ET BÆREDYGTIGT PASSIVHUS

Energirenovering af den ældste ungdomsbolig på Kofoeds Skole frigør midler til mere socialt arbejde

Det nye passivhus danner ramme om et generelt fokus på bæredygtighed i Holger Nielsens Ungdombolig, i daglig tale "Honolulu". Foto: Steven Biccard
Huset er beklædt med en 30 cm tyk klimaskal, der varme- eller kuldeisolerer afhængigt af årstiden. Foto: Bjerg Arkitektur A/S
Alle vinduer er erstattet af højisolerede tre-lags glasvinduer. Foto: Steven Biccard
50 % af den energi, der skal bruges til at varme huset op, hentes nu via solen gennem vinduerne. Foto: Bjerg Arkitektur A/S
Også et nyt tag er med til at reducere husets energibehov til en fjerdedel af, hvad det har været tidligere. Foto: Steven Biccard
Udenfor dyrker husets unge beboere nu krydderurter og bærbuske. Foto: Steven Biccard
Også indenfor er der fokus på bæredygtighed, hvor beboerne bl.a. lærer at undgå madspild og affaldssortere. Foto: Steven Biccard
I alt 11 unge mellem 18 og 30 år har hver sit værelse i Holger Nielsens Ungdomsbolig. Foto: Steven Biccard

Da Robert Olsen startede som forstander på Kofoeds Skole for tre år siden, var stedet økonomisk udfordret af organisationens mange energitunge huse. "Store skrumler" kalder han de fire bosteder, Kofoeds Skole driver på Amager i København, og som huser et antal udsatte unge, der har brug for social og pædagogisk støtte til på et tidspunkt at bo for sig selv. "I en organisation som vores vil vi jo gerne bruge pengene på socialt arbejde frem for på bygninger, og derfor var de stadig stigende energiudgifter en kilde til evig frustration", fortæller forstanderen.

Ombygget til passivhus

Således drevet af nødvendigheden har Holger Nielsens Ungdomsbolig - den ældste af Kofoeds Skoles fire ungeboliger - nu gennemgået en helhedsorienteret energi- og facaderenovering blandt andet støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Renoveringen gør bygningen bæredygtig og er gennemført efter tysk forbillede, hvor der ombygges til et såkaldt passivhus.

Fonden har støttet energi- og facaderenoveringen af ungdomsboligerne med 5,2 mio. kr. Foto: Steven Biccard Fonden har støttet energi- og facaderenoveringen af ungdomsboligerne med 5,2 mio. kr. Foto: Steven Biccard

Ifølge Bjerg Arkitektur A/S, som har stået for renoveringen og er en førende kapacitet inden for denne type lavenergiarkitektur i Danmark, er der med passivhuse tale om "verdens mest energieffektive byggekoncept", hvis mål er at sikre et godt indeklima såvel som en god totaløkonomi gennem et meget lavt energiforbrug. Energibehovet reduceres gennem 'passive' tiltag såsom ekstra varmeisolation, optimeret tæthed, gode vinduer og døre, effektiv udnyttelse af solenergi og varmegenvinding.

30 centimeter klimaskal

I hver ombygning til passivhus, som arkitektfirmaet udfører, er der tale om en unik konstruktion baseret på grundig, forudgående screening af det eksisterende hus' energibesparelsespotentiale. I tilfældet Holger Nielsens Ungdomsbolig betyder renoveringen til passivhus, at husets energibehov reduceres til en fjerdedel af, hvad det har været tidligere. Den årlige besparelse, det giver, kan således i fremtiden frigøres til at styrke den sociale indsats, som Kofoeds Skole har varetaget siden 1928.

Kofoeds Skole driver fire bosteder på Amager i København, og Holger Nielsens Ungdomsbolig er det ældste. Foto: Bjerg Arkitektur A/S Kofoeds Skole driver fire bosteder på Amager i København, og Holger Nielsens Ungdomsbolig er det ældste. Foto: Bjerg Arkitektur A/S

Helt konkret har renoveringen af ungdomsboligen omfattet, at husets ydre er blevet beklædt med en 30 centimeter tyk klimaskal, der fungerer varme- eller kuldeisolerende alt afhængigt af årstiden. Der er skiftet tag på bygningen, og alle vinduer er erstattet af højisolerede tre-lags glasvinduer. De mange lag bevirker, at alle vinduesflader indenfor aldrig bliver kolde i vinterhalvåret uanset temperaturen udendørs. Året rundt kan husets unge beboere derfor opholde sig i de ekstra dybe vinduesnicher, der er skabt som følge af den tykke klimaskal, huset er blevet beklædt med.

Solen som varmekilde

Et bærende princip for konstruktionen af passivhuse er, at der skrues effektivt op for anvendelsen af passive energikilder, her primært solen. "50 % af den energi, der skal bruges til at varme huset op, hentes via solen", fortæller arkitekt Lars Køhler fra Bjerg Arkitektur A/S. "Og her taler vi om den rene sol ind gennem vinduerne - ikke via solceller", understreger han. Men det kræver en regulering af lysindfaldet. Derfor er der etableret forskellige typer afskærmning på bygningen, som årstidsbestemt styrer mængden af sollys, der slippes ind, for at optimere energiudnyttelse i rummene indendørs.

Forskellige typer af afskærmning styrer mængden af sollys, der slippes ind i bygningen. Foto: Steven Biccard Forskellige typer af afskærmning styrer mængden af sollys, der slippes ind i bygningen. Foto: Steven Biccard

Ud over den højeffektive isolering af huset samt reguleringen af sollys udgør en tredje grundpille i konstruktionen af et passivhus ventilation af luften inde i bygningen. I Holger Nielsens Ungdomsbolig sker det via et nyetableret ventilationsanlæg, som fornyer luften i alle rum to gange i timen og samtidig sørger for, at 88 % af varmen genanvendes.

Forstander Robert Olsen har store forventninger til det ombyggede hus og ser gerne, at ungdomsboligen i sin nye skikkelse af energieffektivt passivhus kommer til at fungere som forbillede for, hvordan energibesparelser kan gribes an i organisationens andre bygninger i fremtiden.

Bæredygtigt liv i egen bolig

Men der er mere at hente fra ombygning til passivhus end store energibesparelser, klimahensyn og flere midler til socialt arbejde. Et bæredygtigt hus bør følges af en bæredygtig livsførelse, og et fokus på bæredygtighed understøtter rent faktisk Kofoeds Skoles sociale formål. Robert Olsen beskriver dette som tankerne bag et pædagogisk tiltag, de ansatte i Holger Nielsens Ungdomsbolig har afviklet for stedets beboere sideløbende med energirenoveringen.

Husets unge beboere er aktivt blevet inddraget i projektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd, inkl. affaldssortering og genanvendelse. Foto: Steven Biccard Husets unge beboere er aktivt blevet inddraget i projektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd, inkl. affaldssortering og genanvendelse. Foto: Steven Biccard

Ambitionen var at få inddraget husets unge, socialt belastede beboere aktivt i renoveringsprojektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd. Initiativet trækker på én af skolens bærende idéer om 'hjælp til selvhjælp': En empowerment-strategi, hvori den unge opfattes som en voksen og ansvarsfuld person, der har brug for støtte til at få dagligdagen til at fungere, indtil vedkommende er klar til at flytte i egen bolig og selv styre hverdagen med de pligter og opgaver, den rummer.

De 11 beboere, som i dag har et værelse i Holger Nielsens Ungdomsbolig, er aldersmæssigt mellem 18 og 30 år. Det kendetegner deres liv, at de døjer med en række sociale problemer som følge af svær opvækst, misbrugsproblemer, psykiske lidelser eller manglende tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Viden om og daglig træning i, hvordan man affaldssorterer, genanvender og undgår madspild, kan derfor ikke blot omsættes til konkret værdi i en trængt økonomi. Det kan også hjælpe dem til at styre deres energiforbrug og privatøkonomi, når de skal videre i egen bolig, konkluderer skolens forstander.

Redaktionen afsluttet oktober 2014

Tags

Bolig Miljø Restaurering Skoler Social