HUSE SKAL ÅNDE

Testhus i Ringsted skal dokumentere, at diffusionsåbne konstruktioner fremstillet af bæredygtige materialer overflødiggør mekanisk ventilation i fremtidens boligbyggeri

Det åndbare hus er tækket med strå, der fordeler tagets fugt og afgiver den til luften. Foto: Jane Ostermann-Petersen
Testhuset i Ringsted er bygget til at kunne ånde fra yderst til inderst. Foto: Jane Ostermann-Petersen
Målinger af afgasning og fugt er i fuld gang inde i huset, og efter det første år flytter en familie ind. Foto: Jane Ostermann-Petersen
Bæredygtige materialer giver minimal afgasning af skadelige stoffer, så der kan spares ventilation og varme. Foto: Jane Ostermann-Petersen
Indvendigt består væggene af lerpudsede gipsplader, der nogle steder er malet med naturmaling. Foto: Jane Ostermann-Petersen
Husets fundament er naturligvis også bæredygtigt: Mod terræn er gulvet isoleret med opskummet restglas. Foto: Egen Vinding & Datter

Energikrisen i 1970'erne blev katalysator for en kædereaktion af forkerte byggetekniske løsninger. Dem slås vi stadig med i dag, mener direktør Lars Koefoed Jørgensen fra firmaet Egen Vinding og Datter (EVD). Han beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri og har i mange år arbejdet med udvikling af 'åndbare huse', også kaldet 'diffusionsåbne konstruktioner'.

Fugt, skimmelsvamp og ventilation

Ifølge Lars Jørgensen startede problemerne med den øgede isolering af danskernes boliger, som fulgte oliekrisens krav om energioptimering. De store mængder isoleringsmateriale af mineraluld viste sig nemlig at holde på fugten og skabe råd, fortæller han.

Åndbare huse kaldes også 'diffusionsåbne konstruktioner', fordi de kan transportere og afgive den fugt, der har skabt problemer i mange danske boliger. Foto: Egen Vinding & Datter Åndbare huse kaldes også 'diffusionsåbne konstruktioner', fordi de kan transportere og afgive den fugt, der har skabt problemer i mange danske boliger. Foto: Egen Vinding & Datter

Anvendelse af plastikfolie - også kendt som dampspærre - skulle løse problemet ved at holde fugten væk fra isoleringsmaterialet. Det virkede sådan set, men resulterede til gengæld i, at fugten nu blev inde i den tætte bolig og dannede helbredsskadelig skimmelsvamp. Øget ventilation blev svaret på svampeproblemet, men de mekaniske ventilationsanlæg, man installerede, modvirkede energioptimeringen, fordi de trak for meget varme ud af husene. Det problem skulle vekselvarmeanlæggene så løse, men de var dyre i drift, de larmede og skulle i øvrigt rengøres jævnligt for at undgå ophobning af giftige partikler og skimmelsvamp.

"Siden 1970'erne har man altså bevæget sig ad en vej, som har vist sig at være helt forkert", konkluderer han. "I stedet skulle man have arbejdet på at fremstille vægge og isoleringsmateriale, der kunne optage, afgive og transportere fugten, så den bevæger sig gennem huset uden at ophobes. For hvis man bygger rigtigt, er fugten faktisk ikke noget problem".

Dokumentation af åndbarhed

Det siger han med en vis sikkerhed, for hans virksomhed har i snart 30 år fulgt et alternativt teknologisk spor i sit arbejde med udvikling af bæredygtige produkter til byggeri af åndbare huse. De kommende to år bliver en række af EVD's byggematerialer afprøvet og dokumenteret i et testhus bygget i Ringsted med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Testene udføres i samarbejde med Teknologisk Institut.

To års tests i samarbejde med Teknologisk Institut skal dokumentere egenskaberne i det åndbare hus. Foto: Jane Ostermann-Petersen To års tests i samarbejde med Teknologisk Institut skal dokumentere egenskaberne i det åndbare hus. Foto: Jane Ostermann-Petersen

Det første år forløber uden beboere i huset med målinger på de bæredygtige materialers afgasningsniveau og med kunstig tilførsel af den mængde fugt, en familie almindeligvis skaber, så materialernes evne til fugttransport kan registreres. Året efter flytter en familie ind, så det løbende kan dokumenteres, hvad menneskers daglige brug gør ved et hus, der ned i mindste detalje er bygget til at kunne ånde.

Når et hus kan ånde, vil det sige, at fugten inde i huset kan diffundere ud gennem vægge og tag, selvom bygningen er helt vindtæt. Det betyder, at behovet for mekanisk ventilation minimeres ganske betydeligt og kan klares med små ventilationssprækker ved vinduer og døre. Målet med de tests, som EVD og Teknologisk Institut foretager i det åndbare hus, er netop at vise, at det omfattende ventilationskrav fastsat i Trafik- og Byggestyrelsens Bygningsreglement kan overflødiggøres, hvis man bygger rigtigt.

Gips, ler, papir og kalk

Lars Jørgensens åndbare hus i Ringsted er ikke fyldt med det, han kalder 'en suppe af kemi' forstået som vinyler, fugemasse og plastikmaling - miljøbelastende produkter, der indeholder sundhedsskadelige stoffer og derfor kræver meget ventilation af boligen. Som erstatning er der i det åndbare hus anvendt noget så simpelt som ler, gips og træ; materialer med minimal afgasning af skadelige stoffer. Det skaber et godt indeklima og sænker behovet for ventilation markant.

Det lerstampede gulv er velegnet til at optage og afgive fugt og varme. Foto: Jane Ostermann-Petersen Det lerstampede gulv er velegnet til at optage og afgive fugt og varme. Foto: Jane Ostermann-Petersen

Husets gulv er lerstampet, fordi materialet er velegnet til at optage og afgive fugt og varme. Desuden er det gravet op lige ovre på den anden side af vejen, rullet ud i husets stueetage og behandlet med linolie og bivoks, som giver en robust og vaskbar overflade. For at isolere mod terræn ligger lergulvet på opskummet glas lavet på basis af restglas. En miljømæssig bonus ved at anvende ler i gulvkonstruktionen er den minimale CO2-udledning sammenlignet med, hvad man udleder, når man støber et betongulv. "Jeg vil skyde på, at vi ligger på en ca. 5 % udledning i forhold til et benchmarkhus".

Hør, hamp og bomuld

Indvendigt består husets vægge af gipsplader, der er lerpudset og udvalgte steder påført naturmaling. Udvendigt er der anvendt træfiberplader samt et lag af rupløjede brædder. Enkelte steder er ydervæggene endvidere beklædt med strå ligesom hele tagkonstruktionen. Livscyklusanalyser viser, at stråtag er det mest klima- og miljøvenlige tag, vi kan vælge i Danmark. Ikke uvæsentligt for dette projekt har det tillige gode fugtegenskaber, fordi stråene kan fordele fugten i stråtaget og herefter afgive den til luften.

Hør og hamp er blandt de alternative materialer, huset er isoleret med. Foto: Egen Vinding & Datter Hør og hamp er blandt de alternative materialer, huset er isoleret med. Foto: Egen Vinding & Datter

Hvad angår isolering af huset, arbejder EVD naturligvis også med alternative materialer. Nogle steder er der brugt papirisolering mellem plader/vægge, mens der andre steder er anvendt hør, hamp og bomuld.

Kendetegnende for samtlige byggematerialer anvendt i huset er, at de er gode til at transportere fugt, så fugten fra indeklimaet kan bevæge sig gennem konstruktionen. Hermed bliver huset både åndbart og vindtæt.

Fremtidens boligbyggeri

Helt aktuelt står huset i Ringsted tomt indtil udgangen af 2016, mens der måles på materialerne for at dokumentere deres gode egenskaber ift. fugttransport, inden en familie flytter ind og tager de 144 m2 i brug. Lars Jørgensen er spændt på testperiodens målingsresultater, for i sidste ende er det jo meningen, at almindelige mennesker skal kunne få bygget et åndbart hus uden den store merudgift, understreger han. "Vi ved, at et typehus kan bygges af de materialer, vi har anvendt her, så hvis testresultaterne viser sig lige så gode som forventet, er den gode nyhed for fremtidens boligbyggeri, at man kan sænke ventilationsbehovet markant, spare el, materialer og penge og samtidig skabe et sundt indeklima af materialer, der belaster miljøet minimalt".

Redaktionen afsluttet februar 2016

Tags

Bolig Miljø Nybyggeri