Store Andst Efterskole
A.P. Møller Fonden donerer 34 millioner kroner til Store Andst Efterskole ved Vejen i Sydjylland. Donationen skal bruges til et nyt læringscenter, som skal styrke rammerne for undervisningen af skolens knap 130 ordblinde elever, så de får bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse.
I dag er undervisningen spredt på 10-12 utidssvarende lokaler, hvilket skaber spildtid og pædagogiske udfordringer. Med A.P. Møller Fondens donation kan skolen opføre et samlet læringscenter, hvor der er plads til både boglige, praktiske fag og ro. Elementer som er en forudsætning for en forudsætning for elevernes læring og som forbereder dem på det miljø de vil møde på en erhvervsskole.
Det nye læringscenter vil koste 41 millioner kroner, hvoraf A.P. Møller Fonden har bevilget 34 millioner kroner. Resten er finansieret af Store Andst Efterskole
Skolen har siden 1983 specialiseret sig i at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor eleverne genfinder lysten til at lære og opbygger den selvtillid, der er nødvendig for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Læringscenteret på ca. 500 m2 og placeres i tilknytning til de nuværende skolebygninger og forventes at stå klar i 2027.
PROJEKT: Fokus på erhvervsuddannelser – Nyt læringsunivers for ordblinde skal skabe bro til ungdomsuddannelse
ORGANISATION: St. Andst Efterskole
PERIODE: 2025-2027
STØTTE: 34 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
LÆS MERE: St. Andst Efterskole