Næring og læring i måltidet

Dybbøl Efterskole vil skabe meningsfulde fællesskaber omkring måltidet med ny spisesal og bedre køkken

Med nyt køkken og ny spisesal får efterskoleeleverne i Dybbøl gode rammer for at lære at lave og nyde sund og lækker mad. Foto: Dybbøl Efterskole

Et godt måltid mad handler ikke bare om gulerødder og grønne linser. Det handler også om at tage ansvar, være sammen i trygge rammer, nyde maden og respektere hinanden.

Dybbøl Efterskole huser hvert år 85 elever med særlige faglige, sociale eller personlige udfordringer. 8 ud af 10 har haft kontakt med kommunen tidligere i deres liv. Og for mange af dem kan almindelige hverdagssituationer – som at sidde sammen og spise – være en voldsom udfordring. Mange har heller ikke stor forståelse for, at mad er andet og mere end en frysepizza, man spiser alene på sit værelse.

Mad er en social ting
Efterskolen vil styrke elevernes trivsel og dannelse ved at bygge ny spisesal og nyt køkken – og stille skarpt på måltidet: ”Hvordan omgås man maden, hvordan taler man om den, hvordan stiller man sig i en kø, hvordan venter man på hinanden og tager hensyn, hvad snakker man om … Alle de der sociale ting omkring måltidet – det er super vigtigt”.

Skolens nuværende køkken er blevet for lille og nedslidt. Foto: Dybbøl Efterskole Skolens nuværende køkken er blevet for lille og nedslidt. Foto: Dybbøl Efterskole

Det fortæller Jakob Carl Christensen, forstander på efterskolen. Skolens projekt er bygget op omkring forståelsen af, at fysiske rammer kan gøre en forskel for brugerne. Støttefonden har derfor prioriteret det under fokusområdet ’Socialt byggeri med målbar effekt’ – og rådgivningsfirmaet Carlberg har undersøgt, hvordan de eksisterende rum bliver brugt, så virkningen netop kan måles. Carlberg står bl.a. også bag forundersøgelsen ’Sociale mursten’, som fonden og Realdania har betalt. Den kan hentes her

I Dybbøl er de i øjeblikket ved at vælge totalrådgiver, og bygningerne er ikke tegnet endnu. Men de vil gerne stå på mål for, at andelen af elever, som især er udfordrede af spisesituationen, skal halveres; at andelen af elever, som forbinder det at spise med ro og fællesskab, stiger med 15 %; og at eleverne skal være 50 % mere sammen med personalet i køkkenet. De skal lære at lave sund og lækker mad.

Skolens praktiske behov for nye bygninger har udviklet sig til et værdifuldt pædagogisk projekt. Foto: Dybbøl Efterskole Skolens praktiske behov for nye bygninger har udviklet sig til et værdifuldt pædagogisk projekt. Foto: Dybbøl Efterskole

Fra bygninger til strategi
Projektet startede nu slet ikke med tankerne om helende arkitektur, fortæller Jakob Carl Christensen. ”Vi havde brug for mere plads i køkkenet, det var for småt og totalt nedslidt, og spisesalen var alt for lille”. Men projektet gik fra det praktiske til det socialpædagogiske. ”Det var uerkendt her på skolen, hvor stort et behov, vi faktisk havde”, indrømmer han. ”Men det er blevet et meget værdifuldt pædagogisk projekt”.

Han håber, at eleverne vil værdsætte måltidsfællesskabet, og at de vil bære dannelsen med sig videre. ”Om 5 år”, lyder det, ”så sidder de i deres egen lille lejlighed, har fået en kæreste og skal måske til at have en familie. Hvordan bliver deres liv så? Hvis man kan hjælpe dem til at være et sted, hvor de værdsætter den gode samtale omkring bordet … og de så at sige ’internaliserer’ værdierne, så vil mange af dem have meget stor glæde af det her resten af deres liv”.

Redaktionen afsluttet marts 2021

Tags

Socialindsatsen