

En god arbejdsplads byder velkommen
Et andet væsentligt mål for udformningen af den nye bygning har været at løfte det professionelle arbejde og skabe en god arbejdsplads. I modsætning til tidligere er administration og det patientrettede team nu under samme tag. Det har styrket samarbejdet. Der er ligeledes blevet bedre plads, og man har kunnet indbygge ny teknologi og tage nye hjælpemidler i brug. ”Jeg synes afgjort, at vi oplever et kvalitetsløft i hverdagen”, konkluderer Helle Tingrupp.

Hospicet er bygget i en skala, der matcher de omkringliggende huse i villakvarteret. Foto: Adam Mørk Hospicet er bygget i en skala, der matcher de omkringliggende huse i villakvarteret. Foto: Adam Mørk

Hensyn til omgivelserne
I sit ydre tager arkitekturen hensyn til, at hospicet ligger midt i et kvarter med store, gamle villaer. Det er bygget i en skala, der matcher de omkringliggende huse. Med sin matpatinerede beklædning i tombak trækker byggeriet sig som de øvrige villaer lidt diskret tilbage i sin forhave. Frederiksberg har da også i oktober 2017 belønnet det nye hospice med en rosende omtale i kommunens præmieringsordning for nybyggeri.

Redaktionen afsluttet marts 2015
Artiklen er opdateret i oktober 2017