ARVEN EFTER TORTUR

Nyudviklet behandlingsmetode kan hjælpe børn og unge, der har traumer eller oplever vold i familien

I et tre-årigt projekt sætter DIGNITY ind for at hjælpe familier, der er traumatiseret efter tortur. Foto: DIGNITY
Gennem systematisk behandling skal forældreevnen og tilliden genopbygges i de ofte voldsramte familier. Modelfoto: Colourbox.com
Gennem systematisk behandling skal forældreevnen og tilliden genopbygges i de ofte voldsramte familier. Modelfoto: Colourbox.com
Det forskningsbaserede projekt skal også give kommunernes behandlere værktøjer til at arbejde med børn og unge i traumatiserede familier. Foto: DIGNITY
Det skønnes, at op mod 15.000 børn og unge lever i familier med voldsomme følger efter tortur. Tegning af en pige i et familieforløb, foto: DIGNITY

I flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre har været udsat for tortur, er der stor risiko for, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt eller vold. Følgerne efter tortur kan nemlig have meget voldsomme konsekvenser for, hvordan et menneske tackler sin hverdag. Det forklarer Nanna Kold, der er projektleder i den danske menneskerettighedsorganisation DIGNITY, der siden 1982 har behandlet ofre for tortur. 

Forskningsbaseret behandling

DIGNITY har nu med støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden udviklet en forskningsbaseret behandlingsmetode og igangsat et behandlingsprojekt, der tager højde for de traumatiserede familiers særlige situation. I løbet af de tre år projektet løber, vil mellem 90 og 120 børn og unge derfor sammen med deres familie få hjælp til at håndtere problemerne. 

Der er relativ høj sandsynlighed for vold i familien, når en forælder er traumatiseret som følge af tortur. Modelfoto: Colourbox.com Der er relativ høj sandsynlighed for vold i familien, når en forælder er traumatiseret som følge af tortur. Modelfoto: Colourbox.com

"Ud over de konkrete erfaringer fra mennesker, vi har haft i behandling, viser vores forskning, at der er relativ høj sandsynlighed for vold i familien, når man er traumatiseret som følge af tortur. Vi er derfor i stigende grad blevet klar over vigtigheden af at udvikle en systematiseret behandling for børnene, de unge og deres forældre", siger Nanna Kold. 

Reaktioner på tortur 

Tortur har både fysiske og psykiske konsekvenser, fortæller familieterapeut Tina Ammundsen, der har været med til at udvikle den nye behandlingsmetode. 

En typisk følgevirkning er, at ofret har kroniske smerter, ikke alene efter selve torturen, men også fordi kroppen konstant er i alarmberedskab. "Mennesker, der har været udsat for tortur, sover dårligt, har måske mareridt eller er ekstremt følsomme over for lyde. Deres overskud om dagen kan derfor være meget lavt", beskriver Tina Ammundsen. 

Psykisk kan torturofre reagere apatisk. De magter måske ikke at være ude blandt andre eller mangler overskud til at være opmærksomme på børnenes behov. Nogle er ramt af depression eller depressionslignende symptomer. Mens følgevirkningen hos andre er overreaktion eller direkte voldelig adfærd, udløst af selv små ting. Reaktionerne kan i nogle tilfælde være meget voldsomme. 

Volden er smitsom 

Børnene reagerer forskelligt på den vold, de oplever i hjemmet. Nogle gør sig usynlige og bliver selv apatiske eller inaktive for ikke at gøre opmærksomme på sig selv. Men de kan også kopiere fars eller mors mønstre, så de i pressede situationer bruger vold over for andre, f.eks. mindre søskende, uddyber Tina Ammundsen. Den, der udøver volden i familien, er altså ikke nødvendigvis en voksen. Det kan også være et af børnene i en søskendeflok. 

Nogle børn kan kopiere en traumatiseret forælders mønstre, så de selv kommer til at bruge vold. Foto: DIGNITY Nogle børn kan kopiere en traumatiseret forælders mønstre, så de selv kommer til at bruge vold. Foto: DIGNITY

Forskningen og erfaringerne viser dermed, at mors eller fars traumer kan overføres til deres børn. Men børnene kan også selv udvikle traumer, fordi de har haft voldsomme oplevelser med død og lemlæstelse i krigszoner, eller fordi de har overværet voldtægt eller tortur. 

Men uanset om påvirkningen er ekstern eller skyldes vold i familien, er konsekvensen, at barnet eller den unge også oplever søvnløshed, invaderende tanker og kan have svært ved at koncentrere sig i skolen. "En følge kan være, at barnet mister tilliden til, at voksne vil dem det godt. De er konstant på vagt. Hvis barnet eller den unge ikke kommer i behandling, kan det hæmme deres læring og udvikling, og de kan få store sociale og personlige problemer", siger Tina Ammundsen. 

Hele familien behandles 

Det nye i DIGNITYs behandlingsmetode er, at den omfatter hele familien; også den person, som udøver volden. Det giver de hurtigste og bedste resultater, viser forskningen. "Hvis vi sammen med børnefamilieafdelingen i kommunen vurderer, at det er sikrest, flyttes voldsudøveren ud af familien i en periode, og vedkommende bliver tilbudt et individuelt forløb, indtil aggressionsniveauet er faldet", supplerer Tina Ammundsen. 

Da der er tale om sammensatte problemstillinger, består teamet hos DIGNITY af en række eksperter. Helt unikt for projektet er det tætte samarbejde mellem fysioterapeuten og familieterapeuten. De danner par under hele forløbet, så der samtidig kan arbejdes med både kroppen, de fysiske smerter, de psykiske reaktioner og relationer i familien. Derudover er der tilknyttet en socialrådgiver, en læge og en børnepsykiatrisk konsulent. 

Forældreevne, tryghed og tillid 

Formålet med behandlingen er at standse volden med det samme. Parallelt skal den genopbygge forældreevnen, skabe tryghed og genetablere tilliden og kommunikationen i familien, så børnene kommer ind i en positiv udvikling. 

Behandlingen evalueres løbende, så den kan justeres efter udviklingen i familien. Foto: DIGNITY Behandlingen evalueres løbende, så den kan justeres efter udviklingen i familien. Foto: DIGNITY

Undervejs er det muligt at justere behandlingen. Hver 10. til 12. uge gennemføres en evaluering med forældrene og familiens netværk i kommunen. Det er bl.a. familierådgivere, socialrådgivere, lærere og pædagoger. Behandlingen foregår nemlig i tæt samarbejde med kommunen, der har henvist børnene til behandlingen hos DIGNITY. 

Forløbet er tidskrævende for familien, der i løbet af det år, behandlingen normalt varer, tager turen ind til DIGNITY to til tre gange om ugen. Alligevel møder familierne stabilt op, selvom nogle har lang vej, fortæller Tina Ammundsen. Hun understreger, at behandlingen kan fortsætte efter det første år i kommunalt regi eller hos DIGNITY, hvis en eller flere i familien stadig har brug for støtte. 

Behovet er stort 

På baggrund af et statistisk skøn vurderer DIGNITY, at op mod 15.000 børn og unge i Danmark lever i familier, der er så traumatiseret efter tortur, at det med stor sandsynlighed kan føre til vold. En vigtig del af projektet er derfor at udvikle en værktøjskasse for, hvordan man arbejder med traumer og aggressioner, så behandlere ude i kommunerne fremover kan tilbyde behandling til andre børn og unge, der har brug for hjælp. 

Redaktionen afsluttet november 2015

Tags

Børn/Unge Social