Foto: Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

Foto: Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

Foto: Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

A.P. Møller Fonden donerer 30 millioner kroner til Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole i Hjørring. Donationen gør det muligt at modernisere og fremtidssikre den over 120 år gamle skole.

Halvorsminde henvender sig til unge, der trives bedre i en praktisk og erhvervsrettet undervisning end med traditionel boglig undervisning.

Med donationen kan Halvorsminde løfte kvaliteten i elevernes hverdag og skabe helt nye muligheder for læring, kreativitet og trivsel. Renovering af elevboligerne vil give eleverne et endnu bedre fundament for et trygt og udviklende kostskoleår. Oveni vil ombygning af skolens gamle drama- og gymnastiksal med blandt andet nye værksteder, styrke rammerne for at eleverne kan arbejde med nye idéer og projekter.

Byggeriet forventes at begynde i 2027, og gennemføres i etaper, så den daglige drift kan fortsætte.

FAKTA

PROJEKT: Perler på en rød tråd – bæredygtige studieboliger og fællesrum til fremtidens håndværk og fællesskab
ORGANISATION: S/I Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole
PERIODE: 2026-2029
STØTTE: 30 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
LÆS MERE: Halvorsminde