Foto: Grundtvigsk Forum/Kulturhuset Vartov

Foto: Grundtvigsk Forum/Kulturhuset Vartov

Foto: Grundtvigsk Forum/Kulturhuset Vartov

Foto: Grundtvigsk Forum/Kulturhuset Vartov

Foto: Grundtvigsk Forum/Kulturhuset Vartov

Foreningen Grundtvigsk Forum kan nu gå i gang med en større ombygning af Vartov i København. Ambitionen er at forny Vartov med mere plads til fællesskab, forskning, undervisning og debat og med stor respekt for pladsen som et af Danmarks vigtige kulturhistoriske steder.

Med ombygningen får Vartov flere nye offentlige rum og bedre muligheder for at invitere endnu flere mennesker indenfor, især i stueetagen. Her kommer der udover værksteder og undervisningslokaler en spisesal og et nyt bibliotek, der skal bygge bro mellem forskning i N.F.S. Grundtvig og formidlingen af hans tanker.

Ombygningen skal samtidig føre Vartovs indre tættere tilbage til den oprindelige arkitektur i forhold til enkelhed, materialer og farver.

A.P. Møller Fonden har støttet med 30 millioner kroner. Dertil kommer støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 10 millioner kroner.

FAKTA

PROJEKT: Transformation af Vartov
ORGANISATION: Grundtvigsk Forum
ARKITEKT: ERIK Arkitekter
PERIODE: 2026-2028
STØTTE: 30 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
ANDEN STØTTE: 10 mio. kr. fra Augustinus Fonden og 10 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
LÆS MERE: Kulturhuset Vartov